Som en del af regeringens teststrategi mod COVID-19, har det i en periode været muligt for alle danskere at få foretaget en COVID-19-test. I Nordjylland foregår dette ved Testcenter Danmarks telte i Hjørring, Thisted og Aalborg.

Testcenter Danmark kommer til Læsø denne uge, har du dansk CPR-nummer, kan du derfor blive testet for COVID-19 her på øen.

Det er muligt at blive testet torsdag d. 18.6.2020 i tidsrummet 14.00-19.00. Testen foretages på Byrum Hovedgade 56A, (Vejgård).  Benyt indgangen i modsatte ende af Jobcenteret.

Bemærk at det ikke er muligt at bestille tid, når der testes på Læsø. Du skal blot medbringe dit sygesikringsbevis og møde op i tidsrummet 14.00-19.00, der opfordres til at benytte hele tidsrummet.

Læs mere på coronaprover.dk om hvorledes testen foregår, hvor du får svar på testen samt om behandling af dine personoplysninger ved virustest.

Testcenter Danmark udgør teststrategiens samfundsspor. Testcenter Danmark er etableret i samarbejde mellem regeringen og regionerne med støtte fra Novo Nordisk Fonden og medicinalvirksomheden Novo Nordisk.

 

Husk at følge myndighedernes anbefalinger.