---
title: "Afgørelse om husdyrhold på ejendommen Doktorvejen 37, 9940 Læsø"
date: "2026-09-10"
created: "2026-09-10"
---

[Hjem](https://www.laesoe.dk/)

                    [Politik](https://www.laesoe.dk/politik)

                    [Høringsportal](https://www.laesoe.dk/politik/hoeringsportal)

                [Afgørelse om husdyrhold på ejendommen Doktorvejen 37, 9940 Læsø](https://www.laesoe.dk/politik/hoeringsportal/afgoerelse-om-husdyrhold-paa-ejendommen-doktorvejen-37-9940-laesoe)

# Afgørelse om husdyrhold på ejendommen Doktorvejen 37, 9940 Læsø

Frederikshavn Kommune har på vegne af Læsø Kommune meddelt miljøtilladelse til en husdyrproduktion med et produktionsareal på 1340 m^2^ til produktion af kvæg. Der er tale om en udvidelse på ejendommen fra 492 m^2^ produktionsareal. I forbindelse med ændringen nedrives to eksisterende stalde og en ældre ladebygning, 2 kalvehytter og en skurvogn. Der opføres en ny stald og forlænges en eksisterende lade. Desuden etableres ensilagesiloer og en opsamlingstank.

Afgørelsen er truffet i henhold til § 16b i Lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.

Der er til enhver tid adgang til aktindsigt i sagens øvrige oplysninger, med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.

 ****

**Vil du vide mere**

Du kan se afgørelsen via dette link:

Miljøtilladelse Doktorvejen 37 – med bilag

Du er også velkommen til at kontakte Frederikshavn Kommune, Center for Teknik og Miljø– tf@frederikshavn.dk. I din henvendelse skal du oplyse sagsnummer: GEO-2026-01980 i emnefeltet.

Har du ikke digital adgang, kan du skrive til: Frederikshavn Kommune, Center for Teknik og Miljø, Rådhus Allé 100, 9900 Frederikshavn

**Vil du klage over afgørelsen**

Hvis du ønsker at klage over afgørelsen, kan du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber ved midnat den 8. oktober 2026.

Du klager gennem Klageportalen, som du kan logge på via dette link: [https://kpo.naevneneshus.dk](https://kpo.naevneneshus.dk/). Du kan også logge på via [borger.dk](https://www.borger.dk/) (som borger) eller via [virk.dk](https://indberet.virk.dk/) (som virksomhed eller forening). Du logger på Klageportalen med MitID.

Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du som privatperson betale et gebyr på 900 kr. Virksomheder og organisationer skal betale et gebyr på 1.800 kr. Gebyret betales tilbage hvis du får helt eller delvist medhold i klagen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om Klageportalen, medmindre du forinden er blevet fritaget for brug af Klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Frederikshavn Kommune. Kommunen videresender herefter din anmodning til nævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt du kan fritages.

Læs miljøtilladelsen med bilag vedrørende udvidelse af husdyrbruget på Doktorvejen 37, 9940 Læsø.

[Miljøtilladelse Doktorvejen 37](https://www.laesoe.dk/p/Miljøtilladelse-Doktorvejen-37---med-bilag.pdf "Miljøtilladelse Doktorvejen 37")
