---
title: "Find lejebolig"
date: "2026-04-16"
created: "2025-03-31"
---

[Hjem](https://www.laesoe.dk/)

                    [Borger](https://www.laesoe.dk/borger)

                    [FLYT TIL LÆSØ](https://www.laesoe.dk/borger/flyt-til-laesoe)

                [Find lejebolig](https://www.laesoe.dk/borger/flyt-til-laesoe/find-lejebolig)

# Find lejebolig

![](https://www.laesoe.dk/i/MOLIRIMEDIA/2c71cf30-a8be-48fa-ae6a-08dd687ed8bb?width=800)

## Lejebolig på Læsø – for både lejere og udlejere

Der er løbende muligheder for at bo til leje på Læsø – både i kortere og længere perioder.

Markedet for lejeboliger er dynamisk og ændrer sig ofte. Nogle boliger udlejes i 3–9 måneder, mens andre er uden tidsbegrænsning. Udbuddet varierer hen over året og afhænger i høj grad af sæsonen.

Lige nu ses der typisk muligheder flere steder på øen – blandt andet i Østerby, Byrum, Vesterø og Bangsbo. Det spænder fra værelser til større boliger til familier.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at boliger ofte bliver udlejet hurtigt.

### Sådan finder du en lejebolig på Læsø

**Private lejeboliger**
 En stor del af udlejningen sker privat. Her formidles mange boliger via lokale netværk.

Facebook-gruppen *“Bo til leje på Læsø”* er et godt sted at følge med og selv slå en bolig-efterlysning op.

**Almene boliger**
 Den eneste boligforening med lejeboliger på Læsø er Nordjysk Boligselskab.
 Her kræver det typisk, at du er skrevet op på venteliste.

### Har du brug for hjælp?

Læsø Kommune har ikke en egentlig formidlingsrolle, men kan i enkelte tilfælde henvise til relevante kontakter.

### **Oversigt over potentielle lejeboliger på Læsø**

***(opdateret 15.04.2026)***

Der findes lejeboliger på Læsø i både Vesterø, Mejeribyen, Byrum, Bangsbo og Østerby.
 Mulighederne spænder fra værelser og lejligheder til huse – både møblerede og umøblerede samt til korttids- og langtidsleje.

Udbuddet varierer dog meget, og det kan i perioder være svært at finde en lejebolig. Derfor kan det være en fordel at være fleksibel – fx i forhold til midlertidige løsninger.

***Bemærk, at flere af boligerne kan være udlejet, og at udbuddet varierer løbende***.

#### **Østerby**

- Familiehus nær havnen på Svanevej
 *Langtidsleje – ikke møbleret*
- Værelser på Orøvej
 *Møbleret – korttidsleje (kan være udlejet)*
- Lejlighed på Østerby Havnegade
 *Møbleret – langtidsleje – husdyr tilladt (kan være udlejet)*
- Sommerhus på Sydhavnen
 *Møbleret – korttidsleje – husdyr tilladt*

#### **Bangsbo**

- Lejlighed på Hals Skolevej
 *Møbleret – både korttids- og langtidsleje*

#### **Byrum**

- Små lejligheder på Læsø Efterskole
 *Møbleret – korttidsleje*
- Mindre lejebolig på Doktorvejen *(under renovering)*
 *Ikke møbleret – langtidsleje*
- Lejelejlighed på Doktorvejen 1. sal *(pr. 01.06.)* *Ikke møbleret – langtidsleje*
- Lejlighed på Byrum Hovedgade *(kan være udlejet)*
 *Møbleret – langtidsleje*
- Hus på Byrum Hovedgade 67 *(21626215)*
 *Ikke møbleret – leje med henblik på køb*
- 2 lejligheder i hus på Birkeallé
*Ikke møbleret – langtidsleje - ingen husdyr (kan være udlejet)*

#### **Vesterø**

- Lejlighed oven på forretning på Vesterø Havnegade
 *Møbleret – korttidsleje*
- Ørnevejens B&B
 *Møbleret – mulighed for korttidsleje*
- Boliger på Vesterø Havnegade
 *Ikke møbleret – langtidsleje*
- Kommunal lejlighed på Vesterø Havnegade
 *Langtidsleje*

#### **Vigtigt at vide**

- Udbuddet af lejeboliger på Læsø svinger meget hen over året
- Det kan i perioder være svært at finde bolig
- Mange boliger udlejes via netværk eller hurtigt efter opslag
- Fleksibilitet (fx midlertidig bolig først) kan være en fordel

Har du kendskab til andre lejeboliger på Læsø, er du velkommen til at kontakte kommunen, så oversigten kan blive opdateret.

**Læsø Kommune formidler ikke udlejning, men stiller denne oversigt til rådighed som en service.**

**Kontakt**

Stina Andersen
Din og Læsøs Tilflytningskonsulent
2480 2479
san@laesoe.dk
