---
title: "Vær ekstra opmærksom på brandfare i naturen"
date: "2026-07-15"
created: "2026-07-15"
---

[Hjem](https://www.laesoe.dk/)

                    [Kommunen](https://www.laesoe.dk/kommunen)

                    [Nyhedsarkiv](https://www.laesoe.dk/kommunen/nyhedsarkiv)

                [Vær ekstra opmærksom på brandfare i naturen](https://www.laesoe.dk/kommunen/nyhedsarkiv/vaer-ekstra-opmaerksom-paa-brandfare-i-naturen)

# Vær ekstra opmærksom på brandfare i naturen

Det varme og tørre sommervejr øger risikoen for brand i naturen. Læsø Kommune opfordrer derfor både borgere, sommerhusejere og besøgende til at være ekstra forsigtige med ild, gløder og gnister.

En naturbrand kan opstå hurtigt og sprede sig voldsomt. Det gælder især i områder med tørt græs, lyng, buske og anden vegetation.

## Hjælp med at passe på Læsøs natur

- Tjek altid den aktuelle brandfare og eventuelle afbrændingsforbud, inden du tænder bål, griller eller bruger åben ild.
- Brug kun bål- og grillpladser, der er indrettet til formålet.
- Hold god afstand til græs, lyng, buske, træer og anden bevoksning.
- Brug kun åben ild i stille vejr, og hav altid vand i nærheden.
- Forlad aldrig et bål eller en grill, før det er helt slukket.
- Smid aldrig cigaretskodder i naturen.
- Efterlad ikke glas og flasker i vegetationen.
- Parker aldrig bilen i højt eller tørt græs.
- Vær opmærksom på, at maskiner og elektrisk værktøj kan frembringe gnister.

Brandfaren kan ændre sig fra dag til dag. På Brandfare.dk kan du se det aktuelle brandfareindeks og kontrollere, om der er indført helt eller delvist afbrændingsforbud.

**Ring 1-1-2, hvis der opstår brand, som du ikke selv kan slukke.**

                            [Se den aktuelle brandfare og eventuelle afbrændingsforbud på Brandfare.dk](https://www.brs.dk/da/borger/forebyg-brand/brandfare.dk)
