Sundhedsrådene er i gang – og arbejdet med at udvikle det nære sundhedsvæsen i Vendsyssel er begyndt 🤝
Sundhedsråd Vendsyssel har holdt sit første møde
Sundhedsråd Vendsyssel har afholdt sit første møde og dermed taget de første skridt i arbejdet med at udvikle fremtidens nære sundhedsvæsen i Vendsyssel.
Sundhedsrådet dækker Hjørring Kommune, Brønderslev Kommune, Frederikshavn Kommune og Læsø Kommune og får en central rolle i samarbejdet mellem kommunerne og Region Nordjylland om udviklingen af det nære sundhedsvæsen.
På mødet blev der sat fokus på etableringen af et tillidsfuldt og konstruktivt samarbejde, som skal danne grundlag for de kommende års arbejde. Sundhedsrådene skal blandt andet arbejde med opgaveflytning mellem kommuner og region, herunder inden for akutsygepleje, sundheds- og omsorgspladser, patientrettet forebyggelse og specialiseret rehabilitering.
I 2026 skal sundhedsrådene forberede overtagelsen af nye opgaver, udarbejde samarbejdsaftaler og påbegynde arbejdet med nærsundhedsplaner. Fra 2027 vil sundhedsrådene få det politiske og forvaltningsmæssige ansvar for regionale sundhedsopgaver, herunder drift og udvikling af sygehuse samt udbygning af det nære sundhedsvæsen.
Regionsrådet har fortsat det overordnede ansvar for regionale sundhedsopgaver i Nordjylland.
Vi ser frem til et stærkt, tillidsfuldt og ambitiøst samarbejde til gavn for borgerne.
👉 Læs mere i Region Nordjyllands opslag her: https://www.linkedin.com/posts/regionnordjylland_nyt-sundhedsr%C3%A5d-har-taget-f%C3%B8rste-skridt-mod-activity-7417207619733495809-KhZK?utm_source=share&utm_medium=member_desktop&rcm=ACoAAAF4GhUB2Dp07Fb-iql3RuAidLS_DIvpwTw