Den amerikanske ambassadør Mrs. Laurie Fulton mødtes mandag morgen med borgmester Thomas W: Olsen.
I forbindelse med den amerikanske ambassadørs besøg på Læsø blev der afholdt et officielt på Læsø Kommune mellem ambasadøren og Læsøs borgmester.
Det var næppe international storpolitik, der var på dagsordenen, men mindre kan jo også gøre det.
Det er vigtigt for Læsø, at kendskabet til vores ø og til den situation, som forøjeblikket kendetegner udviklingen for udkantsområder i Danmark bliver kendt. Og det er altid et mål at markedsføre Læsø såvel som mål for besøg og turisme som for de produkter, der fremstilles på Læsø og så skal finde et marked ude i verden.
Det har været ambassadørens erklærede mål besøge så mange steder i Danmark som muligt, og Jomfruhummerfestivalens invitation gav altså en god anledning til, at weekenden blev afsat til et Læsø-besøg.
I anledningen af besøget vajede Stars and Stripes i toppen af kommunekontorets 17 meter høje flagstang.
Revideret 06-08-2012, Leif Ladefoged