Skip til hoved indholdet

Kommunalvalg i morgen – samlet praktisk information

I morgen, tirsdag den 18. november, afholdes der kommunalvalg, regionsrådsvalg og valg til ældrerådet i hele landet. Her følger en samlet oversigt over de praktiske forhold for både valgdagen, valgaftenen og den efterfølgende konstituering.

På valgdagen

  • Valgstederne på Læsø holder åbent kl. 8.00–20.00.

  • Dit valgkort viser, hvor du skal stemme.

  • Medbring gerne legitimation, hvis det bliver nødvendigt.

  • Stemmeprocenten opdateres løbende på kommunens hjemmeside hver time fra kl. 9.00 til 20.00.

  • Øvrige generelle oplysninger om valget findes på valg.dk.

Valgaftenen – optælling og offentliggørelse

  • Der bliver ikke streamet fra mødesalen.

  • Kommunaldirektøren offentliggør den foreløbige optælling i mødesalen, når optællingen er afsluttet. Borgere har mulighed for at møde op og overvære offentliggørelsen.

  • Resultatet bliver samtidig frigivet på valg.dk, så snart optællingen er færdig.

Det konstituerende møde

Når konstitueringen er på plads, offentliggør vi resultatet på kommunens hjemmeside under Kommunalbestyrelsen. Her vil man kunne finde oplysninger om:

  • Borgmester

  • Viceborgmester

  • Udvalg

  • Eventuel konstitueringsaftale

Siden opdateres, så snart alle oplysninger er endeligt fastlagt.

Læsø Kommune

Doktorvejen 2

DK-9940 Læsø

CVR: 45 97 33 28

Telefon: 9621 3000
kommunen@laesoe.dk

Nyttige links