|
Folkeoplysningsudvalget har i juni 2007 revideret sit forslag til en samværspolitik eller adfærdspolitik til foreninger og organisationer der arbejder med børn og unge.
Baggrunden er følgende: I september 2004 afholdt Folkeoplysningsudvalget et kursus vedr. seksuelle krænkelser af børn og unge. På kurset gav foreninger udtryk for, at der bør laves en politik for foreninger, ikke kun omhandlende seksuelle krænkelser af børn og unge, men også gerne emner som alkohol, mobning, doping, samtaleformer o. lign.
Et udvalg fra foreningslivet udarbejdede et forslag. som med små justeringer blev vedtaget i februar 2006. Udvalget evaluerede i juni 2007 politikken, og det var et ønske, at der blev præciseret i forslaget, at voksne, der har et ansvar for børn, skal være opmnærksomhed på den almindelige underretningspligt over for kommunens sociale forvaltning, hvis man har kendskab til eller mistanke om, at et barn mistrives.
Det er ikke Folkeoplysningsudvalgets tanke, at foreningerne bare skal acceptere forslaget som det foreligger; det er derimod forventningen, at foreningerne vil bruge oplægget som en hjælp til selvhjælp og få gennemarbejdet og justeret teksten så det passer til Jeres forening.
Folkeoplysningsudvalgets forslag til en samværspolitik i foreningerne
|
|