Læsø kommune logo
Hjem  A til Å oversigt  Sitemap  Print  E-Mail  Gør Laesoe.dk til din startside adgang for alle ( ekstern side )
Mindre tekst Større tekst

Bilag 3.5: Lokalaftale vedr. gaver

Lokalaftaler vedrørende jubilæer, gaver og receptioner m.v. for personalet
Jubilæum
Ansatte, der har været ansat 25, 40 og 50 år ved Læsø kommune, modtager et gratiale på følgende beløb
Gratialebeløbet følger finansministeriets cirkulære nr. 186 af 28. december 1989, dog således, at gratialebeløbet reguleres i forhold til det højeste arbejdstimetal inden for de sidste 5 år forud for jubilæumstidspunktet.

Jubilæumsancienniteten regnes fra den første ansættelse ved Læsø kommune.
Er der sket afbrydelse af tjenesten, sammenlægges ansættelsesperioderne.
Jubilæumsancienniteten opgøres af løn- og personalekontoret.
Som jubilæumsdag regnes den dag, hvor den ansatte har gjort henholdsvis 25, 40 eller 50 års tjeneste ved Læsø kommune.

For lærernes vedkommende beregnes ancienniteten fra første ansættelse i den danske folkeskole.

Forvaltningschefen/lederen i den forvaltning/institution medarbejderen er ansat i på jubilæumsdagen overrækker gratialet.

Jubilaren har tjenestefri på dagen.

Gaver
Læsø Kommune giver gaver til sine ansatte ved forskellige anledninger:

  • Ved længerevarende sygdom/sygehusindlæggelse gives gave til en værdi af kr. 300 – 400.
  • Ved arbejdsophør på grund af alder, overgang til efterløn og/eller pension gives en gave til en værdi af op til kr. 800.
  • Ved begravelse giver Læsø Kommune en krans.


Institutionerne i Læsø Kommune kan aftale egne procedurer i forbindelse med afholdelse af jubilæer, afskedsreceptioner og andet inden for følgende rammer:

Der kan gives en gave til en værdi af på op til kr. 400

Anledningen kan markeres ved en “lille reception” for medarbejderne på arbejdspladsen og have en varighed af ca. en time og planlægges til en værdi af ca. 100 kr. pr. person.

Markeringen finder normalt sted i arbejdstiden, men der er ikke noget i vejen for, at den kan fortsætte efter arbejdstids ophør.

Den enkelte arbejdsplads fastsætter i øvrigt egne regler for receptionens indhold.

Gaver og arv fra klienter
Økonomiudvalget har på mødet den 4. august 1997 fastsat følgende regler for ansattes adgang til at modtage gaver og arv fra klienter:
  • 1 kommunens ansatte må ikke modtage arv fra klienter,
  • 2 kommunens ansatte må ikke modtage gaver fra klienter, forretningsforbindelser og leverandører, bortset fra gaver til en passende værdi til lejligheden.

Revideret 16-06-2009, Michael Lindskou

Læsø Kommune    |   Doktorvejen 2   |   DK-9940 Læsø   |   Telefon: 96 21 30 00   |   E-mail: kommunen@laesoe.dk