Landdistrikternes Fællesråd fortæller i en pressemeddelelse om et netop afsluttet forskningsprojekt, der giver et bud på, hvordan landsbyernes ildsjæle kan skabe økonomisk og erhvervsmæssig udvikling.

I meddelelsen strå der endvidere:

Evnen hos de moderne landsbyer til at organisere og skabe erhvervsudvikling har været omdrejningspunktet i det to-årige projekt ”Udvikling af nye erhverv – den moderne landsby i ny rolle".

Rundt om i landet spirer nye former for andelsorganiseringer frem. For tiden er kommet til, at landsbyernes fællesskaber træder i karakter og sikrer deres egen fremtidige lokaløkonomiske udvikling. Nogle kalder det andelsbevægelsen 2.0., og det dækker over lokale eksempler på virksomheder og ejerskabsmodeller, hvis formål det er at fastholde og udvikle det lokale erhvervsliv.

Det er evnen hos de moderne landsbyer til at organisere og skabe erhvervsudvikling, der har været omdrejningspunktet i det to-årige projekt ”Udvikling af nye erhverv – den moderne landsby i ny rolle", som Københavns Universitet og Landdistrikternes Fællesråd står bag.

Projektet er afsluttet og resultaterne – en køreplan for økonomisk udvikling med afsæt i landsbyens særlige kvaliteter samt den bagvedliggende forskningsrapport – er nu udgivet.

- I en tid, hvor erhvervsudvikling kan finde sted stort set alle steder, har vi med dette projekt ønsket at bygge bro mellem flere perspektiver, der ikke normalt forbindes; landdistrikternes potentialer for nye erhverv og landsbyernes strategiske rolle som entreprenører og miljøer for erhvervsfremme, samt hvorledes landsbyerne støttes af det etablerede system til erhvervsfremme, forklarer projektets initiativtager og leder Hanne Tanvig, landdistriktsforsker i Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning ved Københavns Universitet og understreger:

- Denne kombination af perspektiver adskiller projektet og dets resultater fra andre udviklingstiltag rettet mod landsbyer, der normalt handler om fritidsaktiviteter og bosætning.