Tang, tang og mere tang

Tanghusenes Dag 2019 spredte gæster og lokale over det mest af øen.

Dagen begyndte på Østerby Havn, hvor museumsskibet SAMKA anløb - fuldt læsset med nyt tang til de trængte tanghuse på Læsø.

Anløbet havde trukket mange interesserede til havnen, og naturligvis bød borgmester Karsten Nielsen skibet velkommet og takkede bl.a. de fonde, der  gennem tilskud har gjort det muligt at gennemføre restaureringsprojektet af de gamle huse.

Selve Tanghusenes Dag blev i år afviklet på Musumsgården, hvor tængemændende er i gang med at lægge nyt tag på en af tagsiderne inde på gårdspladsen. På Museumsgården var der arrangeret børneaktiviteter, foredrag , musik og naturligvis kunne der nydes en søndagsfrokst.

Det var også en mulighed at tage en guidet bustur til Tanghusruten i Gammel Østerby eller en hestvognstur til Tangbanken på Østergård.

En del tanghusejere tilbød Åbent Hus i løbet af dagen for interesserede, og de, der havde lyst, kunne man gå en tur langs tanghusruten sammen med Bertel Fog.

Alt i alt en masse spændende tilbud om at opleve og blive oplyst om det projekt, som betyder så meget for hele Læsø.

Det er Læsø Museum, der står som den ansvarlige arrangør af Tanghusenes Dag, men som alle arrangementer på Læsø, så er dagen helt afhængig af en stor skare af frivillige, der påtager sig at løse de mange praktiske arbejder og opgaver.