Region Nordjyllands mobile testenhed kommer til Læsø alle tirsdage og torsdage.
Du skal bestille tid til coronatest på coronaprover.dk, der er mulighed for test 10.00-14.00.
Testen foregår på Byurm Hovedgade 56A. Bemærk at pr. 9.3 er testlokalet flyttet, det er nu i modsatte ende af Vejgård (stuelokalet tættest på kirken).
Husk sygesikringsbevis, hold afstand i køen og at bære mundbind.
Ved de mobile testenheder kan nedenstående blive testet, uden henvisning fra egen læge:
- Børn og voksne over 2 år.
- Børn og voksne med milde symptomer på corona, hvor samtale med egen læge ikke er nødvendig.
- Børn og voksne uden symptomer på corona.
Hvornår skal borgere kontakte deres læge, hvis de har symptomer på COVID-19?
Nedenstående er Sundhedsstyrelsens vejledning til, hvornår man skal ringe til sin egen læge, og hvornår man selv kan booke tid på coronaprover.dk.
Du skal altid ringe til din læge
- Hvis du har symptomer på COVID-19, og føler dig så syg, at du gerne vil tale med en læge.
- Hvis du er bekymret eller i tvivl.
- Hvis det drejer sig om et barn under 2 år.
Du kan nu selv booke tid på coronaprover.dk
- Hvis du har symptomer, der kunne være COVID-19, men ikke føler dig så syg, at du har behov for at tale med din læge.
Du kan fortsat selv booke tid på coronaprover.dk
- Hvis du ønsker en test af anden årsag
Milde symptomer er f.eks.:
- Feber
- Løbenæse
- Ondt i halsen
- Synkebesvær
- Tør hoste
- Let hovedpine eller træthed.