Underretningspligten er en personlig pligt, der gælder både for fagpersoner og den almindelige borger, når man får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung har brug for særlig støtte.

Hvis man er bekymret for et barns eller en ungs trivsel og udvikling, skal man som udgangspunkt underrette barnets eller den unges kommune om sin bekymring.

Hvis der er et akut behov for at hjælpe et eller flere børn, skal du kontakte Familierådgivningen i kommunes åbningstid. Åbningstiderne fremgår i bunden af siden.

 

Åbningstider i Familierådgivningen

Telefon: 98 45 50 00

Mandag - onsdag kl. 08.00 til 15.00

Torsdag kl. 08.00 til 17.00

Fredag kl. 08.00 til 14.00

Familierådgivningen varetages af Frederikshavn Kommune.

 

Uden for åbningstiden skal du ringe til Politiet på tlf. 114.

Bed om at få den sociale vagt. Politiet kontakter herefter den sociale vagt i Familierådgivningen. Er der tale om et voldeligt overgreb skal du altid kontakte Politiet.

Distrekt NORD og SYD 24 87 55 06

Underretninger til specialteam 24 87 55 91

Hvis du er bekymret for et barn, skal du underrette kommunen

Alle har underretningspligt

Alle, der får kendskab til, at et barn udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling, har ifølge loven pligt til at underrette kommunen. Det samme gælder hvis barnet lever under forhold, der kan bringe dets sundhed eller udvikling i fare.

Når du underretter kommunen om et konkret barn eller en ung, skal kommunen inden for seks hverdage sende en kvittering på underretningen.

Som underretter bliver du ikke part i sagen. Du får derfor ikke efterfølgende oplysninger om, hvilken hjælp eller støtte, kommunen vælger at give barnet.

Offentligt ansatte og personer, der udøver offentligt hverv, har en skærpet pligt til at underrette de sociale myndigheder, hvis de får kendskab til bekymrende forhold. Fagpersonen får som udgangspunkt en orientering om, hvorvidt underretningen har ført til opfølgende undersøgelser eller foranstaltninger.

Underretningens form

Du kan kontakte kommunen på den måde du vil.

Du kan:

  • gøre det digitalt
  • udfylde en blanket
  • skrive et brev eller en e-mail
  • ringe
  • møde frem osv.

Underretningen kan også ske anonymt, hvis du ønsker det.

Kommunen skal undersøge forholdene

Når kommunen modtager en underretning, har den pligt til at vurdere, om der er grundlag for at undersøge barnets forhold.

Inden for 24 timer skal kommunen vurdere, om der er behov for at iværksætte akutte foranstaltninger over for barnet eller den unge.

I sager om overgreb mod børn og unge kan myndighederne udveksle oplysninger mellem kommune, politi og anklagemyndighed samt mellem de involverede myndigheder, hvor et børnehus benyttes.

Ankestyrelsen kan også handle

Hvis du ikke oplever, at kommunen handler tilstrækkelig hurtigt og alvorligt på baggrund af din underretning, kan du underrette Ankestyrelsen om din bekymring. På Social-, Børne- og Integrationsministeriets hjemmeside kan du læse mere om underretningspligten.

Rådgivning om underretning

Er du i tvivl om et barns trivsel, kan du ringe og få rådgivning hos ForældreTelefonen hos Børns Vilkår. Den gratis rådgivning er en anonym service for forældre, bedsteforældre, venner, naboer og andre i barnets eller den unges netværk.

Hvis du har mistanke om, eller kendskab til, at et barn eller en ung mistrives, skal du underrette kommunen.

Hvad skal en underretning indeholde:
Hvad enten en underretning er mundtlig eller skriftlig skal den indeholde så mange oplysninger som muligt, f.eks.:

• Barnets eller forældrenes navn og adresse
• Hvad bekymrer dig
• Hvad har du set / hørt
• Hvor længe har problemerne stået på

Du kan finde en blanket om en ikke anonym indberetning i den orange boks nederst på siden.

Anonyme underretninger
En underretning godt være anonym, men vi opfordrer til, at du ikke ønsker at være anonym, da det kan vanskeliggøre det videre arbejde, og dermed mulighederne for at hjælpe barnet.

Du kan finde en blanket om anonym indberetning i den orange boks nederst på siden.

Hvad sker der når du underretter:

• Vi vurderer straks, om der er behov for akut handling
• Familien, der er underrettet om, kontaktes og orienteres om indholdet i underretningen
• VI vurderer, om der evt. skal iværksættes en Børnefaglig undersøgelse / støtte til barnet og familien

  • Hvis det drejer sig om en akut sitoation, udenfor åbningstiden, kan du kontakte Nordjyllands Politi på tlf. 114, de vil så etablere kontakt til Den sociale døgnvagt. 

Hvad kan du forvente at få at vide:
• Du modtager inden 6 dage en skriftlig kvittering for, at vi har modtaget din underretning.

• Hvis du som underretter ikke er part i en sag i juridisk forstand, kan du ikke forvente at få oplysninger om, hvad der sker fremover.

• Familierådgivningens Visitation kan kontakte dig igen for at få yderligere oplysninger, men i det videre forløb er det først og fremmest forældrene og barnet, der inddrages.

Hvis din oplevelse er, at der ikke sker tilstrækkeligt:
• Kan du gentage din underretning til Familierådgivningen
• Kan du underrette Ankestyrelsen, enten via mail: ast@dk, eller tlf. 33411200. Se evt. yderligere information på Ankestyrelsens hjemmeside www.ast.dk.

 

Servicelovens § 154 stk. 1:
Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen.

 

Underret om børn/unge - anonym

Underret om børn/unge - Ikke anonym