Åbent hus i det nye mandskabshus

Den nye mandskabsbygning ved Materielgården blev taget i brug omkring 1. november.

Bygningen er demed Læsø Kommunes nyeste bygning og afløste tidligere ikke-tilfredsstillende løsninger for servicebygning for kommunens tekniske personale, dels Det gamle el-værk og senest to midlertidige pavilloner.

Teknik-, Havne- og Kulturudvalget, der er det politiske udvalg for det tekniske område, vil sammen med de ansatte ved Materielgården meget gerne vise det nye hus frem.

Åbent Hus - arrangementet kan samtidig benyttes som en lille juleafslutning for alle samarbejdspartnere, herunder også de vinterhjemsendte medarbejdere og alle andre interesserede. Teknisk afdeling er derfor vært for en kop gløgg og lidt julesmåkager m.v..

Dørene åbnes kl. 13.00 på fredag og de lukkes igen kl. ca. 14.30, og det er selvfølgelig håbet, at rigtigt mange har lyst til at kigge forbi - se, høre og ønske glædelig jul.