Indhold

På Læsø er det gratis at køre med bussen.

Nordjyllands Trafikselskab Rute 840 betjener Læsø.
Fartplanen er tilpasset Læsø Færgens afgangs- og ankomsttidspunkter, skolens og fritidsordningernes åbningstid samt almindelige behov for kollektiv transport mellem Læsøs tre byer.

Du kan læse køreplanen gældende fra 1. januar til 6.aprl 2017 på nedenstående orange boks.

 

Elbus

Fra december 2012 gennemføres et forsøg med elbus på Læsø.

Formålet er, at erstatte den traditionelle 54 personers dieseldrevne bus med en mindre og energibesparende elbus, når passagerbehovet kan dækkes af en mindre bus.
På forskellige afgange er det derfor nødvendigt at kontrakte vognmanden for at booke en plads i rutebussen. Det er jo eneste mulighed for at vognmanden kan vurdere, om det er den store eller den lille bus, der er behov for.
De berørte afgange har en særlig markering i køreplanen.

Man booker en rutetur på telefon 2112 9940

Det er Indenrigs- og Intergrationsministeriet, Trafikstyrelsen, Læsø Kommune og Trafikselskabet Nordjylland, der i fællesskab står bag forsøget, der har fået navnet Intelligent kollektiv Trafik på Læsø.

Vognmand

Rute 840 betjenes af Læsø Rute- og Turistfart, telefon 9849 9544 / mobil 4033 6544

 

Flexbus

Flexbus er et tilbud om kollektiv transport med taxa. Det er altså kørsel fra adresse til adresse og med stoppested lige ved hoveddøren.

Flextur bestilles direkte hos NT.
Flextur kører ikke efter en fast køreplan. Den tilrettelægges fra time til time, og du skal selv bestille din kørsel hver gang, du vil af sted.
Kørsel bestilles på 99 34 11 34 mellem 07.00-20.00
Senest 2 timer før ønsket afhentning ringer du til bestillings-centralen på 99 34 11 34. Bestillingscentralen er åben alle dage kl. 7.00-20.00. I tidsrummet 20.00 - 23.00 er telefonen åben for henvendelser, der vedrører forsinkelser og aflysninger. Man kan IKKE bestille flextur efter klokken 20.00. Du kan tidligst bestille flextur 14 dage før du skal bruge den.

Jul og nytår
Omkring jul og nytår er der særlige retningslinier for kørsel og bestilling.

Prisen for Flexturskørsel på Læsø er kr. 12,50 pr. kilometer og en mindstebetaling på kr. 54,00.

Plustur

Plustur er et andet tilbud om kollektiv transport med taxa. Det er flextrafik, som kan benyttes i de tilfælde, hvor bussen eller toget ikke kører hele vejen. Du bliver kørt mellem adresse og stoppested eller stoppested og adresse.
Plustur vil altid koble dig på den nærmeste kollektive trafik, og du vil derfor aldrig blive kørt hele vejen med Plustur.

Plustur bestilles på rejseplanen.dk. 
Du bliver kun tilbudt en Plustur, hvis du fremsøger den som en del af en samlet rejse via rejseplanen.dk. Hvis Plustur er en mulighed i forbindelse med rejsen, vil den fremgå som en del af den fremsøgte rejse, og du kan herefter bestille den på bestillingsportalen.
Det koster kr. 22,00 at blive kørt fra din adresse til det nærmeste stoppested på Hovedvejen  - eller fra stoppestedet og til din adresse.

Læs mere om plustur i nedenstående Læs også-boks.

Køreplan, 1. januar - 27. marts 2018