Skip til hoved indholdet

17 % af Læsøs 40–49-årige er født i Østdanmark (Danmarks Statistik)

Kort overblik – Læsø Kommune

Ifølge en analyse fra Danmarks Statistik er 17 pct. af de 40–49-årige bosiddende i Læsø Kommune født i Østdanmark. Andelen placerer Læsø blandt de vestdanske kommuner med den højeste andel øst-danske tilflyttere i denne aldersgruppe og på niveau med andre mindre ø-kommuner, hvor flytninger over Storebælt forekommer relativt hyppigt.

Analysen viser generelt, at tilflyttere fra Østdanmark til vestdanske kommuner har lavere medianindkomst end øvrige 40–49-årige bosiddende i samme kommune. Indkomstforskellene hænger i analysen sammen med uddannelsesniveau og livsfase.

Analysen er baseret på landsdækkende registerdata og er udarbejdet af Danmarks Statistik uden kommunal medvirken.

Læs hele analysen her: Viden-om-landet---Tilflyttere-fra-den-anden-side-af-Storebælt.pdf

Analysens formål og afgrænsning

Analysen belyser flyttemønstre blandt 40–49-årige, som er født i Danmark og bosiddende i Danmark ultimo 2023. Fokus er på personer, der bor på modsatte side af Storebælt i forhold til deres fødested. Analysen omfatter ikke personer født i udlandet (22 pct. af aldersgruppen) og ser ikke på flytninger inden for samme landsdel.

Danmark opdeles i:

  • Vestdanmark: Region Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark

  • Østdanmark: Region Hovedstaden og Region Sjælland

Aldersgruppen 40–49 år er valgt, fordi personer i denne gruppe generelt har mere permanente bosætningsmønstre end yngre aldersgrupper.

Omfang af flytninger over Storebælt

I alt boede 560.200 personer i alderen 40–49 år i Danmark ultimo 2023 (født i Danmark).

  • 305.300 personer (54 pct.) boede i Vestdanmark

  • 254.900 personer (46 pct.) boede i Østdanmark

Langt hovedparten boede på samme side af Storebælt som deres fødested:

  • 87,1 pct. var født og bosat på samme side

  • 12,9 pct. boede på den modsatte side af Storebælt

Blandt bosatte:

  • I Vestdanmark var 8,4 pct. født i Østdanmark

  • I Østdanmark var 18,4 pct. født i Vestdanmark

Kommunale forskelle

Andelen af tilflyttere varierer betydeligt mellem kommunerne.

  • I Østdanmark er andelen højest i hovedstadskommunerne
    (Frederiksberg 31 pct., København 30 pct., Gentofte 27 pct.)

  • I Vestdanmark er andelen højest i ø- og fynske kommuner

De kommuner vest for Storebælt med højest andel tilflyttere fra Østdanmark blandt 40–49-årige er:

  • Ærø Kommune: 24 pct.

  • Samsø Kommune: 22 pct.

  • Langeland Kommune: 19 pct.

  • Svendborg Kommune: 19 pct.

  • Læsø Kommune: 17 pct.

Indkomstforskelle

Analysen sammenligner medianindkomst (personindkomst før skat) mellem:

  • 40–49-årige tilflyttere fra den modsatte side af Storebælt

  • Øvrige 40–49-årige bosiddende i samme kommune

Overordnede mønstre:

  • I Østdanmark har tilflyttere fra Vestdanmark i næsten alle kommuner højere medianindkomst end øvrige beboere.

  • I Vestdanmark har tilflyttere fra Østdanmark i 44 ud af 51 kommuner lavere medianindkomst end øvrige beboere.

De største negative forskelle i Vestdanmark ses bl.a. i:

  • Langeland: –91.500 kr.

  • Morsø: –84.900 kr.

  • Samsø: –75.600 kr.

Uddannelse og indkomst

Tilflyttere fra Vestdanmark til Østdanmark har oftere lange videregående uddannelser (42 pct.) end øvrige øst-danskere (19 pct.).

Når indkomst opdeles på uddannelsesniveau:

  • Forskellene reduceres, men forsvinder ikke

  • De største forskelle ses blandt personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse

  • Blandt personer med lang videregående uddannelse er forskellene mere blandede

Kontakt

Stina Andersen
Tilflytningskonsulent
2480 2479
san@laesoe.dk

Læsø Kommune

Doktorvejen 2

DK-9940 Læsø

CVR: 45 97 33 28

Telefon: 9621 3000
kommunen@laesoe.dk

Nyttige links