Renoveringen af de tre tanghuse i Østerby, der i løbet af 2016 skal have tagog fag renoveret skrider frem efter planen.

Taget på det sidste af de tre huse, Aleen 3, er nu fjernet, mens det der lægges nyt tag på Danzigmandvej 6 - Uldgården.

Det første hus, på Gammel Havnevej 1, fik nyt tag i løbet af juli.

Det store arbejde lige nu er altså Uldgården.

Taget på gården er et sted mellem 200-300 år gammelt. De gamle spær viste med al tydelighed, hvor tagkonstruktionen var ældst. Her var spærene nemlig sorte.

Og ligesom træets årer fortæller om træets alder, kan vi fra de tykke lag tang afkode perioder, hvor taget har været gennemvådt, hvor tit nyt ålegræs blev tilføjet, og hvordan de smukke blomstervækster på de ældgamle tage har sat deres tydelige og dybe spor i materialet.

Arbejdet er hårdt og støver meget. Og de såkaldte vasker, som sikrer, at de mange tons tørret ålegræs ikke glider ned, blev i gamle dage vredet af stærke Læsø-kvinder. Og det var sandsynligvis kvinderne, der udviklede den særlige vrideteknik, inspireret af arbejdet med uld.

Uldgaarden fungerer i dag som Uldstuen, hvor Lissi og Bertel Fog lever deres liv under det imponerende tangtag -
Til Uldgaarden forventer man at skulle bruge omkring 90 tons tang.

Arbejdet kan følgs hver eneste dag - og i en lille udstillingspavillon kan man læse og høre mere om historien om tangtagen på Læsø.