Den skibstekniske undersøgelse, der skal føre til beslutning vedrørende en ny færge på Læsø-ruten er nu sendt i europæisk udbud.

Udbuddet har fået sagsnr. 023987-0008

Udbuddet sammenfattes i denne korte beskrivelse af opgaven:

Færgeselskabet, der driver den offentlige færgeforbindelse mellem Vesterø Havn på Læsø og Frederikshavn, overvejer at indkøbe en ny færge til betjening af ruten. For nuværende er der 2 færger i drift på ruten — Margrete Læsø og Ane Læsø. Den nye færge skal som udgangspunkt kunne løfte den nuværende kapacitet og samtidig tilføre Færgeselskabet den nødvendige ekstra kapacitet, så den øgede efterspørgsel efter rejser til og fra Læsø kan efterkommes. Udbuddet omfatter skibsteknisk rådgivning og byggetilsyn i forbindelse med indkøb af en nybygget færge til betjening af den offentlige færgerute mellem Vesterø Havn på Læsø og Jylland. Færgen forventes i givet fald ibrugtaget den 1.2.2020.

Fristen for aflevering af tilbud er 25. april 2017 kl. 14.00.

Projektperioden af fastsat til 36 måneder.

Læsø Færgen har afsat kr. 1,5 mio. til undersøgelsen, hvoraf halvdelen betales af puljemidler fra Regionens vækstmidler, og Kommunalbestyrelsen på sit møde i januar godkendte at garantere den anden halvdel.