Fra uge 37 påbegyndes udsendelsen af invitationer til efterårets vaccinationsindsats. Invitationen lander i din digitale postkasse, er du frameldt digital post får du et fysisk brev.
Vaccinationsindsatsen indeholder tre vacciner: COVID-19, influenza og Pneumokoksygdom. De første der modtager invitation er de 85+ årige, i ugerne herefter følger resterende aldersgrupper. Vaccinerne mod Influenza og Pneumkoksygdom kan først modtages efter d. 1. oktober. Borgere, der er i målgruppen herfor, kan modtage alle tre vacciner på én gang. Du finder de konkrete målgrupper for hver vaccine beskrevet hos sundhedsstyrelsen.
Efter uge 48 er vaccinationsindsatsen neddroslet, herefter henvises der til de faste regionale vaccinationscentre (Aalborg, Hjørring, Frederikshavn, Thisted og Hobro).
Tidsbetilling
Du bestiller tid på www.vacciner.dk, har du ikke MitID/NemID kan du bestille tid ved at kontakte Region Nordjyllands corona hotline:
Telefon: 97 64 84 63
Mandag-fredag 8.00-16.00
Weekend 8.00-14.00
Bemærk: Læsø Kommune har ikke adgang til tidsbestillingen på vacciner.dk og kan derfor bestille tid til vaccination for dig Oplever du udfordringer med tidsbestilling på vacciner.dk, beder vi dig kontakte Region Nordjyllands corona hotline på ovenstående nummer.
Mulighed for drop-in vaccination
Alle borger opfordres til at booke en tid på vacciner.dk når de modtager en invitation. Der vil dog være mulighed for drop-in på alle vaccinationsdage, som udgangspunkt. Mulighed for drop-in vil være fra 1½ time inden vaccinationscenteret lukker og indtil ½ time før lukning. Det vil sige, at hvis centeret har åbnet kl. 10-14 vil der være mulighed for drop-in kl. 12:30-13:30. Borgere som kommer til drop-in kan dog ikke garanteres at blive vaccineret, men kun såfremt der er tilstrækkelig med vacciner og tid. Dermed skal borgere der dukker op uden tidsbestilling indstille sig på kø, ventetid og risiko for at skulle tage hjem igen uden at modtage vaccinationer.
Særligt til borgere der ikke er fyldt 50 år, men som er i øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-19 eller Influenza
Hvis du anbefales vaccination på baggrund af din sygdom eller tilstand og ikke din alder, modtager du ikke en invitation. Det gælder både vaccination mod covid-19 og influenza. Læs Sundhedsstyrelsens vejledning om hvilke borgere der er i øget risiko. Er du i målgruppen vil du i stedet kunne bestille tid til vaccination i et vaccinationscenter ved at:
- gå ind på www.vacciner.dk og bekræfte, at du er i målgruppe for vaccination. Hvis du er i tvivl, om du er i målgruppe for vaccination, kan du udfylde et vejledende spørgeskema, som også findes på vacciner.dk og derefter bestille tid, hvis du er i målgruppe.
- tale med din læge, som kan oprette et vaccinationsforløb på vacciner.dk til dig. Herefter kan du selv bestille tid på www.vacciner.dk. I nogle tilfælde vil lægen kunne vaccinere dig med det samme.
Du kan blive vaccineret fra den 1. oktober, men allerede bestille din tid på www.vacciner.dk fra 20. september.
Læs mere ved Sundhedsstyrelsen.