Kommunaldirektør Jørgen Vestby Christiansen stopper ved Læsø Kommune den 31. december.
Sidste arbejdsdag var dog allerede den 13. december.

I den anledning blev der afholdt afskedsreception for den afgående direktør i Mødesalen på Kommunekontoret.

Borgmester Karsten Nielsen takkede i sin tale til Jørgen Vestby Christiansen for den tid - det vil sige de to år - som kommunaldirektøren nåede at arbejde for Læsø Kommune, og Karsten Nielsen takkede naturligvis specielt for det samarbejde, som han selv havde nået at være en del af og den introduktion til borgmesterhvervet, som kommunaldirektøren havde givet ham selv.

Desuden nævnte borgmesteren, at der givetvis også var grund til at takke Jørgen Vestby Christiansen for at Læsø Kommune i år ekstraordinært kom på finansloven med et tilskud, der fik de økonomiske ender til at nå sammen i 2019.

Jørgen Vestby Christiansen kvitterede med at fortælle, at han næppe i sin 24 årige lange karrierre som kommunaldirektør har lært mere, end han har lært de to år på Læsø.
Ikke en en sag er for  lille – og heller ingen for stor – til at involvere direktøren.

Fra 1. januar 2019 tiltræder Peter Pietras i stillingen som ny kommunaldirektør på Læsø.