Skip til hoved indholdet

Konstituering af Læsø Kommunalbestyrelse 2026–2029

Læsø Kommunalbestyrelse er nu formelt konstitueret for valgperioden 2026–2029. Konstitueringen fandt sted på mødet den 8. december 2025 i Byrådssalen, hvor den nyvalgte kommunalbestyrelse samledes for første gang efter kommunalvalget den 18. november 2025.

På mødet blev Niels Odgaard valgt som borgmester for den kommende valgperiode. Den øvrige kommunalbestyrelse består af Thomas W. Olsen, Michael M. Hansen, Heidi Strøm, Else Henriette Andersen, Jeannette Klitgaard Andersen, Jens Fjeldal, Karsten Skov Petersen og Michael Møller Kristensen.

Konstitueringsmødet omfattede de lovpligtige punkter for et konstituerende møde, herunder fastlæggelse af kommunalbestyrelsens sammensætning, valg af borgmester og godkendelse af de organisatoriske rammer for valgperioden. Derudover blev der foretaget udpegninger til udvalg, råd og nævn i overensstemmelse med gældende regler.

Det fulde referat fra konstitueringsmødet kan læses under Dagsordener og referater på kommunens hjemmeside: Referat af Konstituering Kommunalbestyrelsen 2026-2029, mandag den 8. december 2025

Med konstitueringen på plads kan kommunalbestyrelsen nu påbegynde arbejdet for den kommende periode frem mod 2029.

Læsø Kommune

Doktorvejen 2

DK-9940 Læsø

CVR: 45 97 33 28

Telefon: 9621 3000
kommunen@laesoe.dk

Nyttige links