---
title: "Sundhed og MitID"
date: "2024-10-14"
created: "2024-09-26"
---

[Hjem](https://www.laesoe.dk/)

                    [Borger](https://www.laesoe.dk/borger)

                    [Sundhed og sygdom](https://www.laesoe.dk/borger/sundhed-og-sygdom)

                [Sundhed og MitID](https://www.laesoe.dk/borger/sundhed-og-sygdom/sundhed-og-mitid)

# Sundhed og MitID

Med MitID kan du følge din kontakt med sundhedsvæsenet ved at logge på [www.sundhed.dk](http://www.sundhed.dk/)
Klik derefter på Mine sundhedsdata i menuen Min sundhed.dk og vælg fx
Min e-journal, hvor du kan se dine oplysninger fra din journal på hospitalet og få overblik over din sygehistorie. Du kan fx også se dine blodprøvesvar. Oplysningerne bliver synlige for dig efter 14 dage.
Eller du kan vælge
Mine konsultationer, hvor du kan se hvornår du var hos lægen, tandlægen eller anden behandler og få et overblik over de konsultationer, du har fået.

MitID er ét fælles log-in til både den offentlige og den private sektor.
MitID består af et bruger-id, en adgangskode og et nøglekort med engangskoder.
Du kan bruge MitID uanset om du vil bruge Læsø Kommunes selvbetjening, hente din årsopgørelse fra SKAT, åbne din e-boks eller se dine personlige sundhedsoplysninger på sundhed.dk.
Med MitID bruger du det samme log-in alle steder og måden du logger på er fuldstændig den samme.

Hvis du har behov for hjælp kan du henvende dig til:

Læsø Kommunes Borgerservice.

Bestil dit MitID på https://www.mitid.dk/

Log ind på [www.sundhed.dk](http://www.sundhed.dk/)

MitID er Danmarks digitale ID

[Gå til borger.dk](https://www.borger.dk/hjaelp-og-vejledning/hvad-har-du-brug-for-hjaelp-til/mitid?KommuneKode=825)

                        Få hjælp til MitID: glemt bruger-ID, PIN-kode, MitID app på ny telefon og andet information

## Læs mere om selvbetjeningsmulighederne

###

                                                Få hjælp til MitID: Kontakt MitID supporten eller besøg hjælpeuniverset på MitID.dk

Hvis du har brug for hjælp til MitID, har du flere muligheder:

Kontakt MitID supporten, hvis du har brug for personlig hjælp. MitID supporten kan hjælpe dig, hvis du fx:

- har udfordringer med MitID, fx med at logge ind
    eller godkende med MitID
- er i gang med at få/aktivere MitID og mangler
    hjælp til de sidste trin
- oplever tekniske udfordringer.

Ring på telefon +45 33 98 00 10 eller skriv en besked.

**Åbningstider:**

Mandag til fredag kl. 8.00 - 20.00

Weekend og helligdage samt Grundlovsdag kl. 10.00 - 16.00.

Den 24. og 31. december kl. 10.00 - 14.00

- [Kontakt MitID Support](https://www.mitid.dk/hjaelp/mitid-support/)

Bemærk, at MitID supporten ikke kan udlevere aktiveringskoder til MitID. Hvis du fx ikke har et gyldigt pas eller udenlandsk ID-kort og derfor har brug for en aktiveringskode, skal du bestille tid og møde op i borgerservice for at få hjælp.

Du kan også finde svar på spørgsmål til MitID i
hjælpeuniverset på MitID.dk. Her ligger trin-for-trin-vejledninger, så du hurtigt kan komme videre:

- [MitID hjælpeunivers](https://www.mitid.dk/hjaelp/hjaelpeunivers/ "MitID hjælpeunivers")

###

                                                Ny telefon/tablet eller slettet MitID app: Aktivér ny MitID app

Har du ikke længere en MitID app på din telefon, fordi du fx har fået ny telefon/tablet, skal du aktivere en ny MitID app.

Der findes **3 måder** at aktivere din MitID app på:

- Du kan kopiere din MitID app til en ny telefon eller tablet
- Du kan scanne dit pas eller udenlandske ID-kort i MitID appen på den nye telefon eller tablet
- Du
    kan få udleveret en aktiveringskode fra din kommunes borgerservice og
    herefter indtaste den i MitID appen på den nye telefon eller tablet.

Du kan læse mere på MitID.dk:

- [Læs mere om, hvordan du får MitID appen på ny telefon/tablet på MitID.dk](https://www.mitid.dk/hjaelp/hjaelpeunivers/mitid-app/faa-mitid-app-paa-ny-telefon-eller-tablet/ "Få ny MitID app")

###

                                                Mistet telefon eller tablet: Spær dit MitID

Hvis du mister din telefon eller tablet med MitID appen på,
skal du straks spærre MitID appen, som er tilknyttet telefonen eller tabletten. Du
kan spærre en MitID app på 5 måder:

Læs mere om, hvordan du spærrer din MitID app på MitID.dk:

[Spær din MitID app](https://www.mitid.dk/hjaelp/hjaelpeunivers/mitid-app/spaer-mitid-app/ "Læs om hvordan du spærrer din MitID app på MitID.dk")

#### **MitID i reserve**

Det er en god idé at have MitID flere steder, fx både på din mobil og tablet. Så har du altid en reserve, og du kan stadig kan godkende med MitID, selvom du mister din mobil eller tablet med MitID appen på.

Læs mere om, hvordan du kan have MitID i reserve på MitID.dk:

[Hav et MitID i reserve](https://www.mitid.dk/hjaelp/hjaelpeunivers/hav-et-mitid-i-reserve/ "Hav et MitID i reserve")

###

                                                Glemt bruger-ID: Sådan får du oplyst dit bruger-ID til MitID

Har du glemt dit bruger-ID, har du 2 muligheder for at finde det igen:

1. I MitID appen ved at følge disse trin:

- Tryk på menuen i øverste højre hjørne
- Tryk på 'Profil' og derefter 'Bruger-ID' i menuen
- Bekræft din identitet ved at scanne dit pas og ansigt [Sådan scanner du dit pas i MitID appen](https://www.mitid.dk/hjaelp/hjaelpeunivers/mitid-bruger-id/jeg-har-glemt-mit-bruger-id/ "Sådan scanner du dit pas i MitID appen")
- Nu kan du se dit bruger-ID.

1. Gennem MitID supporten

- MitID supporten kan oplyse dig om dit bruger-ID telefonisk. Du skal først identificere dig i telefonen ved at oplyse pas- eller kørekortnummer samt besvare nogle spørgsmål fra CPR-registeret. Herefter vil du få oplyst dit bruger-ID.

[Kontakt MitID support](https://www.mitid.dk/hjaelp/mitid-support/ "gå til support hos mitid.dk")

###

                                                Glemt PIN-kode til MitID app: Genaktivér din MitID app med dit pas eller udenlandske ID-kort og lav ny PIN-kode

Har du glemt din PIN-kode, er din MitID app blevet midlertidigt spærret, eller vil du skifte din PIN-kode, skal du lave en ny.

Læs mere om, hvordan du laver en ny PIN-kode til din MitID app på MitID.dk:

- [Glemt/skift PIN-kode til MitID app.](https://www.mitid.dk/hjaelp/hjaelpeunivers/mitid-app/genaktiver-app/ "Glemt/skift PIN-kode til MitID app")

###

                                                Glemt adgangskode til MitID kodeviser, kodeoplæser eller chip: Lav ny adgangskode

Har du glemt din adgangskode, er din adgangskode blevet spærret eller vil du skifte din adgangskode, skal du lave en ny.

Læs mere om, hvordan du laver en ny adgangskode til din MitID kodeviser eller kodeoplæser på MitID.dk:

[Lav ny adgangskode til din kodeviser eller kodeoplæser på MitID.dk](https://www.mitid.dk/hjaelp/hjaelpeunivers/mitid-adgangskode/faa-en-ny-mitid-adgangskode/ "Lav ny adgangskode til din kodeviser eller kodeoplæser på MitID.dk")

###

                                                Mistet MitID kodeviser, kodeoplæser eller chip: Bestil en ny eller få en ny i borgerservice

#### Mistet MitID kodeviser

Du kan bestille en ny MitID kodeviser på 2 måder:

- På MitID.dk

- Ved at møde op i Borgerservice

Bemærk, at de første tre MitID kodevisere, du bestiller, er gratis. Efter de tre gratis kodevisere koster en kodeviser 41,76 kroner. Bemærk, at du kun have 1 i brug ad gangen.

Læs mere om, hvordan du bestiller en ny kodeviser på MitID.dk:

[Bestil en ny MitID kodeviser](https://www.mitid.dk/kom-i-gang-med-mitid/saadan-bruger-du-mitid/mitid-kodeviser/#bestil "Bestil en ny MitID kodeviser")

#### Mistet MitID kodeoplæser

Du kan bestille en ny MitID kodeoplæser på 2 måder:

- På MitID.dk
- Ved at møde op i Borgerservice.

Bemærk, at de første tre MitID kodeoplæsere, du bestiller, er gratis. Efter de tre gratis kodeoplæsere koster en 293,78 kroner. Bemærk, at du kan kun have 1 i brug ad gangen.

Læs mere om, hvordan du bestiller en ny kodeviser på MitID.dk:

[Bestil en ny MitID kodeoplæser](https://www.mitid.dk/kom-i-gang-med-mitid/saadan-bruger-du-mitid/mitid-kodeoplaeser/ "Bestil en ny MitID kodeoplæser")

#### Mistet MitID chip

Du kan bestille en ny MitID chip på MitID.dk.

Bemærk, at MitID chippen koster 143,60 kroner. Du kan kun have 1 i brug ad gangen.

Læs mere om, hvordan du bestiller en ny chip på MitID.dk:

[Bestil en ny MitID chip](https://www.mitid.dk/kom-i-gang-med-mitid/saadan-bruger-du-mitid/mitid-chip/ "Bestil en ny MitID chip")

###

                                                Hjælpe andre med MitID: Sådan gør du det sikkert

Du må gerne hjælpe andre med at få MitID og bruge det – du kan fx låne din telefon ud i forbindelse med oprettelse af MitID. Du må også gerne hjælpe andre med at bruge MitID.

Læs mere om, hvordan man må give og modtage hjælp til MitID på MitID.dk:

[Hjælp andre med MitID](https://www.mitid.dk/hjaelp/hjaelpeunivers/hjaelp-andre/ "Læs mere om at hjælpe andre med MitID på mitid.dk")

###

                                                Har du fået afslag eller kan du ikke bruge MitID?

Det skal være muligt at være borger i Danmark uden at have MitID. På trods af, at Folketinget har besluttet, at borgere i højere grad skal have mulighed for at betjene sig selv på internettet ved hjælp af MitID, kan der kan være flere årsager til, at en borger ikke kan få udstedt MitID.

Danske offentlige myndigheder har pligt til at give borgere uden MitID adgang til samtlige offentlige services. Borgere uden MitID kan derfor foretage de samme handlinger, ansøgninger og registreringer på lige fod med borgere, som har MitID.

Som tommelfingerregel har du som borger altid mulighed for at bede en offentlig myndighed om at få adgang til en service uden brug af MitID. Så selvom mange offentlige tjenester i dag kræver, at du som borger logger ind med MitID, kan du faktisk foretage de samme handlinger og anmodninger uden brug af MitID.

#### Hvilke muligheder har jeg?

Skal du foretage ændringer i dine personforhold, fx adresseskift, søge boligstøtte eller bestille feriepenge, kan du møde fysisk op i borgerservice og udfylde de relevante blanketter. Husk at bestille tid.

Mange tjenester kan også tilgås online uden brug af MitID. Har du, fx af din praktiserende læge, fået en henvisning til en speciallæge, kan du lave opslag på behandlere på Sundhed.dk uden at logge på med MitID.

Som studerende kan du foretage uddannelsesvalg på optagelse.dk med og uden brug af MitID. Har du behov for at tilgå fx dine sundhedsoplysninger, kan du kontakte det pågældende sygehus eller egen læge.

Du har også mulighed for at give en pårørende fuldmagt til at handle på dine vegne. Det gør du via Digital Fuldmagt-ordningen, der giver adgang til mange offentlige selvbetjeninger. Din pårørende skal bruge sit eget MitID. Hvis der er tale om fuldmagt til ikke-offentlige selvbetjeninger – fx din netbank – skal du kontakte virksomheden direkte.

- [Digital Fuldmagt-selvbetjeningen](https://www.borger.dk/hjaelp-og-vejledning/hvad-har-du-brug-for-hjaelp-til/fuldmagter/digital-fuldmagt "Side på borger.dk om Digital fuldmagt-selvbetjeningen")

###

                                                NemID er lukket: Du skal bruge MitID

NemID lukkede endegyldigt den 31. oktober 2023, og det er ikke længere muligt at få og anvende NemID. Du kan derfor trygt smide dit NemID nøglekort ud. De informationer, som fremgår af nøglekortet, kan ikke misbruges, da NemID ikke kan anvendes længere.

NemID nøgleapp vil ikke automatisk forsvinde fra din telefon eller tablet, så du skal selv aktivt slette/afinstallere den.

Hvis du fortsat ønsker at bruge digitale selvbetjeningsløsninger, skal du bruge MitID.

###

                                                Pas godt på MitID: 5 gode råd

MitID er personligt, og det er vigtigt, at du passer godt på det. Følg derfor disse råd:

1. Vælg et unikt bruger‑ID og et stærkt kodeord til dit MitID
2. Del aldrig dine koder til MitID med andre
3. Udlever aldrig din MitID app, kodeviser, kodeoplæser eller chip til andre
4. Godkend aldrig med MitID på baggrund af et opkald, e-mail eller besøg fra nogen, som udgiver sig for at være fra din bank, fra supporten eller noget helt tredje. Du vil aldrig blive kontaktet på den måde.
5. Læs altid, hvad du er ved at godkende med MitID. Hvis anmodningen ikke svarer til det, du ønsker at gøre, eller hvis du ikke selv har startet den, så lad være med at godkende.

###

                                                MitID i reserve: Beskyt dig mod at miste adgang til MitID

Hvis du fx mister din telefon med MitID appen på eller din MitID kodeviser, kan du ikke bruge MitID. Derfor er det vigtigt, at du har et MitID i reserve, da det kan tage tid at få en ny telefon eller bestille en ny MitID kodeviser.

Læs om, hvordan du kan have et MitID i reserve på MitID.dk:

[Hav et MitID i reserve](https://www.mitid.dk/hjaelp/hjaelpeunivers/hav-et-mitid-i-reserve/ "Hav et MitID i reserve")

###

                                                Tilføj flere brugere på samme MitID app

Der kan være flere situationer, hvor det er en fordel at have en ekstra bruger i en andens MitID app. Det kan for eksempel være relevant i en husstand, hvor man har en fælles tablet, eller i forbindelse med rejser, hvor man kan miste sin telefon, løbe tør for strøm eller af andre grunde ikke have adgang til sin egen MitID app. Med denne funktion kan du stadigvæk bruge MitID, som du plejer – bare fra en andens telefon eller tablet.

Flere brugere kan være tilknyttet den samme MitID app på en telefon/tablet, og hver bruger har sit eget bruger-ID og sin egen PIN-kode. Det gør det muligt at bruge MitID på en tryg og sikker måde.

Læs mere om, hvordan I tilføjer flere brugere på samme MitID app på MitID.dk:

[Flere brugere på samme MitID app](https://www.mitid.dk/kom-i-gang-med-mitid/saadan-bruger-du-mitid/mitid-app/ "Læs om funktionen flere brugere på samme MitID app på MitID.dk")

###

                                                Til dig, der bor i udlandet

Du har 2 muligheder for at få MitID:

#### Få MitID med pas

- Du kan bruge dit pas og MitID appen til at få MitID. MitID appen kan aflæse en chip i dit pas og dermed bekræfte, hvem du er. Det kan være et alternativ til at gå i borgerservice.

MitID understøtter udenlandske mobilnumre.

#### Alternativt kan du få MitID i kommunens borgerservice

Du kan også få MitID i borgerservice, næste gang du er i Danmark. På MitID.dk kan du læse om gyldig legitimation, som du skal medbringe. Hvis du har problemer med at scanne dit pas, er det særlig vigtigt, at du medbringer legitimation med dansk CPR-nummer på. Husk at bestille tid.

- [Når du skal have hjælp til MitID i kommunens borgerservice](https://www.mitid.dk/hjaelp/hjaelpeunivers/mitid-og-legitimation/ "Når du skal have hjælp til MitID i kommunens borgerservice")

Du vil blive bedt om at besvare kontrolspørgsmål baseret på oplysninger i CPR eller medbringe et vitterlighedsvidne, som kan bekræfte, hvem du er. Det kan fx være et familiemedlem eller en ven. Vi anbefaler, at du medbringer et vitterlighedsvidne, da det ikke er sikkert, at der er data nok i CPR til, at der kan stilles kontrolspørgsmål.

Vitterlighedsvidnet skal have et gyldigt MitID, som skal være mindst 30 dage gammelt. Husk at booke tid i borgerservice.

- [Find kommune eller anden myndighed](https://www.borger.dk/Om-borger-dk/Find-en-myndighed "Find kontaktoplysninger til en myndighed")

 Læs mere om, hvordan du får MitID på MitID.dk:

- [Kom i gang med MitID](https://www.mitid.dk/kom-i-gang-med-mitid/ "Kom i gang med MitID")

###

                                                Til dig, der er udlænding i Danmark

Hvis du vil
have adgang til offentlige tjenester som SU eller Skat i Danmark, skal du have
et MitID.

- [Læs mere om MitID til udlændinge på MitID.dk](https://www.mitid.dk/hjaelp/hjaelpeunivers/udlaending-i-danmark/ "Link til MitID.dk")

###

                                                Til dig, der har en virksomhed

Hvis du er virksomhedsejer eller har fuld tegningsret i en virksomhed, kan du nøjes med at bruge dit private MitID, når du skal tjekke Digital Post, indberette moms eller betale faktura på vegne af din virksomhed. Det er den løsning, der hedder MitID privat til erhverv.

Du kan automatisk bruge MitID i erhvervsmæssig sammenhæng, så snart du som privatperson har fået MitID, og skal altså ikke foretage dig yderligere.

- [Tjek på Virk om din virksomhed eller forening kan bruge MitID privat til erhverv](https://virk.dk/vejledning/virk-hjaelp/mitid/mpte/ "Tjek på Virk.dk om din virksomhed eller forening kan bruge MitID privat til erhverv")

#### **MitID Erhverv til virksomheder og foreninger**

Har du medarbejdere i din virksomhed eller medlemmer i din forening, der skal læse Digital Post, søge barselsrefusion eller logge på øvrige offentlige selvbetjeningsløsninger på vegne af organisationen. Så skal I fremover benytte MitID Erhverv, der erstatter NemID medarbejdersignatur.

- [Læs mere på MitID Erhverv](https://mitid-erhverv.dk/ "Læs mere på MitID Erhverv")

###

                                                Til dig, der repræsenterer en forening

I frivillige foreninger samt alm. foreninger, andelsforeninger og særlige foreninger kan foreningsrepræsentanten nøjes med at benytte sit private MitID. Foreningen skal registrere én foreningsrepræsentant i CVR, og det er denne foreningsrepræsentant, der alene kan gøre brug af sit private MitID.

- [Registrér en foreningsrepræsentant på Virk](https://virk.dk/myndigheder/stat/ERST/selvbetjening/Aendre_frivillig_forening/ "Læs mere om at registrere en foreningsrepræsentant på Virk")

Skal flere medlemmer i foreningen læse Digital Post og logge på øvrige offentlige selvbetjeningsløsninger på vegne af foreningen skal de gøre brug af MitID Erhverv. Foreninger med begrænset ansvar (erhvervsdrivende foreninger) skal også anvende MitID Erhverv.

- [Læs mere på MitID Erhverv](https://mitid-erhverv.dk/ "Læs mere på MitID Erhverv")

###

                                                Til dig, der er fuldmagtshaver

Som fuldmagtshaver kan du afhente en en MitID kodeviser eller kodeoplæser, som er bestilt af slutbrugeren, i borgerservice. Du skal medbringe bestillingsnummer og gyldig billedlegitimation. Husk at bestille tid.

###

                                                Til dig, der ikke har et CPR-nummer

Hvis du ikke har et dansk CPR-nummer, skal du i stedet bruge en P-kode. P-koden er en 8-cifret kode, du skal taste ind i MitID appen, hvis du bruger dit pas/ID-kort til at få eller ændre MitID med.

Du kan læse mere om P-koder på MitID.dk

- [MitID.dk](https://www.mitid.dk/hjaelp/hjaelpeunivers/mitid-app/p-kode/?language=da-dk "Gå til MitID.dk ")

###

                                                Brug af professionelt vitterlighedsvidne

Du kan få MitID i borgerservice ved eksempelvis at medbringe et professionelt vidne. Husk at bestille tid.

Hvis du skal have hjælp af et professionelt vidne, skal vidnet kunne bekræfte, at du er den, du giver dig ud for at være. Det kan være, hvis
du som borger har været i kontakt med en socialrådgiver, der kan vidne for dig.
Vidnet skal leve op til en række krav. Vidnet skal være fyldt 18
år, selv have et CPR-nummer og gyldigt MitID på niveau Betydelig eller over og
have en af følgende stillinger:

- Socialrådgiver
- Socialformidler
- Ansat ved Danmarks Fængsler
- Jobkonsulent
- Gadeplansmedarbejder
- Politibetjent
- HR-medarbejder hos RA
- Ansat ved Udenrigsministeriet i Danmark
- Ansat ved udenlandsk ambassade i Danmark
- Medarbejder i kommunens borgerservice
- Ansat hos Rigsombudsmanden på Færøerne.

Vidnet skal medbringe dokumentation for ansættelsen og
arbejdspladsens CVR-nummer. Der er ikke begrænsninger for, hvor mange gange det
professionelle vidne må vidne.

###

                                                Hvad er MitID?

MitID er dit personlige digitale ID og skal være med til at sikre, at du kan færdes trygt på nettet. MitID er et digitalt ID, som kan bruges til blandt andet at overføre penge i netbanken eller logge på offentlige selvbetjeningsløsninger som fx skat.dk, borger.dk og sundhed.dk.

MitID lever op til de nyeste internationale sikkerhedskrav og er desuden modulært og fleksibelt opbygget, så det kan tilpasses fremtidige trusselsbilleder, ligesom det kan imødekomme fremtidens digitale udfordringer og muligheder.

MitID er først og fremmest en app til smartphone og
tablet. Du kan bruge MitID til fx at logge på netbanken eller http://borger.dk. Der findes 3 fysiske alternativer til MitID appen, hvis man ikke kan eller ønsker at bruge appen: **MitID kodeviser, MitID kodeoplæser og MitID chip.**

Aldersgrænsen for at få MitID er 13 år. Dog kan der være en højere aldersgrænse for at bruge de enkelte selvbetjeningsløsninger, hvilket besluttes af de enkelte udbydere af løsningerne. Det er gratis at få og bruge MitID.

Du kan læse mere om MitID på MitID.dk:

- [MitID.dk](https://www.mitid.dk/?language=da-dk "MitID.dk")

###

                                                Hvordan får jeg MitID?

Du kan få MitID på 2 måder:

#### Få MitID med pas

- Du kan bruge dit pas og MitID appen til at få MitID. MitID appen kan aflæse en chip i dit pas og dermed bekræfte, hvem du er. Det kan være et alternativ til at gå i borgerservice.

#### Få MitID i kommunens borgerservice

- Du kan få MitID i borgerservice. Husk at bestille tid og medbring gyldig legitimation.

Læs mere om, hvordan du får MitID på MitID.dk:

[MitID.dk](https://www.mitid.dk/?language=da-dk "MitID.dk")

###

                                                Hvordan bruger jeg MitID?

#### MitID appen

Med et swipe i MitID appen kan du godkende eller logge ind med MitID på din smartphone eller tablet, fx hvis du skal overføre penge i din netbank, se dine skatteoplysninger eller handle på nettet.

#### Alternativer til MitID appen

Der findes 3 alternativer til dig, som ikke har
mulighed for at bruge appen: **En MitID kodeviser, MitID kodeoplæser eller MitID chip.**

Læs mere om de 3 alternativer til MitID appen på MitID.dk:

[MitID.dk](https://www.mitid.dk/kom-i-gang-med-mitid/saadan-bruger-du-mitid/ "Læs om, hvilke alternativer der findes til MitID appen på MitID.dk")

*Skrevet af Digitaliseringsstyrelsen*

## Lovgivning

- [Lov om MitID og NemLog-in](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/333 "Lov om MitID og NemLog-in på retsinformation.dk")

## Læs også

### På borger.dk

- [Digital Post](https://www.borger.dk/hjaelp-og-vejledning/hvad-har-du-brug-for-hjaelp-til/digital-post "Side på borger.dk: Digital Post")

### Andre sider

- [MitID.dk](https://www.mitid.dk/?language=da-dk "MitID.dk")
- [Kompensationsordningen ved svindel med NemKonto på digst.dk](https://digst.dk/kompensation "Kompensationsordningen ved svindel med NemKonto på digst.dk")
- [MitID Erhverv](https://www.mitid-erhverv.dk/ "MitID Erhverv")

[Selvbetjening](https://www.mitid.dk/ "Selvbetjening ")

**Kontakt**

Helle Carlsson Kunckel Christensen

Forvaltningschef, Ældre- og Sundhedsforvaltningen

51249597

hckc@laesoe.dk
