Ny digital Læsø-brochure er i luften

Læsø Turist- og erhvervsforening har for at understøtte tilflytningen sammen med en række virksomheder og Læsø Kommune udgivet en ny og opdateret udgave af brochuren Bo og Leve på Læsø hele året - hele livet.

Denne gang er brochuren udgivet i en digital udgave.

Du kan downloade brochuren dels fra Visitlæsøs hjemmeside og dels her fra kommunens hjemmeside.

Du finder brochuren ved at trykke på nedenstående link:

Bo og Leve på Læsø hele året - hele livet.

Det er også muligt at gå på opdagelse i brochuren med en smartphone eller tablet via GoZee-appen, og finde bla. 360°-panoramaer, fotogallerier, direkte webadgang og snap videos ved hjælp af augmented reality.
GoZee: Sådan kommer du i gang på 30 sekunder
1.
Indtast ”GoZee” i søgefeltet i App Store eller Google Play, og download appen på din smartphone eller tablet.
2.
Åbn appen, og brug den på sider med GoZee-ikonet.

Den nye brochure afløser den brochure med samme titel, der blev udgivet i 2011.