Opdateret, den 18.03.2020, 17.00

Jobcenteret informerer om kontakt og giver svar på relevante informerer.

Jobcenter Frederikshavns Læsø afdeling er lukket for personlig betjening fra fredag den 13. marts og foreløbig frem til den 29. marts.
Dette gælder også alle afdelinger i Frederikshavn Kommune. 

Det betyder, at du ikke kan møde på Jobcentret i Byrum, men du kan få telefonisk kontakt med medarbejderne der arbejder hjemmefra i det omfang det er muligt.

Hvis du har en aftalt/planlagt samtale, vil du blive kontaktet telefonisk af din sagsbehandler.

Kontakt - borger:

Har du behov for at komme i kontakt med Jobcentret på Læsø kan du ringe på følgende numre:

Michael Kristensen – Tlf: 9845 8225

Jytte Bager Christiansen – Tlf:  9845 5748

Du har også mulighed for at booke en samtale med Jytte eller Michael via Jobnets selvbooking – ved booking af samtale inden for perioden 13. marts til foreløbig 29. marts, vil du så vidt muligt blive ringet op på mødetidspunktet.

Hvis du har behov for kontakt med andre fra Jobcenter Frederikshavn kan du ringe på følgende numre:

Jobcenter Frederikshavn (Frederikshavn Kommune) – Tlf: 9845 5600

Ungeenheden i Frederikshavn – Tlf: 9845 8400

Projekt & Integration i Frederikshavn – Tlf: 9845 7200

Kontakt – virksomhed:

Virksomheder kan kontakte Jobcentret på tlf: 9845 9600
Omhandler kontakten varslingssag eller arbejdsfordeling kan du ringe på tlf: 9845 5695
Omhandler kontakten refusionsspørgsmål i forbindelse med hjemsendelse og karantæne af medarbejdere grundet Covid19, kan du ringe på tlf: 9845 5000 og blive viderestillet til en ydelsesmedarbejder.

Du kan læse spørgsmål - svar relateret til ferieloven under Covid19 på

https://www.star.dk/til-virksomheder/info-virksomheder-midlertidige-aendringer-beskaeftigelsesomraadet-foelge-af-coronavirus/til-virksomheder-spoergsmaal-og-svar-midlertidige-aendringer-coronavirus/

Se også information til virksomheder fra Erhvervsstyrelsen på Virksomhedsguiden.dk

https://virksomhedsguiden.dk/erhvervsfremme/content/temaer/coronavirus_og_din_virksomhed/

Erhvervsstyrelsen har også en hotline der kan kontaktes såfremt der ikke findes svar i ovenstående. Hotlinen har tlf: 7220 0034.

Relevante spørgsmål:

Jeg er indkaldt til samtale – skal jeg møde op?
Nej du skal ikke møde fysisk op til indkaldte samtaler. Du vil blive kontaktet telefonisk af din sagsbehandler/rådgiver.
 

Jeg er sendt hjem fra job uden løn – hvad gør jeg?
Er du medlem af en A-kasse skal du kontakte denne. Hvis dette ikke er muligt, kan du kontakte Michael Kristensen på tlf: 9845 8225
Er du ikke medlem af en A-kasse ringer du til Michael Kristensen på tlf: 9845 8225

Jeg skal søge kontanthjælp eller uddannelseshjælp – hvad gør jeg?
Er du under 30 år tinger du til Ungeenheden i Frederikshavn – Tlf: 9845 8400

Er du over 30 år ringer du til Michael Kristensen – Tlf: 9845 8225
 

Jeg skal aflevere papirer til Jobcentret – hvad gør jeg når I har lukket?
Alle papirer til Jobcentret (herunder også Ydelseskontoret) kan afleveres i postkassen ved Jobcentret - Byrum Hovedgade 56A, 9940 Byrum.  Denne postkasse tømmes dagligt.
Du kan også aflevere i postkassen på Læsø kommunes rådhus – Doktorvejen 2 – 9940 Læsø. Post afleveret her vil blive indscannet og sendt til jobcentret.

Jeg er ansat i job med løntilskud, Jobrotation, voksenlærling eller fleksjob – hvordan skal jeg forholde mig?
Du er i et ansættelsesforhold
og skal forholde dig til de retningslinjer som din arbejdsgiver/virksomhed udstikker i forbindelse med Covid19

Jeg er i virksomhedspraktik eller på kursus – hvordan skal jeg forholde mig?
Kursusaktiviteter skal som udgangspunkt stoppes. Kontakt jobcentret hvis du er i tvivl.

Virksomhedspraktikker kan videreføres og eventuelt forlænges, hvis du og virksomheden er enige herom. Det er vigtigt at du kontakter din sagsbehandler, virksomhedskonsulent eller jobformidler hvis du ønsker at stoppe eller forlænge virksomhedspraktikken