Tanghusprojektet er godt i gang.

Kl. 11.00 den 10. maj kravlede Tække- og tængemand Henning Johansen sammen med John Kristensen op ad stigen og går løs på ca. 30 tons tang, der i tre hundrede år har ligget på husets tag. Først skulle presenningerne dog af. De sidste mange år har taget været utæt, og kun p.g.a. presenningerne er selve huset ikke gået til.

Nu er den gamle tang pillet ned og tømmere og murere er i fuld i gang.

I næste uge begynder arbeder på det nælste hus i projektet: Det er Uldstuen på Danzigmannvej, der skal have den gamle tang pillet af.

Ejerne følger spændt med i arbejdet. Det er vemodigt at se historien forsvinde, men det er fantastisk at kunne være med til at skrive en ny.
Når den gamle tang er væk, det underliggende træværk og facader er blevet repareret, kommer der nemlig ca. 50 tons nyt tang på taget.

Og så ejer familien et nyt gammel tanghus på Læsø. Pris: kr. 1,65 mio. Formodentlig langt mere end huset er værd i fri handel.

Og dog: Hvad koster egentlig verdenskultur?

Tanghusene på Læsø er helt unikke. Andre steder i verden har kun får og geder boet under tangtage. På Læsø har tangen dækket rigtige menneskehuse.

Forklaringen gemmer på historier om saltsydning, skovfældning, sandflugt, fattigdom og strandinger. Barske historier om et folk og en ø, der altid har kæmpet for sin eksistens og altid har været lidt i konflikt med naturen.

Tanghusene har været holdbare. Flere af dem er næste 400 år gamle, men de seneste 40 år har de måttet give op. Der har ikke været tang til vedligehold, og tængehåndværket blev stort set glemt.
Faste tage er meget lettere. Det kræver plader, søm, skruer og to mænd i kanvasbukser.
Tangtage er besværlige. Det kræver tonsvis af tang og mindst 50 kvinder i Læsødragter, der vil slide fra morgen til aften med at binde vaskere.

Tang er ikke tang.
Det tang, der ligger på Læsøs tanghuse er i virkeligheden slet ikke tang. Det er ålegræs. Forskellen er, at ålegræs er en vandplante, der vokser i havbunden. Tang er makroalger, der vokser på sten.

Ålegræssets kvalitet er afgørende for tængningen. Kvalitet betyder længde af græssets fibre, det vil sige længde på strået.
Fra omkring 1930 bredte der sig en svampesygdom i ålegræsset, der voksede ved Læsøs og andre danske kyster. Fibrene blev for korte, og tangen kunne ikke snoes til de sammenhængende tove, der skal bindes på de nederste lægder på hver tagside.

Denne sygdom er nu aftagende, og flere steder i Danmark har ålegræsset genvundet den nødvendige længde på fibrene: Ålegræsset til renoveringsprojektet af Læsøs tangtage importeres fra Møn.

Hvem skal nu betale?
I 2012 ønskede Kulturarvstyrelsen, som det hed dengang, at få en udarbejdet en status på, hvordan tanghusene på Læsø egentlig havde det. Styrelsen havde selv medansvaret for et antal fredede huse, men de ikke-fredede huse var også interessante for et samlet billede af kulturmiljøet.
Det var ingen overraskelse for styrelsen, at husene tilstand var meget kritisk.
Samtidig var der blandt lokale ildsjæle på Læsø startet forskellige forsøg med tængning – både renoveringsarbejder og små ny konstruktioner. Europa Nostra blev opmærksom på disse arbejder med at genopdage tangtængning og Læsø Tangbank blev tildelt Europa Nostra-prisen 2012 en international pris i Kategori 4 – initiativrige programmer, som højner opmærksomhed på kulturarv.

Kulturarvstyrelsens samlede billede af husenes tilstand og den nødvendig økonomi til en evt. bevarelse og sikring af husene var helt uoverkommelig læsning for Læsø og de stakkels husejere.

Ålegræs koster ca. 17 kr. kiloet incl. transport og moms, og et gennemsnitshus skal tænges med mellem 60 og 80 tons. Hertil kommer udgifter til øvrige bevaringsarbejder af vinduer, døre og murværk.
Prisen kan opgøres til ca. 10 gange så meget som et almindeligt fast tag.

Det samlede budget for bevarelsen af de godt 30 huse på Læsø, der endnu har helt eller delvist tangtag kunne opgøres til ca. 100 mio. kroner.

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal påtog sig opgaven. I 2015 bevilgede fonden 20 mio. kr. til formålet, og de tre første huse blev udpeget og renoveres i løbet af sommeren 2016.

Ejerne skal selvfølgelig også medfinansiere. Ejernes egenbetaling blev fastsat til at udgøre prisen på et fast tag, Fonden finansierer så differencen.

Og gaven er ikke uden betingelser. Alle husene bliver omfattet af bevarende lokalplaner – bortset fra de huse, der er fredet i forvejen.

Arbejdet er nu begyndt.
Håndværkerne er i dag begyndt på det første hus. Den gamle tang skal ned. Bindingsværk, remme, spær, lægter skal fornyes eller forstærkes, og der skal lægges nyt ålegræs op på konstruktionen.
Det er væsentligt for hele projektet, at interesserede kan følge arbejderne, og Læsø Museum, Læsø Kommune og Læsø Tangselskab af 2016 er ansvarlig for at projektet formidles og dokumenteres.

Projektet Tængede ejendomme på Læsø