---
title: "Status for til- og fraflytning på Læsø er opdateret"
date: "2026-05-06"
created: "2026-05-06"
---

[Hjem](https://www.laesoe.dk/)

                    [Kommunen](https://www.laesoe.dk/kommunen)

                    [Nyhedsarkiv](https://www.laesoe.dk/kommunen/nyhedsarkiv)

                [Status for til- og fraflytning på Læsø er opdateret](https://www.laesoe.dk/kommunen/nyhedsarkiv/status-for-til-og-fraflytning-paa-laesoe-er-opdateret)

# Status for til- og fraflytning på Læsø er opdateret

Læsø Kommune har opdateret den løbende status for til- og fraflytning, fødsler og dødsfald samt ind- og udrejse for 2026.

Tallene pr. 6. maj 2026 viser:

- 34 tilflyttere
- 53 fraflyttere
- 3 fødte
- 6 dødsfald

Befolkningstallet er dermed aktuelt opgjort til 1.673 borgere.

Når tallene sammenholdes med udviklingen siden 2018, ses en fortsat befolkningstilbagegang, selvom der hvert år fortsat er mennesker, som aktivt vælger at flytte til Læsø.

Tidligere undersøgelser af til- og fraflytning peger blandt andet på jobmuligheder, uddannelse, boligforhold og færgeforbindelsen som nogle af de forhold, der har betydning for udviklingen. Samtidig fremhæves naturen, roen, trygheden og fællesskabet fortsat som nogle af Læsøs største styrker.

Tallene opdateres løbende direkte fra borgerservice og kan følges måned for måned tilbage til 2018.

🔗 Se den samlede oversigt her:
https://www.laesoe.dk/borger/flyt-til-laesoe/status-for-til-og-fraflytning
