Finansloven vedtaget – uden flere penge til Læsø.

Læsø Kommune fik i finansloven 2019 sammen med de øvrige ø-kommuner et særtilskud på ekstra 10 mio kroner om året i 2019 og 2020.

Arbejdet med budget 2020 viste dog hurtigt, at Læsø Kommune selv ikke med det ekstraordinære tilskud kan få økonomien til at hænge sammen i 2020, og Kommunalbestyrelsen vedtog derfor et budget 2020 i ubalance men næsten 10 mio kr. i mindre indtægter end udgifter.

Det er ikke så godt, og det er heller ikkke lovligt, men pengene er der ikke.
Møder med politikere på Christiansborg og foretræde for Social- og Indenrigsudvalget den 24. oktober efterlod indtrykket af, at der var stor forståelse for Læsø Kommunes vanskeligheder.

Men forståelsen rakte altså ikke til endnu en ekstraordinær bevilling på Finansloven.

Sammenfatningen af årsager til Læsø Kommunes økonomiske vanskeligheder fremgår af borgmesterens brev til Social og Indenrigsudvalget forud for foretræset.

Borgmester Karsten Nielsen skriver bl.a.:

Hvad er årsagen til den vanskelige situation?

  1. Læsøs demografi kendetegnes ved: 1. Danmarks suverænt ældste befolkning - højeste gennemsnitsalder på 53,6 år - ca. 50% af befolkningen er over 60 år. På landsplan er det ca. 25%
  2. Læsø er blandt de 3 kommuner, der har Danmarks absolut laveste gennemsnitsindkomst pr. indbygger. Borgerne er blandt Danmarks fattigste, og de er socialt- samt sundhedsmæssigt relativt dårligt stillede
  3. et af landets hurtigst voksende antal udgiftskrævende ældre over 80 år
  4. et hastigt faldende antal erhvervsaktive (faldet er på ca. 20% over de seneste 7 år)
  5. antallet af børn under 16 år stiger svagt (udgifter til daginstitution og skole falder ikke.)
  6. Læsøs 1.800 borgere er ca. det halve af den næstmindste kommune, hvorfor en enkelt dyr personsag rammer budgettet forholdsmæssigt hårdere.
  7. Læsø har service- og infrastrukturudgifter til ca.19.000 samtidige sommerhusbeboere. Befolkningen er under 1/10 af sommerhusbeboerne og øen bærer byrden i over 1/10 af året. Infrastrukturen er mere end dobbelt så stor, som hvad Læsøs faste befolkning anvender.
  8. Læsø Kommune har Danmarks klart dårligste forsørgerbrøk = 104 i 2019 og stiger til ca. 123 i 2029 (VIVE´s fremskrivning

Det er lige nu helt uklart, hvordan Læsø Kommune skal finasiere de udgifter, der er indregnet i budgettet.
Likviditeten er nu så lav, at Kommunen meget hastigt nærmer sig minimumsgrænsen.