---
title: "Seneste nyt"
date: "2026-03-31"
created: "2024-09-05"
---

[Hjem](https://www.laesoe.dk/)

                    [Borger](https://www.laesoe.dk/borger)

                    [Kultur, fritid og naturvejledning](https://www.laesoe.dk/borger/kultur-fritid-og-naturvejledning)

                    [Nyheder på kulturområdet](https://www.laesoe.dk/borger/kultur-fritid-og-naturvejledning/nyheder-paa-kulturomraadet)

                [Seneste nyt](https://www.laesoe.dk/borger/kultur-fritid-og-naturvejledning/nyheder-paa-kulturomraadet/seneste-nyt)

# Seneste nyt

## Seneste nyt

###

                                    Kulturrådets Årsmøde 2026 & møde i Læsø Foreningsnetværk

![](https://www.laesoe.dk/i/MOLIRIMEDIA/dbe74fed-fd0e-4acb-56eb-08de810d4fab?width=800)

###

                                    Læsø Foreningsnetværk

Kultur- & Fritidsområdet har i samarbejde med Kulturrådet skabt Læsø Foreningsnetværk.

Formålet er et forum, hvor Læsøs foreninger kan mødes og sparre om udfordringer og gode løsninger - samt blive klogere på udvalgte problemstillinger via korte oplæg af eksperter på området.

### Næste møde

Den 9. april 2026, kl. 17-18.30, i forbindelse med Kulturrådets Årsmøde 2026.

### Tilmelding

Senest 1. april 2026 via mail til Kulturkonsulent, Sina Harbo, på: shc@laesoe.dk

###

                                    Kulturrådets Kulturstøtte

Har du et kulturelt projekt eller en aktivitet, du ønsker støtte til, så kan du ansøge Kulturrådet om støtte hertil.

Kulturrådet ønsker at bidrage til Læsøs kulturliv og har derfor sat en støtteordning op, du som aktør kan søge.

Kulturrådet støtter et blomstrerende og nuanceret kulturliv, der gennem gensisdig inspiration fortsætter med at udvikle Læsø som en yndet destination for både udøvere og gæster med interesse for kunst og kultur.

Du ansøger ved udfylde skemaet, som du finder [her](https://www.laesoe.dk/MOLIRIPAGE/d7802c4f-7d98-45ae-a95e-ced7808ec83a "her")

Vi glæder os til at høre fra dig!

###

                                    Musikskolens Sommerkoncert 2026

### Musikskolen på Læsø afholder sommerkoncert

Med hjælp fra musikskolelærerne viser de børn, der har mod på det, hvad de har lært i løbet af året.

Vi byder på lidt godt til ganen og hyggeligt samvær.

Alle er velkomne og det er gratis at deltage.

### Tid og sted

Nærmere information følger.

###

                                    Musikskolens vinter- og forårssæson 2026

Vi tilbyder soloundervisning i klaver, akustisk guitar og blokfløjte, samt solo-sang.

Vi tilbyder også spændende workshops, så vi rammer børn og unge med andre interesser end dem, vi for nuværende kan tilbyde i regi af musikskolen - vi vil nemlig gerne rumme hele øens børn, unge og voksne ved at tilbyde et nuanceret udbud af musiske aktiviteter.

Læs mere om Musikskolen på Læsø [her](https://www.laesoe.dk/MOLIRIPAGE/203f503c-8e26-4ef0-8c2e-c3c9ef8ca01b "her")

###

                                    Musikskolen på Læsø slår dørene op

#### Musikskolen på Læsø

I januar 2024 slog Musikskolen på Læsø dørene op og sammen med de to første undervisere tilbydes der rytmik for øens yngste børn og instrumentalundervisning for de ældre skolebørn.

Vi har masser af gode idéer til fremtidens musikskole, så den udvikler sig løbende - med fagligt dygtige musiklærer, der også har pædagogisk flair, er Musikskolen på Læsø kommet rigtigt godt fra start.

Blandt andet skrev Læsøposten, at appetitten for at modtage musikalsk undervisning er stor på Læsø, fordi alle timerne hurtigt blev udfyldt og vi stod med det luksusfyldte problem, at der opstod ventelister.

Dem gør vi alt for at blive kvit samtidig med, vi løbende tilbyder nye spændende musikalske aktiviteter for øens børnehave- og skolebørn.

Her kan du læse mere om [Musikskolen på Læsø](https://www.laesoe.dk/MOLIRIPAGE/203f503c-8e26-4ef0-8c2e-c3c9ef8ca01b "Musikskolen på Læsø")

###

                                    Forenings- og Frivillighuset Læsø

Det gamle Østerby Servicecenter har fået et nyt navn, der afspejler, at huset er ved at udvikle sig til et mødested for Læsøs foreninger og frivillige.

Dette skete ved Læsø Forenings- og Frivilligfest 2025, hvor Læsø Kommunes Kulturråd inviterede til fejring af øens mange og uundværlige frivillige, der hver dag, året rundt, bidrager til Læsøs mange værdifulde fællesskaber.

Læsø Kommune var vært ved bobler og snacks, og Kulturrådet uddelte Kultur- og Frivilligprisen, der i år gik til Svend Larsen, der i mange år har været en uundværlig kraft i lokalsamfundet.

En stor tak til Østerby Landsbyråd, der har taget sig rigtigt godt af huset og brugerne af det frem til nu, hvor Læsø Kommune har hjemtaget ansvaret for driften af lokalerne efter ønske fra Landsbyrådet, der vurderede, at foreningen havde udlevet sin rolle i lokalsamfundet, og at nye tider er lig med nye behov.

###

                                    Fundraising - sammen er vi stærkere

Læsø Kommune har i samarbejde med Læsø Turist- og Erhvervsforening fokus på at støtte, vejlede og koordinere lokale projekter hos øens borgere, foreninger, aftenskoler og virksomheder via fundraising.

Læsø kommune ønsker at medvirke til at udvikle øens erhvervsliv, sikre et rigt foreningsliv og skabe grobund for at kulturelle projekter og frivilligt socialt arbejde har de bedste betingelser for at udvikle sig til bæredygtige tiltag, der gør en positiv forskel for Læsøs borgere.

Kommunenes intentioner er ikke noget nyt - det nye er etableringen ef et formaliseret samarbejde, hvor man kan få grundig sparring af en erfaren fundraiser, der både arbejder for at koordinere indsatsen med at søge eksterne midler til Læsøs forenings- og kulturliv, og ved hvordfan man skriver en effektfuld ansøgning.

###

                                    Åbningstalen ved Læsø Kunstfestival 2025

### Åbningstale - Læsø Kunstfestival 2025

#### Ved Kulturkonsulent, Sina Harbo, Læsø Kommune

Kære Læsø Kunstfestival, kære Elizabeth, kære uundværlige
frivillige, kære kunstnere, kære publikum.

Tillykke.

Tillykke med at I er nået i mål med holdet bag festivalen -
en endnu større bedrift end sidste år - med større arrangementer og større
visioner, men stadig med et hjerte, der banker for kunst og for vores Læsø.

Kære frivillige, Tillykke med at I som frivillige er med til
at bære et arrangement som dette igennem år efter år, hvor kunsten sættes ikke
blot i centrum - men også i øjenhøjde.

Læsø Kunstfestival kan noget særligt - den kan samle en
differentieret skare af kunstnere, den kan lave events i børnehøjde og byde på
foredrag, ballet og musiske oplevelser ud over det sædvanlige - her på Læsø.

Læsø Kunstfestival er med til at gøre kunsten tilgængelig
ved at placere den ude i de rum, vi til daglig færdes i.

Den skaber relationer og lægger op til samtaler med dem, vi
møder på vores vej om de oplevelser, vi deler i kulturens nærvær.

Så Tillykke, kære kunstnere - Tillykke med at lykkes med at
udtrykke noget, der for så mange mennesker føles vedkommende. Måske også
uforståeligt eller provokerende, for nogle, men helt sikkert givende og helende
for os der genkender tanker, følelser, konflikter, afspejlingen af verden
omkring os og vores indre liv i det I skaber. I giver noget, der for mange af
os har så høj værdi, at vi ikke ønsker leve i en verden uden kunst.

Og sidst - men ikke mindst - Tillykke kære publikum, med de
udstillinger, værker og oplevelser, vi går i møde den næste uge. Tillykke med
at livet - måske blot for et øjeblik - føles lidt større.

Som en dyb indånding efter lidt for mange overfladiske
åndedrag.

Så træk vejret, træk oplevelserne ind, træk det ud du kan
bruge og lad sindet undres over resten - for heldigvis kan det også ske, at
dage, uger, år, efter en oplevelse, ja, så har det lagret sig, og giver
pludselig mening fordi vi ser det i et helt andet lys.

Vær åben - det er nok mit bedste råd - så får du meget mere
med end det du kom for - både af det der står lysende klart nu og det, der
først giver mening engang til næste år, når du bevæger dig rundt og oplever
fortolkningerne af årets tema; vækster, og tager festivalens fokus på vores
skrøbelige natur og bæredygtighed ind.

Tak Læsø Kunstfestival, for et forrygende flot program, tak
Elizabeth for en forrygende flot periode som formand for festivalen, det har
været en fornøjelse at samarbejde med dig. Du
er energisk, professionel og ordentlig at samarbejde med. Du har virkelig
skabt et godt rum at fortsætte i for den næste formand, der træder ind i det.

Rigtig god kunstuge til alle!

**Kontakt**

Sina Harbo
Kulturkonsulent & Musikskoleleder
Tlf.: 24481160
Mial: shc@laesoe.dk
