Coronakrisen kan ramme landdistrikterne hårdest

Landdistrikternes Fællesråd har udsendt en pressemeddelelse, hvori der advares mod at overse risikoen for at landdistrikterne kommer til at betale prisen for coronakrisen.

I meddelelsen hedder det bl.a.

Coronakrisen sender chokbølger gennem dansk økonomi, og det kan gå særligt hårdt udover de danske landdistrikter, viser erfaringerne fra finanskrisen. 

Landdistrikterne betalte den største pris for nedturen efter finanskrisen i 2008, og den fejl må ikke gentages i coronakrisens efterspil.

Billedet er ikke til at tage fejl af, når man sammenligner antallet af danske arbejdspladser i 2008 med 2018. Efter ti år havde bykommunerne mere end genvundet de arbejdspladser, som gik tabt i kølvandet på finanskrisen. Faktisk steg antallet af arbejdspladser i bykommunerne med 8 pct. i perioden. Uden for de store byer ser det helt anderledes sort ud. De danske yderkommuner tabte 10 pct. af deres arbejdspladser i den 10-årige periode og har altså langt fra genvundet det tabte.

Det viser en ny analyse fra Landbrug & Fødevarer baseret på tal fra Danmarks Statistik.

Landdistrikterne betalte den største pris for nedturen efter finanskrisen i 2008, og den fejl må ikke gentages i coronakrisens efterspil. Derfor er det afgørende, at erfaringen vinder indpas i den genopretningspolitik, som i ugerne og månederne, der kommer, skal rette op på corona-epidemiens omvæltning af samfundet. Det understreger formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard og adm. direktør hos Landbrug & Fødevarer Anne Arhnung tirsdag i en fælles kronik i Børsen.

Landbrug & Fødevarer har udarbejdet tallene, fordi der er fare for en skævvridning af Danmark, når økonomien igen kommer op i gear.

- De danskere, som bor udenfor de store byer, har brug for, at politikerne tager deres udfordringer alvorligt. Vi mener ikke, at et lille land som Danmark kan leve med store regionale forskelle i økonomisk udvikling og muligheder.  Derfor er det afgørende, at politikerne lærer af de fejl, som blev begået i tiden efter finanskrisen og nu understøtter investeringer i infrastruktur, nye teknologiske løsninger og bæredygtig udvikling, siger Anne Arhnung, administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer.

Hun bliver bakket op af formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.

- Landdistrikterne har over en bred kam betalt en høj pris for den økonomiske nedtur i 2008. Det må ikke ske igen. Mange arbejdspladser forsvandt for bestandig og er stadig ikke kommet tilbage. Derfor er det fuldstændig afgørende, at Christiansborg tilrettelægger en økonomisk genopretningspolitik, der sikrer vækst og arbejdspladser i land- og yderkommuner, understreger han.

Begge organisationer stiller sig gerne til rådighed for politisk sparring omkring, hvordan man bedst muligt iværksætter tiltag, som sikrer vækst og arbejdspladser i landdistrikterne.

Fakta:

Sådan har kommunerne klaret sig i tiden efter den sidste store, økonomiske krise:

Top 10 færre arbejdspladser i pct., 2018 ift. 2008

Top 10 flere arbejdspladser i pct., 2018 ift. 2008

 

 

Ændring, pct.

Ændring, antal 

 

Ændring, pct. Ænsdring, antal

 

Struer

-23,3

-2.502

Vallensbæk

31,5

1.377

 

Kerteminde

-21,1

-2.581

Høje-Taastrup

27,3

8.324

 

Lolland

-17,7

-3.519

Herlev

20,1

3.885

 

Langeland

-15,5

-829

Gladsaxe

18,6

6.904

 

Haderslev

-12,8

-3.437

København

15,4

53.946

 

Faaborg-Midtfyn

-12,6

-2.777

Skanderborg

11,4

2.847

 

Tønder

-12,3

-2.316

Aarhus

11,2

20.440

 

Morsø

-11,4

-1.217

Billund

10,4

1.761

 

Guldborgsund

-11,1

-2.940

Dragør

10,2

297

 

Læsø

-10,9

-98

Solrød

9,4

545

 

Kilde: Landbrug & Fødevarer pba. Danmarks Statistik.

Kilde: Landbrug & Fødevarer pba. Danmarks Statistik.