Johan Norden fratræder efter eget ønske som kommunaldirektør i Læsø Kommune
Kommunaldirektør i Læsø Kommune Johan Norden har besluttet at opsige sin stilling på grund af længerevarende sygdom.

Johan Norden udtaler:
”For en lille kommune som Læsø er det nødvendigt, at kommunaldirektøren er til stede og arbejder på fuld kraft. Det kan jeg desværre ikke leve op til længere, da jeg er blevet ramt af sygdom af længere varighed. Det er en ærgerlig beslutning, for jeg har været rig-tig glad for at være i kommunen. Men jeg føler, at det er det eneste rigtige at gøre af hensyn til kommunen og de ansatte.”

Borgmester Tobias Birch Johansen beklager, at Johan Norden på grund af sygdom ikke længere føler, han kan bestride sit job.
”Men jeg har stor respekt for, at Johan Norden har truffet den beslutning af hensyn til kommunen. Og kommunalbestyrelsen vil gerne rette en stor tak til Johan Norden for den indsats, som han har ydet for Læsø Kommune i de seneste 2 år som kommunaldirektør. Vi ønsker ham god bedring og alt godt i fremtiden.”