LAG's fire bestyrelser mødtes på Langeland

Det er langt at tage til Langeland for to timers bestyrelsesmøde.
Derfor var der også lagt mange flere oplevelser ind i programmet, da de fire Ø-LAG-bestyrelser fra Langeland, Samsø og Ærø og Læsø mødtes på Langeland onsdag og torsdag.

De fire bestyrelser besøgte flere af de projekter på Langeland, der i denne og foregående projektperiode har modtaget tilskud. Det  var bl.a. et medicinhaveprojekt i Tranekær, et Multihus med forskellige sports- og fritidsaktiviteter og forskellige havneprojekter.

Dertil kom selvfølgelig mulighederne for at udveksle inspiration og fortællinger om forholdene og situationen på de tre andre øer.

Normalt afholdes bestyrelsesmøderne som videokonferencer, men alle var enige om, at det er vigtigt engang imellem at kunne se hinanden rigtigt i øjnene og have tid til almindelig og lidt mere uformel samtale.

På selve bestyrelsemødet var der enighed i den tildeling af midler, som de fire lokale LAG-bestyrelser hver for sig har vurderet på grundlkag af de lokale ansøgninger, og der var samtidig udtalt enighed om, at de administrative og bureaukratiske regler har udviklet et temmelig stort omfang.