Digt i anledning af Kunstfestivalen

I anledning af Læsø Kunstfestival på Saltsyderiet opførte Lotus Omim Gustafsson oplæsningen af sit smukke nyskrevne digt: Jordens Salt.

Digtet lyder således:

Jorden salt

Herfra hvor min verden går
falder salte tårer
der tørrer ind mod huden
fordamper
sitre i luften på de varmeste sommerdage 
bliver til dalende snefnug en januar morgen
hvor alting står skarpt og koldt
i Danzigmanns forblæste klitter

 

Herfra hvor jeg står
er der vider
Rønnernes våde land
hvor øjet kan strække sig langt og endnu længere ud
over kanten
verdens ende
blikket flader ud
suger ind
her stopper mennesket hånd

verdenen forvandles af maleriske himmelstrøg, islandske hestehove i sandet, pigestenens ru overflade, duften af lysende lilla hindebære i flor
ro endelig endelig ro

Her deles landet
af hav
der trøstende glider mellem fingrene
jeg kaster en bølge af tårer
mod solens stråler

den falder som silende lun sommerregn
mens det iskolde vand omfavner mig
hvisker
at det er her
netop her
på Rønnerne
har set mennesker
der kan skabe salte tårer fra jord og dybder om til guld

Herfra hvor min verden går
vil jeg med ild og brændsel
syde vand fra dybderne
udvinde hvide velsmagende krystaller
der smelter på tungen
knaser mellem tænderne
får smagen frem i livet

salt sydeneme mig
også jeg er jordens salt