---
title: "Utilsigtet videregivelse af personoplysninger"
date: "2025-06-23"
created: "2025-06-23"
---

[Hjem](https://www.laesoe.dk/)

                    [Kommunen](https://www.laesoe.dk/kommunen)

                    [Nyhedsarkiv](https://www.laesoe.dk/kommunen/nyhedsarkiv)

                [Utilsigtet videregivelse af personoplysninger](https://www.laesoe.dk/kommunen/nyhedsarkiv/utilsigtet-videregivelse-af-personoplysninger)

# Utilsigtet videregivelse af personoplysninger

Læsø Kommune
ønsker hermed at orientere om et brud på persondatasikkerheden, hvor der skete
en utilsigtet videregivelse af personoplysninger i forbindelse med den
borgerundersøgelse, der blev igangsat i juni som led i
UNESCO-ansøgningsarbejdet.

Den 28. maj
2025 blev en fil med personoplysninger ved en fejl delt med Destination Nord,
som bistår kommunen med udsendelsen af spørgeskemaet *”Borgerinddragelse iforbindelse med UNESCO-ansøgning”*. Filen indeholdt navn, adresse og
CPR-nummer på borgere over 18 år på Læsø.

Bruddet er
blevet anmeldt til Datatilsynet, da vi tager persondatasikkerhed meget
alvorligt og har pligt til at handle i sådanne tilfælde.

Umiddelbart
efter at bruddet blev konstateret, blev Destination Nord anmodet om straks at
slette filen. Sletningen er efterfølgende bekræftet over for Læsø Kommune.
Oplysningerne er ikke blevet videregivet til andre, og der vurderes ikke at
være nogen risiko for de berørte borgere.

Den
medarbejder, der utilsigtet kom til at videregive oplysningerne, er blevet
vejledt i korrekt og forsvarlig håndtering af personoplysninger. Derudover er
interne procedurer blevet gennemgået og skærpet for at undgå gentagelser.

Vi beklager
bruddet og forstår, hvis det giver anledning til bekymring.

Hvis du har
spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kommunens databeskyttelsesrådgiver:

Ulla Pia
Thøgersen

Databeskyttelsesrådgiver, Læsø Kommune

dpo@laesoe.dk
