På sit møde den 24. september 2018 vedtog Læsø Kommunalbestyrelse kommunens budget 2019.

Ingen af kommunalbestyrelsens medlemmer var i tvivl om, at man hermed gjorde noget ulovligt.
Et kommunalt budget skal nemlig være i balance, dvs. indtægterjne skal kunne dække udgifterne, og det er ikke tilfældet for det budget, man vedtog. Forudsætningen for at budgettet er i balance er nemlig, at Læsø Kommune i løbet af 2019 trækker ca. 9 mio kroner op af kassebeholdningen. Og så mange penge er der slet ikke, og selvom der havde været, så må kommuner ikke finansiere driften fra kassebeholdningen.

Kommunalbestyrelsen forventer nu, at Ministeriet henvender sig og fortæller, at Læsø Kommunes budget for 2019 er ulovligt.

Hertil vil borgmesteren så svare, at det ved vi godt, men at det også havde været ulovligt at vedtage et budget, hvor de lovbundne udgifter ikke kunne dækkes, og at vi naturligvis med forventning ser frem til, at Ministeriet hjælper os med at blive lovlige igen.

På et borgermøde i Læsø Bio den 9. oktober vil kommunalbestyrelsen redegøre nærmere for situationen.

Se invitationen i kalenderen.På sit møde den 24. september 2018 vedtog Læsø Kommunalbestyrelse kommunens budget 2019.