Læsø Kommune transmitterer mandag aften, den 4. maj, for første gang kommunalbestyrelsesmødet direkte på sin nye youtube kanal. Det bliver spændende, og vi håber selvfølgelig, at det lykkes uden tekniske vanskeligeheder, sort skærm eller andre forhindringer.

Coronakrisens retningslinjer for forsamlinger betyder jo, at kun 10 mennesker må samles ad gangen, og det er lige prævist, hvad der kan samles, når Kommunalbestyrelsens ni medlemmer og Kommunaldirektøren, der er sekretær, sætter sig ved mødebordet.

Der er atså ikke plads til tilhørere, men offentlighed omkring mødet skal der være, så den sikres ved at transmittere.

Mødet i sidste måned var påvirket på samme måde, men her valgte vi at lægge en optagelse fra mødet ud på hjemmesiden, dagen efter mødet. Denne gang kan mødet altså livestreames, og vi opfordrer naturligvis til, at man benytter lejligheden til at se med.

Mødet starter kl. 19.00 og kan følges på dette link:  https://www.laesoe.dk/global/quick-links/kommunen-paa-youtube, hvorfra du kan linke videre til https://www.youtube.com/channel/UCv_Gq9L090iS5imYonCbwzA/