---
title: "Hvordan sikrer vi fremtidens fiskeri og stærke kystsamfund?"
date: "2026-06-26"
created: "2026-06-26"
---

[Hjem](https://www.laesoe.dk/)

                    [Kommunen](https://www.laesoe.dk/kommunen)

                    [Nyhedsarkiv](https://www.laesoe.dk/kommunen/nyhedsarkiv)

                [Hvordan sikrer vi fremtidens fiskeri og stærke kystsamfund?](https://www.laesoe.dk/kommunen/nyhedsarkiv/hvordan-sikrer-vi-fremtidens-fiskeri-og-staerke-kystsamfund)

# Hvordan sikrer vi fremtidens fiskeri og stærke kystsamfund?

 ****

Tirsdag havde Læsø Kommune fornøjelsen af at byde velkommen til Det Nordjyske Fiskerikommunenetværk på Østerby Havn.Som nyvalgt formand for netværket havde borgmester Niels Odgaard inviteret borgmestre, politikere, erhvervsrepræsentanter og fiskeriorganisationer til en fælles dialog om de udfordringer og muligheder, som fiskeriet står overfor.Fiskeriet har en helt særlig betydning for Nordjylland. Det skaber arbejdspladser – både til søs og på land – og er en vigtig del af Nordjyllands identitet, erhvervsliv og sammenhængskraft. Derfor er det afgørende, at de beslutninger, der træffes om fiskeriets fremtid, sker på et oplyst grundlag og med forståelse for de lokale konsekvenser.Netop derfor er samarbejdet i Det Nordjyske Fiskerikommunenetværk vigtigt. Sammen arbejder de seks nordjyske fiskerikommuner for at styrke dialogen med Christiansborg og skabe gode rammer for både et bæredygtigt fiskeri, sunde havmiljøer og livskraftige kystsamfund. Tak til alle deltagere for en god dag med engagerede drøftelser, værdifulde input og et stærkt nordjysk samarbejde.

![](https://www.laesoe.dk/i/MOLIRIMEDIA/860cbd17-cb3a-4cc9-c2dd-08ded350f1a4?width=800)

![](https://www.laesoe.dk/i/MOLIRIMEDIA/908d2244-b91c-4f15-c2da-08ded350f1a4?width=800)

![](https://www.laesoe.dk/i/MOLIRIMEDIA/12236618-ec0e-4dd6-c2db-08ded350f1a4?width=800)

![](https://www.laesoe.dk/i/MOLIRIMEDIA/2c705197-d426-470f-c2dc-08ded350f1a4?width=800)
