Læsø kommune logo
Hjem  A til Å oversigt  Sitemap  Print  E-Mail  Gør Laesoe.dk til din startside adgang for alle ( ekstern side )
Mindre tekst Større tekst

Kvalitetssikringssystem

Læsø Kommunes kvalitetsstyringssystem, kvalitetspolitikker og kvalitetsmål

Redegørelse om indsats og resultater for kommunens kvalitetsstyringssystem
Læsø Kommune har i overensstemmelse med Kvalitetsstyringsloven  indført et kvalitetsstyringssystem for den kommunale sagsbehandling på natur- og miljøområdet.

Læsø Kommune har afholdt intern audit den 27. og 28. juni 2012, hvor kvalitetsstyringssystemet blev gennemgået. Der blev ikke bemærket eller noteret afvigelser ved systemet eller medarbejdere.

Ekstern audit (ved Dansk Standard) blev afholdt den 5. november 2012. Denne audit var ligeledes recertificeringsaudit. Læsø Kommunes kvalitetsstyringssystem opnåede ved denne audit recertificering.

Den årlige brugerundersøgelse i forbindelse med tilsynsopgaver har ikke været gennemført for 2012. årsagen hertil er at der er for få reelle tilsynssager, til at gennemføre tilsyn i år. Således gennemføres større tilsyn i 2013.

Kommunen skal hvert år, jf. kvalitetsstyringsloven, offentliggøre oplysninger om kommunens indsats og resultater som følge af kvalitetsstyringssystemet. Redegørelsen skal beskrive Kommunens kvalitetsmål og politik, resultaterne af ledelsens evaluering af systemet, oplysninger om aktindsigt samt resultater af certificeringsaudit.


Kommunes kvalitetspolitik og mål
Læsø Kommunes gældende kvalitetspolitik for natur- og miljøområdet er at:
• sikre faglig kvalitet, effektivitet og ensartethed i kommunens sagsbehandling og
• sikre brugernes tillid til og tilfredshed med sagsbehandlingen

Læsø Kommunes gældende generelle kvalitetsmål er følgende:
• at yde en fagligt kvalificeret og ensartet sagsbehandling med højt serviceniveau for borgere og virksomheder
• at udføre sagsbehandling og planlægning ud fra en helhedsvurdering, der både tager hensyn til kommunens natur, miljø, borgere og erhvervsliv
• at bidrage med dækkende, forståelig og let tilgængelig information og rådgivning til borgere og virksomheder
• at alle skriftlige henvendelser tilstræbes besvaret indenfor 10 arbejdsdage med en kvitteringsskrivelse, og at sagsbehandlingstiden bliver kortest mulig

Resultatet for ledelsens evaluering samt audit af kvalitetsstyringssystemet
Ledelsens evaluering tilkendegiver, at der ikke har været nævneværdige hændelser i 2012. Man har i indeværende år implementeret Schultz’ lovdatabase for at kvalitetssikre sagsbehandlingen på relevante lovområder

Der har været udført intern audit i juni samt ekstern audit i november 2012. De udarbejdede auditrapporter konkluderer, at der er et tilfredsstillende kendskab til kvalitetsstyringssystemet, om end man kva det begrænsede sagsomfang ikke benytter systemet udtømmende. Der har kun været ubetydelige afvigelser, der kunne rettes umiddelbart.

Ekstern audit gav recertificering uden anmærkninger for de næste tre år.

Mulighed for aktindsigt
Der er mulighed for at søge om aktindsigt i kommunens kvalitetshåndbog. Såfremt du ønsker aktindsigt, kan du kontakte kvalitetsansvarlig Niels Odgaard, på tlf. 96 21 30 11 eller e-maile: nod@laesoe.dk. Du kan også kontakte Læsø Kommune på adressen Doktorvejen 2, 9940 Læsø.

Redegørelse om indsats og resultater for kommunens kvalitetsstyringssystem

 

Revideret 19-12-2012, Leif Ladefoged

Læsø Kommune    |   Doktorvejen 2   |   DK-9940 Læsø   |   Telefon: 96 21 30 00   |   E-mail: kommunen@laesoe.dk