---
title: "Børnefamilie"
date: "2026-05-05"
created: "2025-03-31"
---

[Hjem](https://www.laesoe.dk/)

                    [Borger](https://www.laesoe.dk/borger)

                    [FLYT TIL LÆSØ](https://www.laesoe.dk/borger/flyt-til-laesoe)

                [Børnefamilie](https://www.laesoe.dk/borger/flyt-til-laesoe/boernefamilie)

# Børnefamilie

## ![](https://www.laesoe.dk/i/MOLIRIMEDIA/42862654-82a5-4f38-4efb-08dc98fb07a7?width=800)
Børnefamilie – Et trygt sted at slå rødder

Når man flytter som børnefamilie, er der naturligt flere forhold at tage højde for – som pasningstilbud, skole, fritidsaktiviteter, jobmuligheder og en passende bolig. På Læsø finder I det hele i overskuelige og trygge rammer.

### Tryg og nærværende hverdag for de mindste

**Læsø Børnehus** tilbyder pasning for børn i alderen 0–6 år med engagerede pædagoger og tæt forældresamarbejde. Her er både vuggestue og børnehave under samme tag, hvilket skaber tryghed og kontinuitet for børnene.

### Skolegang med fokus på fællesskab

**Læsø Skole** dækker 0.–9. klasse og arbejder aktivt med trivsel, læring og fællesskab. Her kender lærerne eleverne – og omvendt. Skolen har også en velfungerende **SFO**, og **Ungdomsringen** tilbyder aktiviteter for de ældste elever og unge i fritiden.

### Bolig – find det hjem der passer jer

Uanset om I drømmer om at leje, købe eller bygge nyt, er der muligheder på Læsø. Vi hjælper jer gerne videre med kontakt til lokale ejendomsmæglere og udlejere samt overblik over byggegrunde og boliger.

### Jobmuligheder

Der er løbende ledige stillinger på øen – både i det offentlige og private. Vi opdaterer jævnligt med jobopslag og står gerne til rådighed, hvis I har brug for sparring omkring jobsøgning eller muligheder for partnerjob.

### Fællesskab og fritid

På Læsø er det nemt at være en del af fællesskabet. Øens størrelse gør, at man hurtigt lærer hinanden at kende. Mange børnefamilier koordinerer legeaftaler, ture og fælles aktiviteter via lokale Facebook-grupper. Der er også et rigt foreningsliv, kulturtilbud, naturvejledning og arrangementer året rundt – for både børn og voksne.

* * *

📌 **Huskeliste for familier på vej til Læsø**
 Vi har samlet links til de vigtigste informationer for dig og din familie:

**Pasning for 0-6-årige**

1. [Læsø Børnehus](https://www.laesoe.dk/MOLIRIPAGE/6610d005-ea6a-4cc6-9078-94868a82e30e "Læsø Børnehus")

**Skolebørn**

1. [Læsø Skole](https://laesoeskole.aula.dk/)
2. [Læsø SFO](https://www.laesoe.dk/MOLIRIPAGE/c77a38b9-c7f5-40d0-9404-976a1e266163 "Læsø SFO")
3. [Ungdomsringen](https://www.ungdomsringen.dk/)

[Boligsøgende](https://www.laesoe.dk/MOLIRIPAGE/53c4878b-4340-429b-bf55-aeaa3e87f573 "Boligsøgende")

[Job og arbejde på Læsø](https://www.laesoe.dk/MOLIRIPAGE/bf04c0c7-460b-4aba-9d3b-05df289f579c "Job og arbejde på Læsø")

[Kultur, fritid og naturvejledning](https://www.laesoe.dk/MOLIRIPAGE/d1b20ec2-70f6-48db-a0e2-dcbc572240d3 "Kultur, fritid og naturvejledning")

### Kontakt

Stina Andersen
Din og Læsøs Tilflytningskonsulent
2480 2479
san@laesoe.dk
