Læsø Kommune og Østerby Havn havde i fællesskab inviteret til aftenteater på Østerby Havn torsdag aften den 9. august.
Invitationen blev modtaget af et par hundrede, der fra kajen oplevede en moderne, eksperimentende og spændende forestilling med dans, rytmisk musik og videokunst opført ombord på det to-mastede træskib Havet.
Forestillingen hed Tro, Håb og Kærlighed, og den er blevet opført i 7 danske havne som led i et talentudviklingsprojekt. Fredag morgen sejlede Havet videre til København, hvor turneen afsluttes med to forestillinger i weekenden.
På billederne kan man få et lille, men tavst indtryk af, hvad man gik glip af, hvis man da ikke var til stede.


Besøget på Læsø blev medsponsoreret af tre lokale spisesteder i Østerby, og forestillingen er i øvrigt støttet af Kulturministeriet, der deler udgifterne med de lokale arrangører i forholdet 50:50.
Revideret 10-08-2012, Leif Ladefoged