Albisola Kommune og Foreningen Jorns Venner har inviteret Ingegerd Bilving Jørgensen og Jeanne Henriksen (Lynggård Keramik) til at deltage i 14 dages keramikfestival i den norditalienske by.
De to keramikere rejste i tordags og kan se frem til 14 dages intents samvær og samarbejde med italienske keramikere.
Formålet med besøget er gensidig inspiration i metoder, teknikker og færdigheder.
Albisola Kommune har den ambition at blive Europas keramik-by nr. 1.
Det er en naturlig ambition, der følger af, at byen altid har haft en omfattende keramikproduktion, mange keramikværksteder og bl.a. Asger Jorn ejede en villa i Albisoal og opholdt sig i lange perioder i byen for at lære og for at arbejde.
Villa Jorn åbner senere på året som et officielt museum.
Samarbejdet mellem Læsø og Albisola forventes at blive udbygget til et venskabsbysamarbejde.
Det er bl.a. Peter Linder, den af af de to ejeren af Asger Jorns Hus på Læsø, der står bag foreningen Jorns Venner, og som dermed har sikret, at kunstnerbesøget kan gennemføres.
Der planlægges en genvisit fra italienske keramikere på Læsø i 2013.
Revideret 07-05-2012, Leif Ladefoged