Skip til hoved indholdet

Gratis e-læring: Kriseparat Klima

Læsø vurderes at være relativt robust overfor oversvømmelser sammenlignet med mange andre danske kystområder. Øen hæver sig fortsat geologisk med ca. 2 mm om året, hvilket modvirker effekten af stigende havniveau. Samtidig dækker et omfattende system af over 400 km dræn og grøfter store dele af de lavtliggende arealer og leder vand væk. Læsøs store klit- og sandarealer har en høj naturlig infiltrationsevne, og naturarealer som hede og skov fungerer som bufferzoner, der tilbageholder regnvand. Ifølge Kystdirektoratets kortlægning er Læsø derfor ikke blandt de 25 mest oversvømmelsestruede områder i Danmark, men lokale problemer med skybrud og stigende grundvand kan fortsat ramme enkelte boliger.

Men også på Læsø kan skybrud, kraftig regn og stigende grundvand give udfordringer for den enkelte boligejer. Det er altid husejerens eget ansvar at sikre boligen mod vand.

For at hjælpe borgere med denne opgave deler Læsø Kommune nu "Kriseparat Klima", en gratis e-læring udviklet af Beredskabsforbundet.

Kurset består af 9 moduler med korte film og tekster, der giver praktisk viden om, hvordan man bedst beskytter sit hjem mod vand fra oven, fra siden og fra nedefra.

👉 Find kurset her: beredskab.dk/e-laering-kriseparat-klima

Derudover tilbyder Beredskabsforbundet gratis fysiske kurser, hvis der kan samles minimum 20 deltagere og stilles et lokale med AV-udstyr til rådighed.

Med dette tilbud kan vi på Læsø blive endnu bedre rustet til at håndtere fremtidens klimaforandringer.

Læsø Kommune

Doktorvejen 2

DK-9940 Læsø

CVR: 45 97 33 28

Telefon: 9621 3000
kommunen@laesoe.dk

Nyttige links