---
title: "Læsø Kommuneplan 2026–2038 i offentlig høring"
description: "Invitation til offentlig høring af Læsø Kommunes kulturpolitik"
date: "2026-10-20"
created: "2026-10-20"
---

[Hjem](https://www.laesoe.dk/)

                    [Kommunen](https://www.laesoe.dk/kommunen)

                    [Nyhedsarkiv](https://www.laesoe.dk/kommunen/nyhedsarkiv)

                [Læsø Kommuneplan 2026–2038 i offentlig høring](https://www.laesoe.dk/kommunen/nyhedsarkiv/laesoe-kommuneplan-20262038-i-offentlig-hoering)

# Læsø Kommuneplan 2026–2038 i offentlig høring

Læsø Kommune fremsætter hermed Forslag til Læsø Kommuneplan 2026-2038 i offentlig høring.

Alle kommuner skal i henhold til Planloven udarbejde en kommuneplan, som angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelse i kommunen, sætter retningslinjer for arealanvendelsen og udlægger rammer for lokalplanlægning.

Kommuneplanen tager udgangspunkt i kommuneplanstrategien fra 2024, der viderefører målsætninger fra kommunens udviklingsstrategi fra 2018 og erhvervsstrategi fra 2022. Samtidig skal nye planer, politiker og målsætninger indarbejdes i kommuneplanen.

Der er siden vedtagelse af den nuværende kommuneplan modtaget forskellige forslag og ønsker til kommuneplanens indhold fra både borgere og politikere. Disse er drøftet med kommunalbestyrelsen på forskellige temamøder for at afstemme planens indhold og retning forud for planforslaget.

Derudover er planens indhold tilrettet i henhold til ændringer i lovgrundlag og overordnet planlægning, som kommuneplanen ikke må stride imod.

Forslag til Læsø Kommuneplan 2026-20238 er vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 31. august 2026.

Planforslaget sendes nu i høring i perioden 20. oktober til 22. december 2026.

Planforslaget kan ses i den vedhæftede pdf men findes også som selvstændig hjemmeside via linket [Forside - Kommuneplan 2026-2038 - Læsø Kommune](https://laesoe.viewer.dkplan.niras.dk/plan/2#/1144).

Der er mulighed for at indgive høringssvar eller bemærkninger til planen via den røde knap i øverste højre hjørne på planforslagets hjemmeside. Alternativt kan høringssvar og bemærkninger indsendes til teknik@laesoe.dk i høringsperioden.

Der vil undervejs i høringsperioden endvidere afholdes borgermøde om planforslaget.
