---
title: "Varsling og information"
date: "2026-09-18"
created: "2024-09-03"
---

[Hjem](https://www.laesoe.dk/)

                    [Kommunen](https://www.laesoe.dk/kommunen)

                    [Læsø Beredskab](https://www.laesoe.dk/kommunen/laesoe-beredskab)

                [Varsling og information](https://www.laesoe.dk/kommunen/laesoe-beredskab/varsling-og-information)

# Varsling og information

Her kan du læse, hvordan du bliver varslet ved alvorlige hændelser, hvad du skal gøre, når du modtager en varsling, og hvor du finder information under en krise.

Bliver du varslet: STOP – LÆS – REAGÉR

Modtager du en advarsel via S!RENEN, skal du stoppe op, læse beskeden og følge myndighedernes anvisninger. Beskeden fortæller, hvad der sker, hvor det sker, og hvad du skal gøre.

S!RENEN kræver hverken en app eller tilmelding. Varslingen kan modtages på nyere mobiltelefoner med et opdateret styresystem.

### Sådan kan du blive varslet

Ved alvorlige hændelser kan myndighederne advare befolkningen på flere måder.

**S!RENEN på mobiltelefonen**
 S!RENEN kan sende en advarsel direkte til mobiltelefoner i et geografisk område, hvor der er fare. Advarslen indeholder information om hændelsen og om, hvad du skal gøre. Du skal ikke downloade en app eller tilmelde dig.

**De fysiske varslingssirener**
 De fysiske sirener bruges også til at advare befolkningen. Hvis sirenerne lyder uden for den årlige varslingstest, skal du gå indenfor og søge information hos myndighederne. Beredskabsstyrelsen henviser som udgangspunkt til DR og TV 2.

**Beredskabsmeddelelser i radioen**
 Hvis internet eller mobilnet ikke fungerer, kan FM-radio være en vigtig informationskanal. Derfor anbefaler myndighederne også en FM-radio, der kan fungere uden almindelig strøm, som en del af hjemmeberedskabet.

**Information fra Læsø Kommune**
 Ved en ekstraordinær hændelse skal Læsø Kommune kunne informere borgere hurtigt og løbende. Kommunens egen beredskabsplan fastslår bl.a., at der skal udarbejdes relevant ekstern kommunikation, herunder nyheder til laesoe.dk.

### Den årlige test

Rigspolitiet og Beredskabsstyrelsen tester hvert år **S!RENEN og de fysiske varslingssirener den første onsdag i maj kl. 12**. Ved den varslede test skal du ikke foretage dig noget.

[Sounding of sirens](https://www.laesoe.dk/p/MOLIRIMEDIA/b77c0633-0b39-4527-4f60-08dc98fb07a7)

                            [S!RENEN  Danmarks mobil baserede varsling](https://www.laesoe.dk/p/MOLIRIMEDIA/cb3b8d8e-d784-4ea1-ad29-08dcec3a570b)

                            [S!RENEN  public warnings by phone](https://www.laesoe.dk/p/MOLIRIMEDIA/f31c5533-fcc8-47c7-ad2a-08dcec3a570b)

                            [Faktaark om S!RENEN](https://www.laesoe.dk/p/MOLIRIMEDIA/a0d6e824-f728-44a4-33d3-08dc98fb07a7)

                            [Faktaark Sirenevarsling](https://www.laesoe.dk/p/MOLIRIMEDIA/414fd5c8-1db3-406b-4fd3-08dc98fb07a7)

                            [VI TESTER SIRENERNE OG S!RENEN](https://www.laesoe.dk/p/MOLIRIMEDIA/ee1a8897-22c3-49a3-5165-08dc98fb07a7)

                            [WE TEST THE SIRENS AND S!RENEN](https://www.laesoe.dk/p/MOLIRIMEDIA/697b4758-6ed6-461c-4cde-08dc98fb07a7)

                            [Orienteringsbrev om den nationale varslingstest 2024](https://www.laesoe.dk/p/MOLIRIMEDIA/9fd54973-8291-4637-4d89-08dc98fb07a7)

**Kontakt**

Teknisk forvaltning
[teknik@laesoe.dk](http://%E2%80%8Bteknik@laesoe.dk/)
