Læsø Kommunes beredskab

Beredskabets primære opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljø ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger eller overhængende fare herfor.

Kommunen (beredskabskommissionen) er myndighed og har ansvaret for blandt andet brandslukningen i kommunen. Selve brandslukningsopgaven er udliciteret til Falck.

I nedenstående kan du finde forskellige oplysninger om beredskabet på Læsø.

Beredskabsplan:

Ekstremt vejrlig, influenzaepidemier, svigtende elforsyning, uroligheder, terror, store ulykker, flystyrt eller voldsomme trafikuheld på vejnettet er hændelser, som kan ske i enhver kommune. Sådanne hændelser vil sætte muligheden for at servicere borgerne under voldsomt pres. Det gælder også for Læsø kommune.

Derfor er det vigtigt, at vi har et robust og fleksibelt beredskab, som i uheldssituationer - i samspil med politi, redningsberedskab, regionens sundhedsberedskab og samfundets øvrige beredskaber - kan afbøde konsekvenserne for kommunens borgere og ansatte.

Denne beredskabsplan lægger retningslinjerne for kommunens interne håndtering af kritiske situationer og eksterne samspil med samfundets øvrige beredskaber.

Planen er resultatet af institutionernes og afdelingernes beredskabsarbejde. Kommunens medarbejdere har gennemtænkt krise- og uheldssituationer, udarbejdet handlingsplaner og samlet det til en helhed og kommunens medarbejdere er alle en del af denne helhed. I en beredskabssituation kan alle blive pålagt opgaver, der adskiller sig fra det, vi beskæftiger os med til hverdag.

Parathed, gennemtænkte handlingsplaner og omstillingsevne er det, som gør beredskabet robust og fleksibelt.

Alle medarbejdere skal have et overordnet kendskab til beredskabsplanen og et detaljeret kendskab til de områder, hvor netop deres ekspertise er påkrævet i en krisesituation.

Thomas W. Olsen

Borgmester

Læsø kommune

1. Beredskabsplanen

1.1 Formål

Beredskabsplanen skal sikre, at kommunen er i stand til at løse:

  • Vigtige kommunale opgaver i kritiske situationer
  • Ekstraordinære opgaver, som kommunen kan blive ansvarlig for i en beredskabssituation, og som ligger udenfor kommunens almindelige virksomhed.

1.2 Beredskabsplanens opbygning

Læsø kommunes beredskab beskrives i denne plan med tilhørende bilag.

Planen omhandler:

  • Planens omfang
  • Sammenhæng mellem beredskabsplaner
  • Ledelsens og personalets ansvar og forpligtigelser
  • Krisestyringsstaben
  • Kommunens sundhedsfaglige beredskabsledelse
  • Beredskabsansvarlige og beredskabsmedarbejdere
  • Aktivering af beredskabsplanen

De operationelle dele af planen, der er konkrete anvisninger for de tiltag, der umiddelbart kan sættes i værk i en kritisk situation, er indeholdt i bilagene i planens del 2.

Planlægningsgrundlaget er indeholdt i bilagene i planens del 3.

Alarmeringslister udgør planens del 4, der foreligger i et selvstændigt bilag.

Kommunens afdelinger ajourfører løbende planens del 2, 3 og 4, så de til stadighed:

  • Modsvarer kommunens organisation
  • Omfatter de ressourcer, der kan aktiveres i kritiske situationer
  • Indeholder anvisninger for håndtering af repræsentative hændelser, der kan tænkes at ramme kommunen og borgerne
  • Er i overensstemmelse med vejledninger og anbefalinger, fra fagministerier m.v.
  • Kan fungere i en naturlig sammenhæng med den nationale beredskabsplan og med regionale eller landsdækkende sektorers beredskaber, eksempelvis sygehussektorens, politiets og forsyningssektorernes beredskaber.

1.3 Planens omfang

Det kommunale beredskab består af:

  • Den civile sektors beredskab, som er planen for opretholdelse og videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde af ulykker og katastrofer
  • Læsø kommunes andel af sundhedsberedskabet, der omhandler sundhedsvæsenets evne til at udvide og omstille sin behandlings- og plejekapacitet ved større ulykker og hændelser, herunder krig. Det samlede sundhedsberedskab omfatter den primære sundhedstjeneste i kommuner og regioner, sygehusberedskabet og lægemiddelberedskabet.
  • Det kommunale redningsberedskab, der har ansvaret for indsatsen ved de ulykker, som finder sted inden for kommunens grænser, eksempelvis brande, sammenstyrtningsulykker, flyulykker, akutte uheld med farlige stoffer eller forurening på landjorden, i søer og vandløb. Det kommunale redningsberedskab er dimensioneret ud fra lokale risici i ”Plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Læsø kommune”, der er vedtaget af Kommunalbestyrelsen.

1.4 Sammenhæng mellem Læsø kommunes beredskab og andre beredskaber

Beredskab

Iværksættelse

Krisestyringsledelse

Den nationale beredskabsplan

Ved meget store hændelser aktiverer regeringen den overordnede danske beredskabsplan

Den nationale krisestyringsstab.

Sektorberedskaber, regionale

beredskaber og politiets

beredskab

Ved hændelser, der berører

forsynings- eller sygehussektoren,

aktiveres disses beredskaber. Ved større regionale hændelser, eller større hændelser i kommunen, kan politiet aktivere sit beredskab.

Sundhedsstyrelsens krisestab

og AMK.

Forsyningssektorernes krisestabe.

Den lokale beredskabsstab.

Kommandostade ved indsatsleder

politi (KST) eller kommandostation ved politidirektøren (KSN).

Læsø kommunes beredskabsplan, herunder sundhedsberedskabsplanen

Iværksættes af kommunens

krisestyringsstab ved større hændelser, der berører Læsø kommune.

Kommunens krisestyringsstab.

Delplaner for de enkelte institutioner og afdelinger i Læsø kommune.

Iværksættes ved mindre lokale hændelser af institutionen, afdelingen eller den ansvarlige forvaltningschef.

Institutions- eller afdelingsledelse og den ansvarlige forvaltningschef

 

Politiet har den overordnede koordinerende ledelse i beredskabssituationer. Det gælder både for ulykker hvor der er et konkret skadested, som f.eks. ved en flyulykke, og for andre hændelser, som f.eks. smitsomme epidemier, hvor det ikke på samme måde er et geografisk afgrænset skadested.

Ved store ulykker, hvor politi, redningsberedskab og læger er indsat, har parterne aftalt indsatstaktiske retningslinjer. Det sikrer styring og koordinering af den direkte reddende og afhjælpende indsats indenfor indsatsområdet. Kommandostade ved indsatsleder politi (KST) eller kommandostation ved politidirektøren (KSN) tager kontakt til kommunens krisestyringsstab, når der er behov for aktivering af kommunens beredskabsplan, f.eks. til at tage hånd om evakuerede.

Figur 1. Illustration fra indsatstaktiske retningslinjer. Eksempel fra et større skadested, f.eks. en fly- eller busulykke hvor der både er kvæstede og nødstedte passagerer. Indkvartering af nødstedte er en del af kommunens beredskabsplan.

I andre krisesituationer, f.eks. i tilfælde af kritiske influenzaepidemier, andre farlige smitsomme sygdomme eller ved ekstraordinær udskrivning af patienter fra sygehusene til videre pleje i kommunerne, er det sundhedsstyrelsen, embedslægen og Region Nordjylland, der har den faglige ledelse. I de tilfælde vil det være Region Nordjyllands akutmedicinske koordinationscenter (AMK), der står for den praktiske koordinering af indsatsen, herunder kontakten til kommunen og anmodninger om at iværksætte kommunens beredskabsplan.

1.5 Ledelsens og personalets ansvar og forpligtigelser

De enkelte afdelingers ledelse og personale skal kende beredskabsplanens opbygning og indhold således, at de kan yde en maksimal og velorganiseret indsats i en beredskabssituation.

I en beredskabssituation skal kommunens organisation omstilles til at løse de vigtigste normale opgaver samt de ekstraordinære behov, der måtte opstå. Denne omstilling af den kommunale organisation kan indebære, at de normale arbejdsområder ændres i et vist omfang, og at opgavernes løsning må finde sted under ændrede vilkår.

Offentligt ansatte skal, jf. Beredskabsloven § 57, udføre de opgaver inden for redningsberedskabet og den civile sektors beredskab, der pålægges dem. Det betyder bl.a., at sædvanlige faggrænser og kompetencer ikke nødvendigvis vil være gældende i en beredskabssituation.

1.6 Ledelsen og samarbejde i en beredskabssituation

Ved mindre lokale hændelser

Mange hændelser er små og lokale. De har en karakter, så de blot kan betragtes og behandles som større driftsforstyrrelser. Disse hændelser, som må forventes at forekomme fra tid til anden, ledes og behandles alene af den pågældende institution eller afdeling. Dette er også tilfældet, selv om man må trække på ressourcer fra andre afdelinger, som har ekspertise, mandskab eller materiel. De enkelte institutioners delplaner og afdelingens ledelse, evt. under ledelse af den ansvarlige forvaltningschef, håndterer sådanne hændelser.

Ved større lokale hændelser

En større lokal hændelse er karakteriseret ved en eller flere af følgende egenskaber:

  • Vedrører kun Læsø kommune.
  • Omfatter mange af kommunens borgere.
  • Begrænser kommunens evne til at servicere borgerne i normalt omfang over en længere periode.
  • Det er åbenlyst, at afhjælpningen overstiger, hvad en enkelt afdeling umiddelbart har ressourcer til, eller er af en sådan karakter, at kommunens ledelse skal involveres.
  • Kræver internt kommunalt samarbejde i videregående omfang.
  • Kræver kontakt til andre sektorer, tværkommunale institutioner eller statslige myndigheder.
  • Politiets koordinerende ledelse er ikke involveret, eller har overladt ledelsen til kommunen.
  • Akut Medicinsk Koordinationscenter er ikke involveret.
  • Der er et informationsbehov overfor offentligheden.

Når en sådan hændelse foreligger, har kommunens krisestyringsstab den overordnede ledelse. Den styrer samarbejdet internt mellem afdelingerne og til de eksterne institutioner og samarbejdspartnere. Indtil krisestyringsstaben er etableret må den, der har indkaldt, træffe de nødvendige og uopsættelige beslut-ninger.

Ved store og omfattende hændelser

En stor hændelse er karakteriseret ved, at den nationale, eller den lokale beredskabsstab træder i funktion. Når det sker, har Læsø kommunes krisestyringsstab den lokale ledelse og varetager alle kommunens kontakter til den overordnede ledelse.

Krisestyringsstaben styrer samarbejdet internt mellem afdelingerne og til de eksterne institutioner og samarbejdspartnere.

1.7 Krisestyringsstaben

Krisestyringsstaben består af:

  • Borgmesteren eller den udpegede politisk valgte stedfortræder
  • Kommunaldirektøren
  • Beredskabschefen (der også er kommuneingeniør)
  • Vicekommunaldirektøren

 

Ved kommunaldirektørens eller øvrige chefers forfald, indtræder eventuelt stedfortrædere efter behov.

Krisestyringsstaben træder i funktion efter indkaldelse fra et af medlemmerne.

Når forvaltninger, den lokale beredskabsstab, Beredskabsstyrelsen, Akut Medicinsk Koordinationscenter eller andre, som ønsker krisestyringsstaben i funktion, henvender sig, kontaktes et eller flere medlemmer af krisestyringsstaben.

Når krisestyringsstaben træder i funktion, meddeles det til alle afdelingers ledelse. Hver afdelingsleder, skal straks underrette afdelingens øvrige ledende medarbejdere.

Krisestyringsstaben har ledelsen, indtil borgmesteren eller hans stedfortræder giver meddelelse om, at den ikke mere er i funktion.

Internt i krisestyringsstaben og i forholdet til afdelingerne gælder det sædvanlige kommunale hierarki i alle situationer, hvor lovgivningen i øvrigt ikke tillægger nogen særlige beføjelser. Særlige beføjelser har f.eks. redningsberedskabets indsatsleder under indsatsen.

1.8 Krisestyringsstabens udvidelse

Krisestyringsstaben kan efter behov udvide sig med følgende personer:

  • Informationsmedarbejder, som løbende placerer opdateret information til borgerne på kommunens hjemmeside. Informationsmedarbejderen holder også kontakt til pressen (radio og tv), når det gælder rent informative meddelelser til borgerne om praktiske forhold.
  • De involverede afdelingsledere og deres beredskabsmedarbejdere
  • Kontaktpersoner til andre myndigheder og til involverede sektorer. Ved store og omfattende hændelser vil der normalt være kontakt til politiet.

Alarmeringslisten for kommunens ledelse og beredskab fremgår af beredskabsplanens del 4.

1.9 Krisestyringsstabens placering

Krisestyringsstaben nedsætter sig på kommunekontoret.

Alternativt råder krisestyringsstaben over andre lokaler, der kan benyttes til formålet. Krisestyringsstaben bestemmer selv ud fra situationen, om den vil benytte kommunekontoret, det alternative krisestyringscenter eller samles på et andet sted.

Krisestyringscenteret er forsynet med passende midler til intern og ekstern kommunikation i en nødsituation, herunder midler til brug, når normal offentlig strømforsyning eller teleforbindelse ikke virker.

1.10 Krisestyringsstabens opgaver

Det er krisestyringsstabens opgave:

  • At skabe overblik over situationen og formidle dette videre til de involverede afdelingers ledere.
  • At bevilge og fremskaffe de økonomiske, personalemæssige og materielle ressourcer, som er påkrævet. Dette kan ske på tværs af den sædvanlige afdelingsopdeling.
  • At der bliver givet en så fuldstændig og opdateret information til borgerne, som det er muligt og formålstjenligt.
  • At styre den samlede kommunale beredskabsindsats via de enkelte afdelinger.
  • At være kommunens kontaktled til det statslige beredskab, Akut Medicinsk Koordinationscenter eller andre sektorers beredskaber.
  • At udpege en ledelse for det vaccinationscenter i kommunen, som Region Nordjylland måtte etablere.
  • At bestemme, hvordan kontakten til pressen skal foregå.
  • At reagere på varslede hændelser og, efter situationen eventuelt, iværksætte tiltag. Varsling kan eksempelvis dreje sig om ekstremt vejrlig eller epidemier.

Opgaverne løses ved, at man rådfører sig med de involverede afdelingers beredskabsansvarlige ledere bistået af deres beredskabsmedarbejder.

Til brug for rådslagning og til udførelse af planerne medbringer hver afdeling de oplysninger, som kan være relevante for afdelingen i en beredskabssituation. Det kan eksempelvis være lister over plejekrævende borgere, der har behov for særlig hjælp i kritiske situationer, alarmeringslister, oversigt over ressourcer og materiel, ledningsdiagrammer for vand og afløb og lignende relevant materiale.

Beredskabsmaterialet, hvis indhold fastlægges i de enkelte afdelinger, skal opdateres og kontrolleres, jf. beredskabsplanen del 2.

1.11 Kommunikation når krisestyringsstaben er i funktion

Kommunekontoret/omstillingen er det centrale sted, hvor borgerne kan henvende sig personligt eller via telefon. Omstillingen kan kommunikere videre til krisestyringsstaben og til de enkelte forvaltninger. Når SINE (sikkerhedsnettet) er fuldt implementeret i regionen, er det hensigten at kunne servicere krisestyringsstaben, og andre centrale enheder i kommunen med passende midler til intern og ekstern kommunikation i en beredskabssituation, herunder også når normal offentlig strømforsyning eller teleforbindelse ikke virker.

Efter behov kan kommunikation til kommunens borgere ske på følgende måder:

  • Kommunens hjemmeside
  • Lokal- og regionalradio og den lokale presse
  • TV
  • Via politiet
  • Opslag på centrale steder
  • Direkte opsøgende kontakt til særligt udsatte

1.12 Læsø kommunes sundhedsfaglige beredskabsledelse

Den sundhedsfaglige beredskabsledelse består af:

  • Kommunaldirektøren, der er formand for sundhedsberedskabsledelsen
  • Vicekommunaldirektøren
  • Den administrative leder af døgnplejen
  • Den faglige leder af syge- og hjemmeplejen

Kommunens krisestyringsstab supplerer sig med repræsentanter for kommunens sundhedsfaglige beredskabsledelse efter behov.

1.13 Beredskabsansvarlige

Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for kommunens beredskabsplan.

Forvaltningscheferne har det overordnede beredskabsansvar for deres fagområder.

Krisestyringsstaben har den overordnede ledelse i en kritisk situation og ansvar for iværksættelse af bered-skabsplanen. Beredskabschefen fører tilsyn med, at beredskabsplanen til stadighed er komplet og ajourført. Forvaltningschefen for social- sundheds- og kulturområdet fører tilsyn med, at sundhedsdelen af beredskabsplanen til stadighed er komplet og ajourført.

I afdelingerne er lederen beredskabsansvarlig. Til at assistere sig kan afdelingslederen udpege en eller flere beredskabsmedarbejdere. Afdelingslederen er ansvarlig for:

  • Afdelingens beredskab ved mindre lokale hændelser, hvor kommunens beredskabsplan ikke sættes i værk, men situationen håndteres internt af afdelingen.
  • Afdelingens andel af kommunens beredskabsplan over for større lokale hændelser eller store og omfattende hændelser, herunder at actioncard, beredskabsmateriale m.v. til stadighed er ajourført.

Overfor de hændelser, der har en karakter, så de kan betragtes og behandles som større driftsforstyrrelser, er det de enkelte institutioners beredskabsplaner, der sættes i værk. Afdelingsledelsen i samarbejde med institutionen, håndterer situationen. De enkelte institutioner er ansvarlige for beredskabsplaner for disse situationer. I institutioner med mere end 50 personer eller med bevægelseshæmmede, børn m.v., skal der være en brand- og evakueringsplan.

1.14 Aktivering af Læsø kommunes beredskabsplan

Beredskabsplanen sættes i kraft på foranledning af et eller flere af krisestyringsstabens medlemmer og planen kan aktiveres hele døgnet. Se alarmeringsliste.

Den interne alarmeringsprocedure følger kommunens normale ledelsesstruktur:

Medarbejder-> Afdelingsleder-> Forvaltningschef-> Krisestyringsstaben

  • Hvis et led i alarmeringskæden ikke umiddelbart kan kontaktes, alarmeres næste led. Der er særlige procedurer for, hvordan visse eksterne samarbejdspartnere kan anmode om, at beredskabsplanen aktiveres. Det er:
  • Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK)
  • Den lokale beredskabsstab
  • Beredskabsstyrelsen

Situationer, hvor beredskabsplanen kan aktiveres:

  • Ekstremt vejrlig, for eksempel oversvømmelse, hedebølge, orkaner, voldsomt snefald
  • Større ulykker, for eksempel bus- eller flyulykke, giftudslip, radioaktiv eller anden form for forurening
  • Længerevarende driftsmæssige forstyrrelser, for eksempel nedbrud af it, telefoni, færgesejlads, el, vand, kloak eller varmeforsyning
  • Borgerlige uroligheder
  • Epidemier
  • På anmodning fra Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK)
  • På anmodning fra den lokale beredskabsstab
  • På anmodning fra Beredskabsstyrelsen
  • Andre hændelser, der påvirker kommunens evne til at opretholde det normale serviceniveau overfor borgerne.

1.15 Bilag

Bilag til denne plan er indeholdt i del 2 og 3 og links til relevante planer findes under de enkelte punkter. Alarmeringslister findes i et selvstændigt afsnit, del 4, der ikke indeholdt i denne plan.

Sundhedsberedskabsplanen er delplan til beredskabsplanen.

Del 2 omfatter

  • Læsø kommunes beredskab overfor mindre hændelser
  • Det stående beredskab
  • Supplering af det stående beredskab (actioncards, ressourceoversigter m.v.)

Del 3 omfatter planlægningsgrundlaget, herunder

  • Kommunens organisation, ansvar og kompetencer
  • Opgaver i en beredskabssituation
  • Vedligeholdelse af beredskabet

Del 4 omfatter sundhedsberedskabsplanen samt alarmeringslister, der foreligger i et særskilt bilag.

1.16 Godkendelse og ændringer

Den samlede beredskabsplan er godkendt af Kommunalbestyrelsen

Indholdet i del 2 og 3 kan løbende administrativt justeres svarende til ændringer i organisation, den tekniske udvikling og indsamlede erfaringer.

Ved større principielle ændringer eller ved væsentlige ændringer i de risikomæssige forhold skal planen forelægges Kommunalbestyrelsen til godkendelse og efterfølgende tilsendes kommunens beredskabsmæssige samarbejdspartnere, blandt andre Nordjyllands Politi, Beredskabsstyrelsen, Regionsrådet, Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen og nabokommuner.

1.17 Underskrifter

Thomas W. Olsen, borgmester

Søren Abildtrup, kommunaldirektør

Jan Kjærgaard Andersen, beredskabschef

1.18 Ordliste

Beredskabsplanen er beregnet til offentliggørelse og af hensyn til læsevenligheden, er væsentlige fagudtryk kort beskrevet.

Actioncard (AC)

Kortfattet oversigt over en bestemt funktion og opgaver ved større hændelser

AMK (Akut Medicinsk Koordinationscenter)

Den funktion, der i en region koordinerer den samlede medicinske indsats ved større hændelser. AMK er i disse tilfælde indgangen, herunder kommuni-kationsmæssigt, til hele regionens sundhedsvæsen. Den regionskoordinerende funktion varetages fra AMK.

AMK-læge

Ved større hændelser leder AMK-lægen den sundhedsmæssige indsats i regionen.

Beredskabet i den primære sundhedstjeneste

Beredskabet i den primære sundhedstjeneste er sundhedsberedskabet i den del af sundhedsvæsenet, der ligger uden for sygehusene. Kommunernes opgaver omfatter hjemmepleje, hjemmesygepleje og plejecentre. Regionernes opgaver omfatter planlægning og inddragelse af praksisområdet, herunder praktiserende læger, speciallæger, psykologer, fysioterapeuter m.v.

Beredskabssituation

En situation, hvor kommunens beredskab træder i funktion.

CBRNE-hændelser

I denne sammenhæng et bredt dækkende samlebegreb for alle tilsigtede og utilsigtede hændelser, forårsaget af kemiske stoffer og produkter (C), biologiske materiale, smitsomme eller overførbare sygdomme (B), radiologisk materiale (R), ellernukleart materiale (N) eller eksplosive stoffer (E).

Civil sektors beredskab

Den forpligtelse, der påhviler bl.a. offentlige myndigheder, til at planlægge for opretholdelse og videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde af ulykker og større hændelser, herunder krigshandlinger, samt for at kunne yde støtte til forsvaret.

Designering

Den, der under krise eller krig har mødepligt ved redningsberedskabet, kan af Beredskabsstyrelsen fritages for mødepligt for at kunne forblive i andre vigtige samfundsfunktioner. Den, der under krise eller krig har mødepligt ved forsva-ret, kan af Forsvarskommandoen eller Hjemmeværnskommandoen fritages for mødepligt for at kunne forblive i andre vigtige samfundsfunktioner.

Ekstraordinær udskrivning

Udskrivning fra sygehuse af ikke akut behandlingskrævende patienter. Udskrivningen sker med kort varsel for at frigøre sengepladser på sygehuset ved større hændelser.

Embedslægevagt

Embedslægeinstitutionen har en døgndækkende vagtordning. Vagthavende har særlig indsigt i vurdering af befolkningsgruppers sundhedsforhold og helbredsrisici ved udsættelse for kemiske og biologiske stoffer, samt er orienteret om radiologisk og nukleart materiales påvirkninger af mennesker. Vagthavende embedslæge kan ved behov tilkaldes til skadestedet ved CBRN-hændelser (kemiske, biologiske, radiologiske eller nukleare hændelser).

Epidemi

Udtryk, der anvendes, når en smitsom sygdom breder sig meget hurtigt. I Danmark anvendes udtrykket, når der sker en fordobling af sygdomstilfældene inden for en uge.

Evakuering

Flytning af personer fra deres opholdssted.

Indsatsleder

Betegnelse forbeholdt indsatsleder politi og indsatsleder redningsberedskab.

Indsatsleder politi

Den person fra politiet, der varetager den koordinerende ledelse af den samlede indsats i indsatsområdet og den polititaktiske ledelse inden for indsatsområdet.

Indsatsleder

Den person fra redningsberedskabet, der varetager den tekniske og taktiske

 

2. Læsø kommunes operationelle beredskab i kritiske situationer

2.1 Kommunens organisation, ansvar og kompetencer

Den normale politiske og administrative organisation søges fastholdt i videst muligt omfang i en beredskabssituation. Det kan blive nødvendigt at indsnævre beslutningsprocessen såvel politisk som administrativt og § 69 i Lov om kommunernes styrelse åbner mulighed herfor. Her er Kommunalbestyrelsens, Økonomiudvalgets og borgmesterens ansvar og kompetence i en krise- eller krigsorganisation beskrevet.

Beredskabschefen har i en beredskabssituation en særlig kompetence og kan agere ved direkte reference til borgmesteren eller hans stedfortræder.

2.2 Opgaver i en beredskabssituation

De daglige funktioner videreføres så længe som muligt. Når ressourcerne ikke er tilstrækkelige, skal der gennemføres en nedtrapning af de daglige opgaver, som kan udsættes, til fordel for løsning af vitale eller ekstraordinære opgaver.

Vitale opgaver:

  • Afværge akut fare for personers liv og helbred
  • Sikre at kommunens ledelse kan bevare overblikket og lede de kommunale funktioner
  • Sikre omsorg for ældre, svagelige, handicappede og andre, som ikke er selvhjulpne
  • Børnepasning (daginstitution og skole)
  • Forsyning af el, vand og varme
  • Afledning af regnvand og spildevand
  • Bortskaffelse af dagrenovation
  • Sikre farbare veje
  • Opretholde redningsberedskabet
  • Registrering af befolkningsændringer
  • Udbetaling af løn, pensioner og sociale ydelser
  • Løsning af andre opgaver, der i situationen vurderes at være vitale

Ekstraordinære opgaver:

  • Modtagelse og pleje af patienter, der i en nødsituation udskrives før tid fra sygehuse eller andre behandlingsinstitutioner
  • Etablere indkvartering og forplejning
  • Etablere omsorgsforanstaltninger for evakuerede
  • Tilvejebringelse af nødforsyninger
  • Ekstraordinære begravelser
  • Sikre særlige kulturelle værdier og arkivalier
  • Andre ekstraordinære opgaver, der i situationen vurderes at være påkrævet

Information og kommunikation

Information af kommunens borgere og kommunikation med medierne er en integreret del af kommunens krisestyring og er i større eller mindre grad påkrævet, uanset hvilken hændelse der udløser, at beredskabsplanen aktiveres. Bemærk, at også i situationer hvor beredskabsplanen ikke er aktiveret, kan der være behov for aktivering af kommunens informationsberedskab. Det kan f.eks. være i tilfælde af en tragisk ulykke på en institution. Informations- og kommunikationsberedskabet skal sikre:

  •  At borgerne informeres om situationen
  •  At borgerne kan rette henvendelse til kommunen
  •  At borgerne kan alarmere eller tilkalde hjælp via 112
  •  At medierne orienteres

2.3 Beredskabet over for mindre hændelser

Kommunens institutioner skal sikre, at de overfor mindre hændelser har en beredskabsplan, der indeholder en alarmerings- og evakueringsinstruks og evt. instrukser for information af pårørende. Disse planer og instrukser beror i de enkelte institutioner og fremgår ikke af denne plan.

Kommunens afdelinger skal have et beredskab overfor mindre driftsforstyrrelser.

Disse planer skal sikre:

  • At der i uheldssituationer tages hånd om situationen og at brugere og pårørende informeres
  • At følgerne af mindre tekniske driftsforstyrrelser afbødes

Også mindre hændelser kan have omverdens og mediernes bevågenhed. I de tilfælde skal institution eller afdeling informere kommunens ledelse, der kan rådgive, bistå og varetage pressekontakten.

Ved større hændelser træder kommunens stående beredskab i funktion.

2.4 Kommunens stående beredskab

2.4.1 Kommunens redningsberedskab

Yder den øjeblikkelige livreddende og afværgende indsats på skadestedet. Alarmeres via 112.

Forsyningsvirksomhederne kan kontaktes døgnet rundt på vagttelefonen.

Døgnplejen og plejehjemmet kan døgnet rundt kontaktes på vagttelefonen.

Hjemmeværnet kan døgnet rundt kontaktes på vagttelefonen.

Kystredningstjenesten kan døgnet rundt kontaktes på vagttelefonen eller via SOK.

Institutioner eller myndigheder, der kunne have behov for at komme i kontakt med kommunens beredskab:

  • Alarmcentralen
  • Akut medicinsk koordinationscenter (AMK) og andre dele af det regionale sundhedsberedskab
  • Nabokommuner
  • Beredskabsstyrelsen
  • Andre offentlige beredskaber
  • Politiet

Opgaver for den, der modtager opkaldet

Ved mindre lokale hændelser, der kan håndteres af en institution eller afdeling orienteres

Den ansvarlige for den berørte institution eller afdeling.

Driftsvagten for el, vand, varme, snerydning og eventuelt rekvireres assistance herfra.

Det videre forløb aftales med vagten og den berørte institution eller afdeling.

Ved større lokale hændelser orienteres

Beredskabschefen eller redningsberedskabets indsatsleder

Den primært berørte afdelings ledelse

Beredskabschefen og afdelingsledelsen fastlægger det videre forløb og beslutter om krisestyringsstaben adviseres samt tager de umiddelbare nødvendige beslutninger.

Ved henvendelser fra den lokale beredskabsstab kontaktes

Beredskabschefen eller et medlem af krisestyringsstaben. De fastlægger det videre forløb og beslutter om krisestyringsstaben skal adviseres samt tager de umiddelbart nødvendige beslutninger.

Ved henvendelser fra Akut medicinsk koordinationscenter (AMK) og andre dele af det regionale sundhedsberedskab kontaktes

Kommunaldirektøren, vicekommunaldirektøren eller beredskabschefen. Sammen med kommunens sundhedsfaglige beredskabsledelse fastlægges det videre forløb og de beslutter om krisestyringsstaben adviseres samt tager de umiddelbart nødvendige beslutninger, herunder at iværksætte relevante actioncards.

Ved henvendelser fra Beredskabsstyrelsen, nabokommuner eller andre, der skal i kontakt med kommunens beredskab kontaktes

Beredskabschefen eller kommunaldirektøren. De fastlægger det videre forløb og beslutter om krisestyringsstaben skal adviseres samt tager de umiddelbart nødvendige beslutninger.

2.4.2 Driftsvagt

Forsyningsvirksomhedernes driftsvagt er døgndækkende og vagtens opgaver er blandt andet afværgeforanstaltninger ved:

  • Svigt af kloakker
  • Svigt i vandforsyningen
  • Oversvømmelser
  • Snerydningsproblemer
  • Svigt af elforsyning
  • Svigt i fjernvarmeforsyning

2.4.3 Akutte miljøuheld og forureninger

Den akutte indsats ydes af redningsberedskabet. Det videre forløb fastlægges i samarbejde med teknisk forvaltning, der besigtiger skadestedet og sørger for nødvendige afværge- og oprydningsforanstaltninger. Redningsberedskabet og teknisk forvaltning rådfører sig med embedslægen og andre ekspertberedskaber i fornødent omfang. Embedslæge og ekspertberedskaber er derfor indarbejdet i alarmeringslisterne i afsnit 4.

Teknisk forvaltning har ingen døgnvagtsordning, men de miljømedarbejdere, der fremgår af beredskabsplanens alarmeringsliste, kan i akutte situationer kontaktes af redningsberedskabet.

2.4.4 Vinterberedskab

I vinterhalvåret har kommunen en vintervagt, der kan kontaktes på telefon. Beredskabet omfatter snerydning og glatførebekæmpelse på offentlige veje samt stier og parkeringspladser. Ved kraftig snefald og blæst som medfører manglende kapacitet, prioriteres indsatsen til fordel for de mest trafikerede veje.

2.4.5 Andet beredskab over for varslede hændelser

2.4.5.1 Materielgården

Ved melding om ekstremt vejrlig (for eksempel voldsom nedbør, storm eller orkan) har vejformanden på materielgården til opgave:

  • At vurdere situationen og orientere krisestyringsstaben
  • At indkalde mandskab i nødvendigt omfang og klargøre kommunens materiel, for eksempel ekstra pumpekapacitet, afspærringsmateriel m.v.
  • At overveje behovet for information til borgerne i samarbejde med krisestyringsstaben

2.4.5.2 Kommunes sundhedsfaglige beredskabsledelse

Ved statslige eller regionale myndigheders varsel eller underretning om pandemisk influenza eller andre smitsomme sygdomme, er det kommunens sundhedsfaglige beredskabsledelses opgave:

  • At følge udviklingen og holde krisestyringsstaben orienteret
  • At orientere kommunens ansatte om deres rolle og de opgaver, de kan blive pålagt i sådanne situationer, herunder de anvisninger som meldes ud fra Sundhedsstyrelsen eller embedslægerne.
  • At orientere om hygiejniske forholdsregler, forebyggende foranstaltninger, personlige værnemidler m.v.
  • At overveje og evt. forberede udkast til actioncard, der i påkommende tilfælde kan tilpasses den konkrete situation og de forskellige personalegrupper

Den sundhedsfaglige beredskabsledelse rådfører sig med embedslæge og andre ekspertberedskaber i fornødent omfang. Embedslæge og ekspertberedskaber er derfor indarbejdet i alarmeringslisterne i et særskilt bilag, del 4.

2.4.6 Læsø kommunes krisestyringscenter

Læsø kommune opretter normalt krisestyringscenter på kommunekontoret. Om nødvendigt kan krisestyringsstaben placere sig i et alternativt krisestyringscenter. Kommunens krisestyringsstab beslutter selv om det alternative krisestyringscenter skal tages i brug.

2.5 Actioncards (AC), der kan supplere det stående beredskab

I forlængelse af det stående beredskab har kommunen udarbejdet et sæt forud fastlagte planer i form af actioncards. Disse actioncards supplerer og udvider kommunens stående beredskab, og aktiveres efter behov i en beredskabssituation.

Actioncards, der for eksempel kan anvendes

Supplerer det stående beredskab med

Ved alle større hændelser

AC 201

Kommunens krisestyringsstab og krisestyringsstabens administrative støttefunktion

Ved større akutte hændelser, hvor der kan forventes mange henvendelser fra borgerne

AC 100

Bemanding af reception og omstilling for besvarelse af borgerhenvendelser

Ved behov for information af borgerne

AC 202

Informationsberedskab, hvor meddelelser og information gives via radio, tv, hjemmeside og andre relevante medier

Hvis det normale offentlige telefonsystem er sat ud af drift

AC 101

Bemandede nødopkaldsposter ved politi, Falck og havnefogedkontorer

Hvis en bydel evakueres eller andre borgere strander på Læsø

AC 300

AC 403

Indkvarterings- og forplejningsberedskabet

Ved forsyningssvigt af el, vand eller varme

AC 404

Sikring af omsorg for ældre, handikappede og ikke selvhjulpne borgere

Ved ekstraordinær udskrivning af patienter fra sygehuse

AC 405

Procedure for modtagelse af patienter på plejehjemmet

Ved psykosociale påvirkning af en større gruppe mennesker

AC 402

Kommunens krisestøtteberedskab

Hvis en gruppe mennesker mister hjem og ejendele i samme hændelse

AC 401

Kommunens socialfaglige beredskab

Ved udbrud af pandemisk influenza eller andre smitsomme sygdomme

AC 406

Afværgeforanstaltninger ved pandemisk influenza eller andre smitsomme sygdomme

Ved svigt eller forurening af drikkevandet

AC 500

Afværgeforanstaltninger

Ved svigt i elforsyningen

AC 501

Afværgeforanstaltninger

Oversvømmelse eller svigt af kloak

AC 502

Afværgeforanstaltninger

CBRNE

AC 503

Procedurer ved CBRNE hændelser

       

2.5.1 AC 1, Alarmerings- og beslutningshierarki i krisesituationer

 

Hvis et led i alarmeringskæden ikke umiddelbart kan kontaktes, alarmeres næste led i kæden.

Beslutning og ledelse

Kommunens normale ledelseshierarki er også gældende i krisesituationer.

Umiddelbare og uopsættelige afhjælpnings- eller afværgeforanstaltninger

kan iværksættes af alle niveauer, indtil et overliggende ledelsesniveau er beslutningsdygtigt.

Det er kommunens krisestyringsstab der beslutter, hvornår kommunens beredskabsplan aktiveres. Dog kan medarbejderne iværksætte actioncards m.m., når der er tale om uopsættelige afhjælpnings- eller afværgeforanstaltninger.

Redningsberedskabet

Ved indsats af det afhjælpende beredskab på et skadested er indsatslederen, for så vidt angår den tekniske ledelse af både eget og fremmet mandskab, uafhængig af det sædvanlige hierarki og ikke underlagt andre instanser.

2.5.2 AC 100, Kommunekontoret, bemanding af reception og omstilling

Ansvarlig

Sekretariatet

Opgave

I en beredskabssituation at bemande reception og omstilling for besvarelse af henvendelser fra borgere.

Aktivering

Dette actioncard sættes i værk af krisestyringsstaben ved henvendelse til sekretariatet - se alarmeringsliste.

Sekretariatet iværksætter nedenstående.

Receptionens

procedurer og opgaver

Indhold

Indkald om nødvendigt supplerende personale

Bemand omstilling

Omstillingens opgaver

Meddeler krisestyringsstaben, når omstillingen er bemandet

Holder kontakt med sekretariatet om, hvilke oplysninger, der skal gives til borgere, som henvender sig.

Viderestiller telefoner til krisestyringsstaben, når det skønnes formålstjenligt. Især ved opkald fra andre myndigheder.

Besvarelse af henvendelser fra borgerne.

Pressehenvendelser henvises til sekretariatet.

Henvendelser registreres.

Krisestyringsstaben holdes orienteret om henvendelsernes karakter og omfang.

Normal drift

Omstillingen overgår til normal drift, når meddelelse herom gives af krisestyringsstaben.

2.5.3 AC 101, Nødopkaldsposter ved svigt af offentlig telefoni

Ansvarlig

Beredskabschef, sekretariat

Opgave

Ved svigt af offentlig telefoni, at orientere borgerne om alternative muligheder for at komme i kontakt med alarmcentralen (112).

Nødopkaldsposter

Om nødvendigt oprettes nødopkaldsposter centrale steder i kommunen.

Alle steder bemandes ved svigt af offentlig telefoni og personalet har mulighed for at formidle meldinger vedr. brand, politi eller ambulance til alarmcentralen via 112.

Aktivering

Dette actioncard sættes i værk af krisestyringsstaben eller beredskabschefen ved henvendelse til sekretariatet - se alarmeringsliste.

Sekretariatets opgaver

Indhold

Information til borgerne

Efter aftale med krisestyringsstaben eller beredskabschefen at informere borgerne om muligheden for nødopkald, f.eks. på kommunens hjemmeside, gennem TV og Nordjyllands Radio.

Dette actioncard forventes ændret, når SINE (sikkerhedsnettet) er implementeret i region Nordjylland og i Læsø kommune.

2.5.4 AC 102, Hvis kommunekontoret ikke er funktionsdygtigt

Ansvarlig

Sekretariatet

Opgave

Hvis kommunekontoret ikke kan anvendes, etableres alternative muligheder for personlig henvendelse på f.eks. biblioteket i Byrum og servicecentret i Østerby.

Aktivering

Dette actioncard sættes i værk af krisestyringsstaben ved henvendelse til sekretariatet. Se alarmeringsliste

Sekretariatets procedurer og opgaver

Indhold

Opgaver

I videst muligt omfang at varetage de opgaver, der normalt udføres af sekretariatet.

Hvis muligt medbringes formularer og andet materiale fra kommunekontoret.

Besvarelse af henvendelser fra borgerne.

Pressehenvendelser henvises til krisestyringsstaben.

Henvendelser registreres.

Mindre hastende sager udskydes til behandling når situationen er normaliseret.

Sekretariatet orienterer løbende krisestyringsstaben.

Normal drift

Funktionen nedlægges, når krisestyringsstaben giver meddelelse om, at normal drift er genoprettet.

2.5.5 AC 201, Administrativ støttefunktion for krisestyringsstaben i beredskabssituationer

Ansvarlig

Sekretariatet

Opgave

Administrativ støttefunktion for krisestyringsstaben i en beredskabssituation.

Aktivering

Dette actioncard sættes i værk af krisestyringsstaben ved henvendelse til sekretariatet. Se alarmeringsliste

Sekretariatets procedurer og opgaver

Indhold

Indkald personale

Indkald administrativ, it-ansvarlig eller anden bistand efter aftale med krisestyringsstaben.

Aktiver evt. informationsberedskab

Informationsberedskabet aktiveres efter aftale med krisestyringsstaben

Klarmelding

Klarmelding gives til omstillingen, når krisestyringscentret er bemandet og i funktion.

Øvrige opgaver

Krisestyringsstaben serviceres.

I kronologisk orden registreres henvendelser til og fra krisestyringsstaben.

Ændringer i beredskabssituationen registreres.

Krisestyringsstabens beslutninger registreres.

Afvikling

Støttefunktionens nedlæggelse besluttes af krisestyringsstaben

2.5.6 AC 202, Kommunikationsberedskab

Ansvarlig

Sekretariatet

Opgave

Information til borgere, virksomheder, ansatte og presse, på foranledning af krisestyringsstaben eller en berørt afdeling.

Aktivering

Kommunikationsberedskabet aktiveres ved henvendelse fra krisestyringsstaben, den administrative støttefunktion eller en berørt afdeling eller institution. Se alarmeringsliste.

Sekretariatets opgaver

Indhold

Indkald personale

Indkald personale der modsvarer opgavens omfang og indhold

Information

Indhold udarbejdes i samarbejde med krisestyringsstaben og den berørte afdeling.

Endvidere rådføres med embedslæger og andre ekspertberedskaber i fornødent omfang. Kontaktinformation til embedslæge og ekspertberedskaber er derfor indarbejdet i alarmeringslisterne i afsnit 4.

Information på andre sprog

Overvej om information på andre sprog skal udsendes.

Beredskabsmeddelelse via presse og hjemmeside

Meddelelsens indhold udarbejdes i samarbejde med krisestyringsstaben og den berørte afdelings ledelse. Der er forud udarbejdede oplæg klar - på de relevante sprog - for de mest almindelige situationer f. eks.

Svigt af forsyninger (el, vand og kloak)

Risiko for oversvømmelse

Forurening af vandforsyning

Pressekontakter

DR-Nordjylland tlf. 9635 7600

TV2-Nord tlf. 9696 9696

Nordjyske Medier tlf. 9935 3300

Pressemøde

Hvis redningsberedskabet er indsat på et skadested, henvises til de pressemøder, som politi og redningsberedskabet forventes at afholde. Normalt er det først når politiet og redningsberedskabets indsats på skadestedet er afsluttet, at kommunale pressemøder kan være nødvendige.

Afvikling

Kommunikationsberedskabets ophør besluttes af krisestyringsstaben og den berørte afdeling

2.5.7 AC 300, Indkvartering og forplejning

Ansvarlig

Beredskabschef, vicekommunaldirektør

Opgave

Modtage, indkvartere og forpleje op til 100 personer.

Aktivering

Planen aktiveres ved henvendelse fra beredskabschefen, vagthavende indsatsleder, krisestyringsstaben eller dennes administrative støttefunktion.

Se alarmeringsliste.

Procedurer og opgaver

Indhold

Vurder omfanget

De, der sætter planen i værk, skal indledningsvis anslå omfanget af indkvarterings- og forplejningsbehovet.

Krisestyringsstaben informeres.

Vælg indkvarteringssted

Vicekommunaldirektøren beslutter i samråd med beredskabschefen, hvilken lokalitet der vælges til indkvartering.

Indledende opgaver

Ansvarlig for indkvarteringsstedet kontaktes med oplysninger om det forventede antal personer.

Beslut om hjemmeværnet skal aktiveres

Beredskabschefen beslutter om hjemmeværnet skal aktiveres til hjælp til modtagelse, bespisning og indkvartering.

Forplejning

Forplejning varetages af det valgte indkvarteringssted på foranledning af beredskabschefen. Ved en ekstraordinær stor forplejningsopgave kan plejehjemmets køkken blive involveret.

Registrering, pleje, omsorg og evt. krisestøtte

Efter behov aktiverer vicekommunaldirektøren kommunens socialfaglige beredskab til registreringsopgaver samt pleje og omsorgsforanstaltninger.

Kommunens krisestøtteberedskab aktiveres om nødvendigt.

Bemanding af omstilling

Om nødvendigt bemandes omstillingen for besvarelse af telefoniske henvendelser.

Brand- og sikkerhedsvagt

Hvis indkvarteringsstedet er overbelagt, etablerer redningsberedskabet brand- og sikkerhedsvagt.

2.5.8 AC 401, Kommunens socialfaglige beredskab

Ansvarlig

Døgnplejen

Opgaver

Bistå i beredskabssituationer hvor der er behov for et socialfagligt beredskab.

Det kan eksempelvis være i akutfasen at tage hånd om en gruppe af borgere der, i samme hændelse, mister deres hjem og de fleste af deres ejendele.

Bistand når kommunens indkvarterings- og forplejningsberedskab aktiveres.

Aktivering

Planen aktiveres af henvendelse fra beredskabschefen, vagthavende indsatsleder, krisestyringsstaben eller dennes administrative støttefunktion.

Se døgnplejens alarmeringsliste.

Vurder omfanget

De, der sætter planen i værk, skal indledningsvis vurdere behovet og estimere omfanget af berørte borgere, evakuerede eller nødstedte.

Orienter

Beredskabschefen eller vagthavende indsatsleder informerer krisestyringsstaben.

Det socialfaglige beredskabs opgaver

Indhold

Indkald personale

Indkald personale der modsvarer opgavens omfang og indhold, vurder herunder behovet for sundhedsfagligt personale.

Socialrådgivere eller tilsvarende personale, der normalt håndterer borgernes sociale behov.

Administrative sagsbehandlere.

Opgaver i akutfasen

Registrering i samarbejde med politiet af de berørtes navn, cpr.nr., telefon, midlertidige opholdsadresser, forsikringsselskab.

Dække akutte behov for økonomisk, praktisk og social støtte samt pleje og omsorgsforanstaltninger.

Pressehenvendelse henvises til sekretariatet.

Afholde regelmæssige orienteringsmøder for de uheldsramte. Benyt særskilt mødelokale, hvis muligt.

Aftale det videre forløb for de borgere der ikke selv kan håndtere situationen efter akutfasen.

Det videre forløb

Efter akutfasen forestår kommunens normale afdelinger i fornødent omfang det videre forløb for kommunens egne borgere, herunder hjælp til genhusning og støttepersonale.

2.5.9 AC 402, Kommunens krisestøtteberedskab

Kommunens krisestøtte baseres på personer i de kommunale afdelinger, der har indsigt i psykologi og omsorgsforanstaltninger, men ikke er specialuddannet i kriseterapi. Ved behov for specialuddannet personale kontaktes regionens kriseterapeutiske beredskab.

Ansvarlig

Vicekommunaldirektøren

Formål

At yde akut krisestøtte ved hændelser, hvor en (større) gruppe mennesker er psykosocialt påvirket.

Aktivering

Krisestøtteberedskabet aktiveres af beredskabschefen, vagthavende indsatsleder eller krisestyringsstaben.

Kontaktoplysninger

Se alarmeringsliste.

Orienter

Beredskabschefen eller vagthavende indsatsleder informerer krisestyringsstaben.

Krisestøtteberedskabets opgaver

Indhold

Indkald personale

Indkald personale der modsvarer opgavens omfang og indhold, for eksempel socialrådgiver, sygeplejerske, SOSU-assistent eller præst.

Opgaver i akutfasen

Egnet lokale stilles til rådighed.

At yde krisestøtte i form af:

Omsorg og ro.

Skabe en medmenneskelig og lyttende atmosfære.

Rådgive de berørte om de reaktioner, der kan opstå efterfølgende.

Rådgive om, hvor der kan søges yderligere hjælp og støtte.

At søge råd og vejledning om situationens håndtering hos regionens kriseterapeutiske beredskab.

Dette beredskab kontaktes via AMK, se nedenstående kontaktoplysninger.

Kontaktoplysninger

AMK - Akut Medicinsk

Koordinationscenter

Region Nordjylland.

AMK kontaktes via Region Nordjyllands vagtcentral på 112.

2.5.10 AC 403, Evakuering af en bydel – omsorg for ikke selvhjulpne borgere

Ansvarlig

Døgnplejen

Ansvar og kompetence

Politiet forestår evakueringen af området.

Døgnplejen kan bistå politiet med oplysninger om ikke selvhjulpne borger i det berørte område.

Det er politiets beslutning, hvordan og i hvilket omfang døgnplejen bistår under evakueringen.

Aktivering

Beredskabschefen, dennes stedfortræder eller et medlem af krisestyringsstaben ved at kontakte vagthavende sygeplejerske på plejehjemmet.

Kontaktoplysninger

Se alarmeringsliste.

Vagthavende sygeplejerskes opgaver

Indhold

Fremskaf oplysninger

Tilvejebring ældreplejens lister over særligt udsatte borgere i private hjem samt oplysninger om ikke selvhjulpne borgere i bofællesskabet.

Indkald personale

Politiet/beredskabschefen vurderer i samarbejde med vagthavende sygeplejerske behovet for at indkalde ekstra personale og evt. tilvejebringelse af køretøjer.

Evakueringen

Iværksættes i samråd med politiet/beredskabschefen eller denne stedfortræder.

Særlig medicin medbringes.

Tag hånd om eventuelle kæledyr.

Tilstedeværelse

Der skal så vidt muligt være en repræsentant for døgnplejen til stede ved

enhver evakuering af borgere, som dette actioncard omfatter.

2.5.11 AC 404, Assistance til særligt udsatte i en beredskabssituation

Ansvarlig

Døgnplejen

Emne

Særligt udsatte ikke selvhjulpne borgere, som påvirkes af en beredskabssituation, hvor politi eller beredskab ikke er involveret i den direkte afhjælpende indsats,

f.eks. ved svigt af el, vand eller varme.

Baggrundsmateriale

Ældreplejens lister over særligt udsatte borgere i private hjem.

Oplysninger om ikke selvhjulpne borgere i bofællesskabet.

Aktivering

Døgnplejen eller andre i kommunens beredskab.

Kontakt

Se alarmeringsliste.

Døgnplejens opgaver

Indhold

Orienter

Orienter døgnplejens ledelse og forvaltningschef.

Fremskaf oplysninger

Tilvejebring ældreplejens lister over særligt udsatte borgere i private hjem samt oplysninger om ikke selvhjulpne borgere i bofællesskabet.

Vurder situationens omfang og ressourcebehov

Vurder behovet for:

At indkalde ekstra personale.

Hjælp eller forflytning af de berørte.

Transport.

Indkald nødvendigt personale

Indkald medarbejdere i nødvendigt omfang.

Beslut eventuelt, hvortil der evakueres/forflyttes i første omgang, og underret institutionen.

2.5.12 AC-405, Modtagelse af udskrevne patienter fra sygehuse i nødsituationer

Ansvarlig

Døgnplejen

Aktivering

På foranledning af AMK.

Forudsætninger

Der kan forventes op til 10 patienter fordelt på følgende grupperinger:

Gruppe 1:

Patienterne der udskrives direkte til eget hjem og hvor kommunen ikke forventes at bidrage til den videre pleje.

Gruppe 2-4:

Patienter med varierende behov for hjemmehjælp og hjemmesygepleje til patienter, der har så stort et plejebehov, at det formentlig bedst varetages på plejehjemmet.

Region Nordjylland sørger for transporten til det sted, som kommunen vælger at modtage de udskrevne patienter.

Kommunen sørger for pleje- og omsorgsforanstaltninger samt transport fra plejehjemmet til eget hjem for de patienter, hvor det er forsvarligt og hensigtsmæssigt.

Kontakt

Hvis regionen har behov for at eftersende informationer, aftales dette med vagthavende sygeplejerske.

Kontaktinformationer AMK. Akut Medicinsk

Koordinationscenter

Region Nordjylland.

AMK kontaktes via Region Nordjyllands vagtcentral på 112.

Plejehjemmets opgaver

Indhold

Orienter

Kommunens sundhedsfaglige beredskab

Det videre forløb

Døgnplejen og kommunens sundhedsfaglige beredskabsledelse, evt. i samarbejde med krisestyringsstaben, planlægger det videre forløb, herunder nedenstående opgaver.

Indkald supplerende personale

Vurder behovet for indkaldelse af personale (hjemmeplejen, hjemmesygeplejen, læger og administrative medarbejdere).

Klargør lokaler til modtagelse af patienter

Opgaver

Kapacitetsvurdering

Vurder hvor der er kapacitet til at modtage og pleje patienter, som ikke kan sendes til eget hjem.

Vurder om der er behov for fremskaffelse af ekstra senge.

Transport

Vurder mulighederne for videre transport til eget hjem.

Modtag patienterne, klargør behov og aftal det videre forløb

Eksempelvis plejeplaner for de enkelte patienter, registrering af kontaktoplysninger til familie/pårørende, patientens egen læge m.m.

2.5.13 AC-406, Pandemisk influenza eller andre smitsomme sygdomme

Ansvarlig

Kommunaldirektør

Aktivering

Dette beredskab kan aktiveres

Af et medlem af kommunens krisestyringsstab

Af et medlem af kommunens sundhedsfaglige beredskabsledelse

Efter anmodning fra Sundhedsstyrelsen, Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) eller andre dele af sundhedsberedskabet.

Eksterne aktører kan på hverdage kontakte kommunens sundhedsfaglige beredskabsledelse, jf. afsnit 1.12 og kontaktinformation i afsnit 4 liste med telefonnumre.

I akutte situationer uden for normal arbejdstid, kan der rettes henvendelse til døgnplejens vagttelefon. 9849 1422.

Vagtens opgave

At aktivere kommunens sundhedsfaglige beredskabsledelse.

Den sundhedsfaglige beredskabsledelses opgaver

Efter behov og i fornødent omfang at:

Orientere kommunens krisestyringsstab.

Aktivere kommunens kommunikationsberedskab (AC 202).

Kontakte embedslæge og praktiserende læge.

Kontakte leder af kommunens sundhedspleje.

Udpege en kommunal administrativ medarbejder samt en sygeplejerske, der kan indgå i ledelsen af et vaccinationscenter.

Orientere:

Hjemmesygeplejen.

Frit valgs leverandører på hjemmeplejeområdet.

Den kommunale tandpleje.

Skærpe personalets normale hygiejniske forholdsregler og forebyggende foranstaltninger, herunder anvendelsen af personlige værnemidler m.v. i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens og embedslægens anvisninger og som anført nedenstående.

Udarbejde information til borgerne i samarbejde med sekretariatet og efter anvisninger fra Sundhedsstyrelse og embedslæge.

Embedslægevagt

7022 79900269

Kontaktinformationer AMK. Akut Medicinsk

Koordinationscenter

Region Nordjylland.

AMK kontaktes via Region Nordjyllands vagtcentral på 112.

2.5.14 AC 500, Svigt eller forurening af vandforsyning

Ansvarlig

Driftsleder forsyningsvirksomhed

Opgaver

Vurdere svigtets/forureningens omfang og varighed.

Orientere andre.

Eventuelt iværksætte nødvandforsyning.

Eventuelt iværksætte nødstrømsforsyning af centrale pumpeinstallationer.

Eksterne kontaktoplysninger

Sundhedsstyrelsen 7222 7400

Giftlinjen 8212 1212

Kemisk beredskab, Beredskabsstyrelsen 4590 6000

Embedslægevagt Vest 7022 0269

Procedurer og opgaver

Indhold

Aktivering

Dette actioncard sættes i værk ved svigt eller forurening af vandforsyningen.

Adviser

Kommuneingeniøren (forvaltningschef teknisk forvaltning)

Driftsvagtens opgaver

Indhold

Svigt af vandforsyning

Vurder omfang og varighed.

Iværksæt umiddelbare uopsættelige afværgeforanstaltninger.

Forurening af vandforsyning

Iværksæt indsatsplan for akut drikkevandsforurening.

Ledelsens opgaver

Indhold

Ved svigt eller forurening af vandforsyningen

Orienter krisestyringsstaben.

Oplys om, forventet varighed og forholdsregler.

Ved forurening af vandforsyningen kontaktes embedslægen.

Overvej informationsbehovet i samarbejde med sekretariatet. (AC 202).

I samarbejde med døgnplejen iværksættes AC 404.

Iværksættelse af nødvandforsyning.

Bemanding af omstillingen (AC 100).

2.5.15 AC 501, Svigt i elforsyning

Ansvarlig

Driftsleder forsyningsvirksomhed

Opgaver

Vurdere omfang og varighed samt risikoen for påvirkning af borgerne.

Orientere andre.

Iværksætte afværgeforanstaltninger.

Iværksætte nødstrømsforsyning.

Procedurer og opgaver

Indhold

Aktivering

Dette actioncard sættes i værk ved strømafbrydelse.

Adviser

Driftsvagten.

Driftsvagtens opgaver

Indhold

Iværksæt umiddelbart afhjælpende foranstaltninger

Ledelsens opgaver

Indhold

At orientere krisestyringsstaben og de afdelingsledere, der har institutioner som kan blive berørt. Oplys om omfang og forventet varighed.

Overvej informationsbehovet i samarbejde med sekretariatet. (AC 202).

Bemanding af omstillingen for besvarelse af borgerhenvendelser. (AC 100).

2.5.16 AC 502, Oversvømmelse eller svigt af kloakpumper

Ansvarlig

Driftsleder forsyningsvirksomhed

Opgaver

Vurder risikoen for påvirkning af borgerne.

Orienter andre.

Iværksæt afværgeforanstaltninger.

Eventuelt iværksættes nødstrømsforsyning af pumpeinstallationer.

Etabler overløb.

Procedurer og opgaver

Indhold

Aktivering

Dette actioncard sættes i værk ved risiko for oversvømmelser eller ved svigt af kloakpumper.

Adviser

Driftsvagten

Driftsvagtens opgaver

Indhold

Ved svigt af pumpeinstallationer

Iværksæt umiddelbart afhjælpende foranstaltninger.

Hvis strømsvigt er årsagen, iværksættes nødstrømsforsyning af pumpeinstallationer.

Ved risiko for oversvømmelse

Driftslederen orienteres. De beslutter det videre forløb, herunder hvilke umiddelbare afværgeforanstaltninger, der sættes i værk samt nedenstående opgaver.

Ledelsens opgaver

Indhold

At orientere krisestyringsstaben og de afdelingsledere, der har institutioner, som kan blive berørt. Oplys om omfang og forventet varighed.

Overvej informationsbehovet i samarbejde med sekretariatet. (AC 202).

Ved risiko for omfattende oversvømmelse kan det være nødvendigt at iværksætte

AC 404.

Bemanding af omstillingen for besvarelse af borgerhenvendelser. (AC 100).

2.5.17 AC-503, CBRNE-hændelser

Ansvarlig

Kommunaldirektør

Aktivering

Dette beredskab kan aktiveres

Af et medlem af kommunens krisestyringsstab

Af et medlem af kommunens sundhedsfaglige beredskabsledelse

Efter anmodning fra Sundhedsstyrelsen, Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) eller andre dele af sundhedsberedskabet.

Eksterne aktører kan på hverdage kontakte kommunens sundhedsfaglige beredskabsledelse, jf. afsnit 1.12 og kontaktinformation i afsnit 4 liste med telefonnumre.

I akutte situationer uden for normal arbejdstid, kan der rettes henvendelse til døgnplejens vagttelefon. 9849 1422.

Vagtens opgave

At aktivere kommunens sundhedsfaglige beredskabsledelse.

Den sundhedsfaglige beredskabsledelses opgaver

Efter behov og i fornødent omfang at:

Orientere kommunens krisestyringsstab.

Aktivere kommunens kommunikationsberedskab (AC 202).

Kontakte embedslæge og praktiserende læge.

Kontakte leder af kommunens sundhedspleje.

Udarbejde information til borgerne i samarbejde med sekretariatet og efter anvisninger fra Sundhedsstyrelse og embedslæge.

Embedslæge

Sundhedsstyrelsen

Giftlinjen

Kemisk beredskab

7022 0269

7222 7400

8212 1212

4590 6000

Kontaktinformationer AMK. Akut Medicinsk

Koordinationscenter

Region Nordjylland.

AMK kontaktes via Region Nordjyllands vagtcentral på 112.

2.6 Samarbejde med andre kommuner

Læsø kommune har ikke etableret et egentligt samarbejde med nabokommuner omkring sundhedsberedskabet, men Frederikshavn kommune har haft Læsø kommunes sundhedsberedskabsplan til udtalelse

2.6.1 AC 600, Beredskabsplanens vedligehold

Ansvarlig

Beredskabschefen

Opgave

Sikre at kommunens beredskabsplan til stadighed er ajourført og funktionsdygtig.

Løbende ajourføring

Afdelingernes beredskabsmedarbejdere reviderer alarmeringslister, actioncards m.v. i takt med ændringer.

Ved enhver ændring orienteres beredskabschefen.

Chef- og ledergrupper gennemgår planen med nye medarbejdere. Udvalgte dele af planen evalueres på temamøder.

Døgnplejen

Ajourfører månedligt lister over:

Særligt plejekrævende borgere i eget hjem, bofællesskab eller lign. som ikke kan forventes at evakuere sig selv, hvis en bydel skal rømmes.

Borgere der har livsvigtigt apparatur, der er afhængig af strøm, ilt eller andet for opretholdelse af korrekt funktion.

Listerne opbevares i papirform hos vagthavende sygeplejerske på plejehjemmet.

Årlig kontrol

Beredskabschefen skal årligt verificere, at den samlede plan er ajourført, herunder:

At planlægningsgrundlaget er dækkende.

At der ikke er tilkommet eller opstået nye områder eller funktioner, som er særligt sårbare.

At de hændelser, der er lagt til grund, stadig er repræsentative og dækkende.

Eventuelle ændringer i lovgrundlaget eller beredskabsmæssige vejledninger fra ministerier og styrelser.

At reviderede beredskabsplaner tilsendes kommunes beredskabsmæssige samarbejdspartnere.

Øvelser

Beredskabschefen skal én gang i hver valgperiode afholde en større øvelse, der involverer alle forvaltningsgrene og afprøver udvalgte dele af planen mere detalje-ret.

Desuden skal beredskabsplanen revideres mindst én gang i hver valgperiode.

Beredskabsplanen er revideret: 01/2012. Der kun foretaget små justeringer og der er taget højde for bemærkninger fra Beredskabsstyrelsen.

2.7 Ressourceoversigter

I nedenstående ressourceoversigter er lagt vægt på de særlige ressourcer, der kan nyttiggøres i påkommende tilfælde. Hertil skal tillægges alle de bygninger, institutioner m.v. og det personale, som kommunen i øvrigt råder over.

2.7.1 Materielgården

Traktor med frontskovl

 

Rendegraver

 

Køretøj 4x4

 

Afspærringsmateriel

 

Motorsav

 

 

2.7.2 Plejehjemmet

Ekstra kapacitet på plejehjemmet:

Hjælpemidler på depot

 

Vaskeri

 

Køkken

 

Nødgenerator

 

Boliger

 

 

2.7.3 Supplerende sundhedsfagligt personale

Her tænkes på personale, som i en beredskabssituationer kan frigøres fra de daglige opgaver og indgå i sundhedsberedskabet eksempelvis sundhedsplejersker, tandlæger og tandplejere m.fl. Ressourcerne er beskrevet i kommunens sundhedsberedskabsplan.

2.7.4 Farvandsvæsenet

Farvandsvæsenets kystredningsstation i Østerby er døgnbemandet og kan tilkaldes til løsning af opgaver både til søs og på landjorden.

Motorredningsbåd MRB, plads til 6 liggende

Brandpumpe

Motorredningsbåd LRB, plads til 35 personer

Nødgenerator

Lille redningsbåd MOB, på trailer, velegnet til lavt vand

Lænsepumpe

Køretøj 4x4, udstyret med radar, vhf, m.m

Udstyr til udtagning af olieprøver

 

3. Planlægningsgrundlaget

3.1 Indledning

Planlægningsgrundlaget er:

  • Kommunens udstrækning, befolkningstal og -sammensætning
  • Kommunens beliggenhed og karakter
  • Kommunens organisation og de funktioner som kommunen varetager
  • De opgaver som kan blive flyttet fra andre myndigheder til kommunalt regi, eksempelvis opgave i den primære sundhedstjenestes ved udflytning af patienter fra sygehuse
  • Forpligtigelsen til at indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte
  • Love og bekendtgørelser der vedrører den kommunale beredskabsplanlægning
  • Vejledninger, retningslinjer og publikationer udsendt af ministerier, styrelser m.v.
  • Centrale og regionale myndigheders risiko- og sikkerhedsovervejelser
  • Andre beredskabsmæssige overvejelser, som det kommunale beredskab er den del af, eksempelvis det regionale sundhedsberedskab
  • Den risikobaserede dimensionering af kommunens beredskab
  • Afdelingernes risiko- og sårbarhedsovervejelser

Desuden findes en del af planlægningsgrundlaget i kommuneplanen. Link til kommuneplan: http://laesoe.planweb.dk/Menu.aspx

I planlægningen indgår, at opgaver tillægges afdelingerne i henhold til normalfunktioner.

Afdelingerne skal løse deres opgaver indenfor de til enhver tids gældende krav til hygiejne, sundheds- og arbejdsmæssige samt tekniske bestemmelser, som det naturligt hører under afdelingen.

3.2 Beskrivelse af Læsø kommune

Læsø kommune er Danmarks befolkningsmæssigt mindste kommune og er beliggende i Kattegat, ca. 28 km sydøst for Frederikshavn og ca. 40 km fra Göteborg på Sveriges vestkyst. Kommunen, der er på ca. 114 km2 og er knap 20 km lang og 12 km bred, afgrænses på alle sider af vand og har en kyststrækning på omkring 100 km.

3.2.1 Befolkning

Befolkningstallet er på knap 1900 personer (2011) og kommunen har landets laveste befolkningstæthed med 18 indbyggere pr. km2. Om sommeren øges befolkningstallet betragteligt, når sommerhuse, hoteller, lystbådehavne og campingpladser er fyldte.

3.2.2 Boliger

Der er 3 mindre bysamfund i kommunen, hvor Byrum er det største med knap 450 indbyggere. 59 % af borgerne bor i byområderne. Der er ca. 1.000 sommerhuse og i de seneste år er der bygget omkring 50 nye hvert år. Boligmassen består hovedsageligt af lav bebyggelse, villaer, sommerhuse og små landbrugsejendomme. I Byrum ligger skole med ca. 200 elever, plejehjem med plads til 40 beboere, daginstitution og kommunekontoret. Vesterø er en havneby med færgeforbindelse til Frederikshavn, fiskerihavn og lystbådehavn med plads til ca. 100 lystbåde. I Østerby er der lystbådehavn med plads til 220 lystbåde samt fiskerihavn.

3.2.3 Erhvervsstruktur

Der er 3 primære erhverv i Læsø kommune, turisme, fiskeri og landbrug og væksten er koncentreret omkring turismen. Der er ingen større industrivirksomheder i kommunen og der er ikke udlagt større sammenhængende erhvervsarealer. 2 landbrug med hver ca. 150 kreaturer, udgør de største besætninger. Læsø Fiskeindustri, der er kommunens største private arbejdsplads med 35 ansatte, håndterer hovedparten af landingerne fra de ca. 25 kuttere, der er hjemmehørende i kommunen.

3.2.4 Infrastruktur

Fra Vesterø Havn er der er færgeforbindelse til Frederikshavn med en sejltid på 1 time 30 minutter. I højsæsonen er der op til 7 daglige dobbeltture med 2 færger og 3-4 dobbeltture resten af året. Næsten al transport til og fra Læsø foregår med færge og opretholdelse af trafikken i tilfælde af havari, sikres med reservefærge, der kan indsættes med kort varsel.

Nord for Byrum ligger flyveplads, der har 850 m asfalteret bane og fast ruteflyvning til Roskilde lufthavn. Vejnettet består af en hovedvej, tidligere amtsvej, der forbinder byerne. Det øvrige vejnet består af smalle biveje. Trafiktætheden er meget begrænset, kun i højsæsonen er der en del ferietrafik. Omkring 1/3 af kommunens areal er udyrkede naturområder med hede, krat, strandeng og skov. Det største sammenhængende område er Læsø Klitplantage, der dækker et areal på 1.875 ha og som overvejende er bevokset med nåletræer. Der udover er der store hedearealer med lyng og anden lav bevoksning. Der er udarbejdet beredskabs- og alarmeringsplan for Læsø Klitplantage.

3.3 Den kommunale forvaltning

Læsø kommunes organisation. Se link til organisationsdiagram. http://laesoe.dk/gfx/brugerupload/Dokumenter/Organisationsdiagram1.pdf

3.3.1 Kommunaldirektør

Udover det øverste ledelsesansvar er kommunaldirektøren direkte ansvarlig for:

  • Sekretariat
  • It-afdeling
  • Erhverv og turisme
  • Økonomi og personale
  • Arbejdsmarkedsområdet

I beredskabsmæssig sammenhæng er det især kommunaldirektøren, der som øverste leder og medlem af krisestyringsstaben samt sekretariatet, der har særlige opgaver i beredskabssituationer.

I beredskabssituationer bemander sekretariatet kommunens omstilling for besvarelse af borgerhenvendelser.

3.3.2 Social- sundheds- og kulturområdet

Vicekommunaldirektøren er medlem af krisestyringsstaben og er direkte ansvarlig for:

  • Døgnplejen, ældreomsorg, plejetilbud
  • Kommunal dagpleje og børnepasning
  • Skole og ungdomsskole, SFO
  • Bibliotek
  • Tandpleje
  • Den del af beredskabsplanen, der vedrører sundhedsberedskabet

Kommunens børneinstitution, skole m.v. inddrages ved løsning af beredskabssituationer, hvor der er behov for ekstraordinær pasning af børn og unge.

I beredskabssammenhæng indgår social- sundheds- og kulturområdet i:

  • Kommunens sundhedsfaglige beredskabsledelse
  • Kommunens socialfaglige beredskab
  • Beredskabet vedr. assistance til ikke selvhjulpne borgere i eget hjem eller bofællesskabet
  • Modtagelse af ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehuse

3.3.2.1 Sundhedsberedskabet, forudsætninger for udformningen af beredskabsplanen

Læsø kommune har i gennemsnit 6 personer indlagt på regionens hospitaler. Dem planlægger kommunen at kunne modtage i tilfælde af ekstraordinær udskrivning til videre pleje i kommunen. Regionen påregner at ekstraordinært udskrevne patienter medbringer medicin til minimum 3 dages forbrug fra sygehuset.

Døgnplejen servicerer i det daglige ca. 150 personer pr. uge. Særlige behov har ca. 9 personer, hvilket indgår i beredskabsplanens udformning af actioncard.

Hjemmesygeplejen servicerer i gennemsnit ca. 50 personer pr. uge. Særlige behov for pleje og livsnødvendigt apparatur har ca. 3 personer, hvilket indgår i beredskabsplanens udformning af actioncard.

Bofællesskabet, beliggende Holmelundsvej 3, har 3 beboere med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne og med særlige behov for støtte.

Bofællesskabet er omfattet af institutionens og beredskabsplanens actioncard.

I tilfælde af psykosociale påvirkninger af en større gruppe borgere kan kommunen aktivere et krisestøtteberedskab fra Falck. Det kan aktiveres:

  • Ved lokale hændelser, hvor regionens kriseterapeutiske beredskab ikke er aktiveret.
  • Som supplement til regionens kriseterapeutiske beredskab.

3.3.2.2 Håndtering af pandemisk influenza eller andre smitsomme sygdomme

Kommunens sundhedsfaglige beredskabsledelse har til opgaver at:

  • Løbende at følge udviklingen og holde krisestyringsstaben orienteret.
  • Skabe bevidsthed hos de kommunalt ansatte om deres rolle og de opgaver, de kan blive pålagt i sådanne situationer.
  • Orientere om hygiejniske forholdsregler, forebyggende foranstaltninger, personlige værnemidler m.v. og forberede organisationen på, at der i påkommende tilfælde, er planlagt udsendelse af vejledninger/actioncards tilpasset de forskellige personalegrupper, herunder de anvisninger som meldes ud fra Sundhedsstyrelsen eller embedslægen.
  • Overveje udkast til actioncard, der i påkommende tilfælde kan tilpasses den konkrete situation og de forskellige personalegrupper.

Læsø kommune har instrukser for pleje- og omsorgspersonale, der håndterer patienter med smitsomme sygdomme, eksempelvis stafylokokbakterien MRSA eller andre smitsomme sygdomme. Disse instrukser tilpasses i konkrete situationer de anvisninger som meldes ud fra Sundhedsstyrelsen eller embedslægen.

Plejehjemmets instruks nr. 5 anviser konkret, hvordan personalet skal forholde sig ved smitsomme sygdomme, herunder procedurer for instruktion af personalet i håndhygiejne.

3.3.2.3 Vaccinationscenter og karantænefaciliteter

Regionen søger i første omgang selv at løse vaccinationsopgaver. Kun i helt ekstraordinære situationer kan det blive aktuelt at oprette et vaccinationscenter i kommunen. I så fald:

  • Tilvejebringer regionen de teams der skal foretage og registrere vaccinationer
  • Udpeger kommunen en kommunal administrativ medarbejder og en sygeplejerske fra kommunens primære sundhedstjeneste, der indgår i vaccinationscentrets ledelse
  • Udpeger regionen en læge, der indgår i vaccinationscentrets ledelse

Som midlertidigt vaccinationscenter kan Helsehuset eller Lægehuset anvendes.

Regionen forventer ikke at kommunen udpeger særlige områder eller bygninger som mulige karantænesteder. Det løses af regionen på anden vis.

3.3.2.4 Praktiserende læger

Kommunens sundhedsfaglige beredskabsledelse inkluderer repræsenter for de praktiserende læger. I dette regi kan kommunen drøfte beredskabsfaglige emner med praktiserende læger.

3.3.2.5 CBRNE-hændelser

CBRN-hændelser omfatter uheld med kemikalier (chemicals), biologisk (biological), radiologisk (radiological), eller nukleart (nuclear) eller eksplosivt materiale.

CBRNE-hændelser kan forekomme som større ulykker, naturlige epidemier, pludseligt opståede uforklarlige sygdomsudbrud eller være en følge af krig eller terrorangreb. Hændelsen kan medføre umiddelbar sygdom eller risiko for efterfølgende sygdom.

Kommunens sundhedsberedskab kan i sådanne situationer få til opgave at:

  • Aflaste sygehusvæsenet ved at varetage pleje og omsorgsopgaver for ekstraordinært udskrevne patienter
  • Medvirke til at mindske indlæggelsesbehovet i sygehusvæsenet for andre sygdomme
  • Deltage i vaccinationer af befolkningen eller uddeling forebyggende medicin som f. eks jodpiller
  • Rådgive om smitteforebyggende tiltag, herunder generelle hygiejniske foranstaltninger

Kommunen har planlagt for modtagelse af ekstraordinært udskrevne patienter jf. actioncard AC 405.

Disse tiltag samt rådgivning om smitteforebyggende tiltag, herunder generelle hygiejniske foranstaltninger, vil ske i samarbejde med, og efter anvisninger fra regionens akut medicinske koordinationscenter (AMK) samt relevante ekspertberedskaber.

3.3.2.6 Beredskab for lægemidler og medicinsk udstyr

Læsø kommune råder ikke over lægemidler og medicinsk udstyr. Embedslægen fører tilsyn med og udstikker retningslinjer herfor.

I det omfang kommunen i beredskabssituationer skal medvirke ved håndteringen af medicin og medicinsk udstyr, forudsætter kommunen, at det vil ske under anvisning fra Region Nordjylland og embedslægen.

Ved udskrivning af patienter fra sygehuse til videre pleje i den primære sundhedssektor, medbringer patienter medicin til minimum 3 dages forbrug. Yderligere medicin rekvireres af de sædvanlige kanaler (praktiserende læger og apoteker).

3.3.3 Teknik og miljøområdet

Kommuneingeniøren, der også er beredskabschef, er medlem af krisestyringsstaben og direkte ansvarlig for:

  • Redningsberedskabet
  • Materielgården
  • De kommunale ejendomme
  • El, vand, varme og kloakforsyning

I beredskabssammenhæng håndterer redningsberedskabet i akutte situationer den direkte indsats på skadestedet i samarbejde med politi, det præhospitale beredskab samt indsatte læger

Beredskabschefen er ansvarlig for kommunens beredskabsplan.

Når beredskabsplanen aktiveres, serviceres krisestyringsstaben af sekretariatet.

I beredskabssituationer, hvor der er behov for løsning af større indkvarterings- og forplejningsopgaver, indgår private indkvarteringssteder og øvrige faciliteter som en væsentlig del af opgaveløsningen.

3.3.3.1 Materielgården

Materielgården ledes af en vejformand og afdelingen tager sig af:

  • Grønne områder, herunder græsslåning og anden græspleje
  • Snerydning og glatførebekæmpelse
  • Asfaltarbejde og belægninger
  • Vedligeholdelse af grøfter
  • Skilte

Materielgården råder over mandskab, køretøjer og materiel i et vist omfang. Ressourcer, som kommunen kan trække på i beredskabssituationer.

3.3.3.2 Forsyningsvirksomheder

Forsyningsvirksomhederne er selvstændige enheder, der tager sig af renovation, el , varme, -vandforsyning og kloakforhold.

Renovation

Dagrenovation afhentes af vognmand og affald samles på genbrugspladsen og transporteres til forbrænding eller deponering på fastlandet.

Elforsyning

Elforsyningen er kommunal og Læsø forsynes via et søkabel, der udgår fra Lyngså i Jylland.

Varmeforsyning

Et flisfyret fjernvarmeværk forsyner forbrugere i Byrum.

Vandforsyning

Læsø kommunes vandforsyning dækker hele kommunens vandforbrug fra et antal boringer i Højsande.

Kloak (spildevand og regnvand)

De 3 byområder er kloakeret og spildevandet fra Vesterø og Byrum afledes til rensningsanlæg i Vesterø og spildevandet fra Østerby Havn afledes til rensningsanlæg i Østerby Havn.

3.4 Hændelser, risikoprofil og sårbarhed som grundlag for beredskabets udformning

3.4.1 Hændelser

Planlægningsgrundlaget er senest opdateret i forbindelse med udarbejdelsen af beredskabsplanen og bygger på den seneste nationale sårbarhedsudredning (2007) samt publiceret materiale fra ministerier og underliggende styrelser som Sundhedsstyrelsen, Beredskabsstyrelsen, Miljø- og Klimastyrelser, politi og efterretningsvæsen.

Der er taget udgangspunkt i hændelser som:

  • Er forekommet i Danmark eller i vore nabolande
  • Kan henføres til ekstreme vejrligssituationer som følge af klimaforandringer
  • Nedbrud eller svigt af kommunale serviceydelser, eksempelvis vand-, varmeforsyning og spildevandsafledning
  • Nedbrud af kommunens it-systemer
  • Svigt i offentlig transport (færgehavari)
  • Svigt af serviceydelser fra andre sektorer, for eksempel telefoni
  • Strejker
  • Epidemier
  • Ekstraordinære udskrivninger af patienter fra sygehuse til videre pleje og behandling i den primære sundhedssektor
  • CBRNE-hændelser
  • Terror

Over for uvarslede hændelser er der behov for en beredskabsplanlægning af generel karakter, der hurtigt kan sættes i værk.

Over for varslede hændelser, eksempelvis epidemier, ekstreme vejrligssituationer og varslede strejker, kan varslingsperioden være fra nogle få timer og op til flere uger. I de tilfælde er der tid til at supplere det stående beredskab og de forud fastlagte planer med andre målrettede forholdsregler.

Krisestyringsstaben vurderer varslede hændelser og træffer de nødvendige beslutninger, jf. afsnittet om krisestyringsstabens opgaver.

Alle afdelinger og institutioner har overvejet:

  • Deres sårbarhed overfor en række hændelser
  • Konsekvensen af hændelserne for borgerne
  • Mulighederne for at fortsætte den daglige drift efter en hændelse
  • Om andre hændelser bør indgå i de beredskabsmæssige overvejelser

hændelser

Eksempler

Sygdomme, epidemier

Pandemisk influenza

Influenza H1N1

Andre epidemier

Ekstremt vejrlig

Snestorm

Hedebølge

Skybrud eller voldsom regn

Orkan

Forsyningssvigt

El

Vand

Varme

Kloak

It

Telefoni

Offentlig transport (færgetrafik)

Strejke eller lignende

Strejke blandt udvalgte personalegrupper

Ulykker eller katastrofer i det omgivende samfund

Forurening af drikkevandsforsyningen

Udslip og spredning af giftstoffer i luften

Andre større ulykker

Andre forhold, der er indgået i overvejelserne er:

  • Hændelser, der medfører psykosociale påvirkninger af kommunens borgere
  • Ekstraordinær udskrivning af patienter fra sygehuse i nødsituationer

3.4.2 Kommunens risikoprofil

Med udgangspunkt i afdelingernes overvejelser af hændelser i pkt. 3.4.1, vurderes nedenstående risikoprofil at afspejle forholdene i kommunen. (Uddrag af et større antal scenarier)

Meget sjældent (hvert 25. år)

Ekstraordinær udskrivning af patienter fra sygehuse til kommunen.

Evakuering af bydel

Pandemisk influenza eller anden smitsom epidemi

Forurening af drikkevand

 

Sjældent

 

 

Længerevarende svigt af it eller offentlig telefoni

Større brand på plejehjemmet

 

 

Større trafikuheld

 

Længerevarende svigt af vandforsyning

 

 

 

Strejke

 

 

 

 

Afbrydelse af færgesejlads

 

 

 

Ofte

 

 

Længerevarende svigt af el-forsyning

 

 

Meget ofte (hvert år)

 

Ekstremt vejrlig

 

 

 

 

Forekommer

 

Konsekvens

Moderate

 

Alvorlige

 

Meget alvorlige

 

Kritiske

 

Eksempler

 

Personskader, gener for borgerne, driftsforstyrrelser

 

Kvæstede og døde, omfattende gener for borgerne, kritiske driftsforstyrrelser

3.4.3 Sårbarhed og beredskabets udformning

Alle hændelserne og deres mulige konsekvenser er indgået i overvejelserne ved udformning af kommunens beredskab.

Især over for forsyningssvigt af drikkevand, kloakafledning, elektricitet, it og offentlig telefoni er kommunens funktioner og institutioner sårbare. Sådanne hændelser kan medføre alvorlige konsekvenser for borgerne. Det er der taget hensyn til ved beredskabets udformning.

Store ulykker og terrorhændelser kan, hvis de sker i Læsø kommune, have meget alvorlige konsekvenser for kommunens borgere. Kommunens beredskab er tilrettelagt for bedst muligt at afbøde virkningerne af sådanne hændelser.

Pandemisk influenza eller andre smitsomme epidemier er kritiske hændelser. Det er hændelser som normalt er varslede. I Læsø kommune følger kommunens sundhedsfaglige beredskabsledelse udviklingen i risikobilledet og de tiltag, der gøres på regionalt eller statsligt niveau. Kommunens beredskab afpasses i overensstemmelse hermed.

Kommunen har vurderet konsekvenserne af, at også kommunens ansatte rammes under en epidemi. I de situationer disponeres kommunens personalemæssige ressourcer så pleje-, omsorgs-, pasnings- og undervisningsopgaver kan opretholdes. For administrative og tekniske afdelinger kan ikke-sygdomsramt personale løse de daglige opgaver.

Samlet set er kommunens beredskab bygget op omkring et stående beredskab der efter behov, kan suppleres med andre planlagte beredskaber, eksempelvis et krisestøtteberedskab, et socialfagligt beredskab og et kommunikationsberedskab. Hensigten er et robust og fleksibelt beredskab, der kan sammensættes efter behovet i en konkret situation.

3.5 Lovgrundlag

Det overordnede lovgrundlag for beredskabsplanlægningen er beredskabsloven, sygehusloven og bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering af det kommunale redningsberedskab.

Lovgrundlaget er i uddrag gengivet nedenstående.

3.6 Beredskabsloven (uddrag)

§ 1 Redningsberedskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, eller overhængende fare herfor.

§ 25 Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en samlet plan for kommunens beredskab. Planerne skal revideres i det omfang, udviklingen gør dette nødvendigt, dog mindst én gang i hver kommunal valgperiode.

§ 37 Kommunalbestyrelsen kan efter regler, der fastsættes af forsvarsministeren, pålægge offentlige myndigheder og offentlige og private virksomheder og institutioner at træffe foranstaltninger til deres beskyttelse under krise eller krig (bedriftsværn).

§ 57 Offentligt ansatte og ansatte i offentlige og private virksomheder og institutioner skal udføre de opgaver inden for den civile sektors beredskab, der pålægges dem.

3.7 Sundhedsloven (uddrag)

§ 210 Regionsrådet og kommunalbestyrelsen skal planlægge og gennemføre sådanne foranstaltninger, at der sikres syge og tilskadekomne nødvendig behandling i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Planen skal vedtages af henholdsvis regionsrådet og kommunalbestyrelsen i et møde.

Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for regionsråds og kommunalbestyrelsers planlægning og varetagelse af sundhedsberedskabet.

§ 211. Indenrigs- og sundhedsministeren kan i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, pålægge regionsrådet eller kommunalbestyrelsen at løse en sundhedsberedskabsopgave på en nærmere bestemt måde.

3.8 Bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering af det kommunale red-ningsberedskab (uddrag)

§ 1. Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en i forhold til lokale risici forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal sørge for varetagelsen af den tekniske ledelse af indsatsen på skadestedet.

§ 2. Det kommunale redningsberedskab skal identificere og analysere lokale risici, som skal lægges til grund for en dimensionering af beredskabet (risikoprofil).

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastlægger niveauet for det kommunale redningsberedskabs opgavevaretagelse (serviceniveau) på grundlag af risikoprofilen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fastlægger redningsberedskabets organisation, virksomhed, dimensionering og materiel på grundlag af risikoprofilen og serviceniveauet, jf. dog kapitel 2.

§ 4. Kommunens risikoprofil, serviceniveau, organisation, virksomhed, dimensionering og materiel, jf. § 2, skal beskrives i en plan for det kommunale redningsberedskab, som skal indgå i den samlede plan for kommunens beredskab, jf. beredskabslovens § 25.

3.9 Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v.

§ 1. Denne bekendtgørelse omfatter kommunalbestyrelsernes ansvar for planlægning af sundhedsberedskabet og regionsrådenes ansvar for planlægning af sundhedsberedskabet, herunder det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v. efter sundhedsloven.

Stk. 2. Planlægningen skal tage udgangspunkt i det daglige beredskab og sikre en fleksibel tilpasning af det daglige beredskab til mulige beredskabssituationer.

§ 3. Sundhedsberedskabet skal sikre, at sundhedsvæsenet kan udvide og omstille sin behandlings- og plejekapacitet m.v. ud over det daglige beredskab ved større ulykker og katastrofer, herunder krig.

Stk. 4. Beredskabet i den primære sundhedssektor, som er beredskabet i den del af sundhedsvæsenet, som ikke er en del af sygehusberedskabet, skal under større ulykker, katastrofer samt under krigsforhold sikre en videreførelse af de daglige opgaver, tilpasset de ændrede krav samt yderligere varetagelse af forebyggelses-, behandlings- og omsorgsopgaver.

§ 5. Regionsrådet og kommunalbestyrelserne er ansvarlige for at planlægge for og opbygge et sundhedsberedskab.

§ 6. Kommunalbestyrelsen skal én gang i hver valgperiode udarbejde og vedtage en plan for sundhedsberedskabet.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal koordinere planen med kommunens øvrige planlægning på beredskabsområdet – herunder planer for redningsberedskabet, regionsrådets plan for sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats samt med de omkringliggende kommuners sundhedsberedskabsplaner.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal forud for vedtagelsen af sundhedsberedskabsplanen indhente en udtalelse fra regionsrådet og de omkringliggende kommuner. Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt inddrage sundhedskoordinationsudvalget i koordineringen af kommunens sundhedsberedskabsplan med regionens sundhedsberedskabsplan og de øvrige i regionen beliggende kommuners sundhedsberedskabsplaner.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal forud for behandlingen af forslag til sundhedsberedskabsplan indhente Sundhedsstyrelsens og Lægemiddelstyrelsens rådgivning. Efter kommunalbestyrelsens vedtagelse sendes planen og senere ændringer heri til Sundhedsstyrelsen og den region, som kommunen er beliggende i.

§ 7. Med udgangspunkt i det daglige beredskab planlægges der for udvidelse af beredskabet med henblik på, at der i en katastrofesituation kan opfyldes yderligere behov, jf. § 3, under anvendelse af de samlede ressourcer i sundhedsvæsenet.

§ 8. Planen udarbejdes på baggrund af nationale trusselsvurderinger og en lokal risiko- og sårbarhedsvurdering efter reglerne i § 12.

§ 9. Planen skal beskrive kommunens målsætning for sundhedsberedskabet, herunder for:

1) indsats over for ekstraordinært udskrevne patienter samt andre syge, tilskadekomne og smittede, der opholder sig i eget hjem,

2) samarbejde med regionsrådet og omkringliggende kommuner om sundhedsberedskabet,

3) kommunikation mellem personer, der deltager i sundhedsberedskabet, herunder regionens aktører,

4) aktivering af sundhedsberedskabet, herunder samarbejdet med Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK),

5) kvalitet og kvalitetssikring, og

6) uddannelses- og øvelsesvirksomhed, evt. i samarbejde med region og tilgrænsende kommuner.

§ 12. Planen skal udarbejdes på baggrund af nationale sikkerheds- og beredskabsmæssige trusselsvurderinger og en lokalt foretaget risiko- og sårbarhedsvurdering.

Stk. 2. Risiko- og sårbarhedsvurderingen skal indeholde følgende elementer:

1) Kortlægning af kritiske funktioner og opgaver i sundhedsvæsenet, dvs. en beskrivelse af varer, aktiviteter og tjenesteydelser, som er nødvendige for sundhedsvæsenets funktionsdygtighed, og som skal sikres eller opretholdes ved ulykker og katastrofer.

2) Identifikation af trusler/hændelser, som kan hindre, at sundhedsvæsenet kan fungere eller sætte det under betydeligt pres, f.eks. pandemier, masseskader og biologisk terror. Ved identifikation af sådanne trusler og hændelser skal der navnlig tages udgangspunkt i områdets befolkningstæthed, industri i området, håndtering og transport af farligt gods, forekomst af forsamlinger af større menneskemængder m.v.

3) Analyse af sundhedsberedskabets kapacitet i forhold til f.eks. sygehuse med akutberedskab, mulighed for at udføre udvidet præhospital behandling samt en vurdering af sundhedsberedskabets og andre sektorers gensidige afhængighed, herunder af vand, el, it- og telekommunikation, transport, vejnettets beskaffenhed m.v.

4) Analyse af sandsynlighed for at nærmere bestemte hændelser vil forekomme samt mulige konsekvenser heraf, under hensyn til sundhedsberedskabets kapaciteter, jf. nr. 3.

5) Risiko- og sårbarhedsprofil, som omfatter en samlet vurdering af resultaterne af de under nr. 1-4 nævnte analyser.

3.10 Beskyttelsesrums-/sikringsrumsloven (uddrag)

§ 1 Kommunalbestyrelsen varetager opførelse, vedligeholdelse, drift, samt klargøring af offentlige beskyttelsesrum.

§ 4 Kommunalbestyrelsen kan påbyde, at der skal opføres sikringsrum i nye bygninger.

§ 6 Sikringsrum kan anvendes til andre formål, så længe forsvarsministeren ikke har bestemt, at de skal anvendes eller klargøres til beskyttelsesrum. Denne benyttelse må ikke forringe rummenes brugbarhed som beskyttelsesrum, og de skal kunne klargøres til beskyttelsesrum med et varsel, som forsvarsministeren kan fastsætte.

Beredskabsplan for kystforurening

1. Indledning

Læsø Kommunes beredskabsplan for kystforurening er udarbejdet i henhold til Havmiljølovens § 35 stk. 2 samt ”Vejledning om strandrensning – februar 2008”. Planen er et supplement til kommunens overordnede beredskabsplan og sætter klare retningslinjer for beredskabet i tilfælde af olieforurening af kysterne på Læsø.

Planen gælder således for Læsø Kommune ved bekæmpelse af forurening i havne og sanering af kyststrækninger i tilfælde af væsentlig forurening med olie, kemikalier og lignende, eksempelvis ilanddrevne tromler.

I forbindelse med planens udarbejdelse er der indgået aftale om anvendelse af materialer til bekæmpelse af forurening med de respektive havnefogeder i havnene på Læsø. Personalet i kommunens to havne indgår endvidere som en aktiv del af denne beredskabsplan i samarbejde med kommunens øvrige beredskab.

Planen er godkendt af kommunalbestyrelsen d.28/4 2014, og er sendt til orientering til Beredskabsstyrelsen, Søværnets Operative Kommando (SOK), Naturstyrelsen Vendsyssel samt Miljøstyrelsen.

2. Diagram med alarmeringsprocedure og forureningsniveau

I tilfælde af forurening på kyster eller i havne skal følgende alarmeringsprocedure følges:

I tilfælde af forurening på kyster eller i havne skelnes der mellem følgende indsatsniveauer i forhold til forureningsniveauer, se i øvrigt afsnit 5:

3. Anmeldelse til Miljøstyrelsen og SOK

Før rensning af kysten iværksættes er det vigtigt at anmelde uheldet til Miljøstyrelsen, således at udgifterne til oprydningen kan refunderes. Dog er det tilsvarende vigtigt at få startet indsatsen mod forureningen så hurtigt som muligt, så omfanget af forureningen begrænses.

Anmeldelse til Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsen orienteres i første omgang via telefon eller e-mail1).

1) Jf. Strandrensingsbekendtgørelsens Bilag 1. (Bekendtgørelse om refusion af udgifter til beredskab, bekæmpelses- og saneringsforanstaltninger, samt affaldsbortskaffelser vedrørende olie- og kemikalieforurening, BEK nr. 1630 af 13/12 2006). Bekendtgørelsen findes i denne plans Bilag 8.

Miljøstyrelsen skal her informeres om sted/kyststrækning, tid for uheldet, anmelders navn, telefonnummer til kommunen, anmeldelsestidspunkt samt kontaktperson.

Kontaktoplysninger: Bente Sørensen, Miljøstyrelsen, direkte nummer 72 54 44 46 (mandag-fredag Kl. 9- 16). Udenfor kontortid skal forureningen anmeldes på e-mail til bs@mst.dk.

Efterfølgende orienteres Miljøstyrelsen mere detaljeret via brev eller e-mail om forureningens karakter og omfang, den påtænkte indsats samt et overslag over udgifter.

Anmeldelse til SOK

Søværnets Operative Kommando skal orienteres ved forurening af kysten, så de kan sammenholde oplysningerne med eventuelle andre anmeldelser af samme eller andre forureninger.

Anmodning om assistance fra Beredskabsstyrelsen Nordjylland

Der kan anmodes om assistance fra Beredskabscenter Nordjylland ved større forureninger af kysten. Anmodningen sker enten via SOK eller via den stab, der er nedsat ved større ulykker, jf. afsnit 5.

Assistance fra Naturstyrelsen, Vendsyssel

Naturstyrelsen kontaktes, hvis der er konstateret olieindsmurte havpattedyr eller fugle. Naturstyrelsen sørger for korrekt aflivning af fugle og rensning eller aflivning af pattedyr i henhold til Beredskabsplan for Havpattedyr2).

2) Beredskabsplan for havpattedyr, udgivet af Miljøministeriet, Naturstyrelsen februar 2012, J.nr. NST-369-00002 

Der tages kontakt til vildtkonsulenten fra Naturstyrelsen, Vendsyssel (tlf. 72 54 39 85, mobil 26 87 54 60), som er beslutningstager ift. indsats. Der kan alternativt tages kontakt til Dyrenes Beskyttelse på tlf. 1812, som efterfølgende kontakter vildtkonsulenten.

Naturstyrelsen indsamler og indberetter oplysninger om dødfundne eller aflivede havpattedyr og kontakter beredskabet i tilfælde af sygdomsudbrud eller massedødsfald, samt fund af sjældne arter. Derudover indsamler Naturstyrelsen efter aftale prøver af strandede dyr.

4. Planens geografiske omfang

Beredskabsplanen dækker kysterne i Læsø Kommune, herunder Læsø, Nordre Rønner og alle små-øer i kommunen. Se desuden planens kortbilag.

Vesterø Havn

Østerby Havn

 

5. Vurdering af forureningens omfang

Oprensningsniveau 1 - 3

Når melding om forurening med olie eller lignende indløber, besigtiger den vagthavende indsatsleder forureningens omfang. Behovet for indsats af mandskab og materiel vurderes ud fra områdets sårbarhed. Vagthavende sikrer derefter, at alarmcentralen er orienteret, så de relevante myndigheder bliver underrettet (se afsnit 2).

Ved melding om forurening på hverdage indenfor normal arbejdstid kontakter vagthavende indsatsleder kommunens miljøteam hurtigst muligt efter ankomst til skadestedet eller undervejs dertil. Miljøteamet sørger derefter for at orientere Miljøstyrelsen og DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi (Tidligere DMU). Uden for normal arbejdstid kontaktes en medarbejder i miljøteamet via privat mobil. Miljøteamet sørger for at kontakte Miljøstyrelsen og DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.

Oprensningsniveau 1, Kommunen

Mindre forurening med olie eller kemikalier på stranden / i havnen inden for kommunen. Efter melding til miljøteamet iværksætter vagthavende indsatsleder de foranstaltninger, der skønnes nødvendige, idet der primært benyttes kommunens eget mandskab og materiel. Hvis det skønnes nødvendigt, kan assistance rekvireres fra Læsø Kommunes materielgård, og lokale entreprenører kan benyttes. Vagthavende indsatsleder kontakter selv de øvrige relevante myndigheder.

Oprensningsniveau 2, Flere kommuner

Større forurening med olie eller kemikalier eller forureninger, der omfatter flere kommuner. Efter miljøteamet er informeret sørger vagthavende indsatsleder for, at kommunens mandskab og materiel straks indsættes. Samtidig kontaktes den lokale politikreds, der orienterer Miljøstyrelse, SOK m.fl. Inden for normal kontortid kontaktes Miljøstyrelsen straks.

De lokale beredskaber aftaler med nabokommunen hvilken indsats, der yderligere skal iværksættes. Afhængig af forureningens omfang kan indsættes yderligere mandskab og materiel fra nabokommuner og entreprenører, samt evt. Beredskabsstyrelsen Thisted. Skønnes det nødvendigt at søge assistance fra de statslige myndigheder, kontakter indsatslederen den vagthavende i Miljøstyrelsen.

Oprensningsniveau 3, Staten

Alvorlige og mere omfattende forureninger med olie, kemikalier m.m. over større strækninger. Efter melding til miljøteamet indsætter vagthavende indsatsleder straks alt tilgængeligt materiel og mandskab fra kommunen og de lokale entreprenører. Vagthavende indsatsleder i kommunen rekvirerer via den lokale politikreds supplerende assistance.

Politiet sørger for at kontakte Miljøstyrelse / miljøcenteret, SOK og Naturstyrelsen.

Vagthavende indsatsleder drøfter koordineringen af indsatsen med Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen indsætter efter behov hjælp fra de tilgrænsende kommuner, samt de statslige myndigheders mandskab og materiel. Strækker forureningen sig over flere kommuner, fordeles personel og materiel ud fra en samlet prioritering af behovet for akut indsats.

6. Almindelige retningslinjer for aktionen

Indsatslederens placering

Ved større forureninger oprettes et KST (kommandostade) med kommunikationsmidler. Til betjening af KST placeres en medarbejdere med uddannelse i radio/telefonpasning/GIS.

Indsatslederen kan opholde sig på KST eller i indsatsområdet. Indsatslederen har direkte kontakt til KST.

Ved større uheld oprettes et KSN (kommandostation / stab) i et egnet lokale.

I KSN samles repræsentanter for beredskabet, miljøteamet, politi og eventuelt SOK, Naturstyrelsen, og evt. nabokommuner.

Billeddokumentation

Der tages fotos af forureningen på stranden og forureningens udbredelse konstateres. Brug E-skiltenumre sammen med stedangivelser og kortbilag.

Etablering af flydespærringer

For at forhindre spredning af olien bør der hurtigst muligt udlægges flydespærrer omkring olien. Flydespærrer kan også bruges til at fastholde olie på en bestemt kyststrækning eller til at lede olie uden om sårbare områder.

Ved risiko for forurening af havne kan disse blokeres ved indsejlingen med flydespærringer for at mindske forureningen mest muligt.

Halmballer og sandsække kan ligeledes bruges til at beskytte sårbare områder eller fastholde olien.

Adgangsveje / Tilkørselsveje

Tilkørselsveje er markeret på kortbilag 4. Hvis der er spærringer som bomme eller store sten m.v. er dette angivet på kortbilaget.

Stranden er ikke tilgængelig overalt, men der kan nogle steder køres fra en tilkørselsvej til et givent sted langs med stranden. Stranden er dog visse steder så smal, at der skal køres i vandkanten.

Indsats

Brug af enhver form for kemiske dispergeringsmidler skal godkendes af Miljøstyrelsen i hvert enkelt tilfælde.

Aflivning af fugle og dyr

Jf. afsnit 3 kontaktes Naturstyrelsen, hvis der er konstateret olieindsmurte havpattedyr eller fugle. Naturstyrelsen sørger for korrekt aflivning af fugle og rensning eller aflivning af pattedyr i henhold til Beredskabsplan for Havpattedyr.

Bortskaffelse af olieaffald

Beredskabsledelsen afgør i samråd med affaldsmyndigheden i hvert enkelt tilfælde, hvordan det opsamlede olieaffald m.v. bortskaffes. Bortskaffelsesmetoden er afhængig af forureningens omfang, art og konsistens. Det forurenede materiale skal så vidt muligt sorteres, se detaljer i afsnit 8.

Prøvetagning

For retningslinjer til prøvetagning af olieprøver, se afsnit 7 og Bilag 4. Kontakt evt. SOK eller Nationalt Center for Miljø og Energi / Aarhus Universitet.

Ilanddrevne tromler, beholdere og lignende

Bortskaffelse af ilanddrevne tromler, kasser, beholdere og lignende, som kan være akut farlige, fjernes først efter samråd med politiet.

Rengøring af udstyr

Olieindsmurte presenninger, overtræksdragter, gummistøvler, vaders etc. indsamles og skal køres til destruktion.

Rengøring af maskiner og udstyr skal tilrettelægges på en sådan måde, at forureningen ikke spredes til omgivelserne. Håndværktøj og mindre maskiner kan transporteres til vaskepladser med olieudskiller.

Kørende materiel, der ikke borttransporteres på blokvogn eller lignende, skal rengøres på stedet med for eksempel højtryksrenseanlæg. Blandingen af olie/vand/rensemiddel skal opsamles og køres til godkendt destruktion.

Indsatsledelsen har ansvaret for, at der oprettes de nødvendige rensepladser.

7. Prøvetagning og log

Indsamling af prøver fra forureningen

Omhyggelig prøvetagning er meget vigtig for senere at kunne anvende olieprøver i forbindelse med en eventuel bevisførelse og eventuelle retssager mod forureneren.

Olieprøveudstyr med 12 prøveflasker er placeret i indsatslederbilen. Der findes yderligere et sæt med 12 prøveflasker hos Falck i Byrum.

Beredskabet og miljømyndigheden skal løbende foretages optegnelser (log) om hændelsesforløbet, samt dokumentation af forureningens omfang og af de afholdte udgifter.

Der udtages to prøver af den indkomne olie. Prøverne udtages i hver ende af forureningen for at kunne påvise, at der er tale om én forurener. Hvis der er tale om en stor/langstrakt forurening skal der udtages flere prøver. Se i Bilag 4, hvordan prøverne udtages.

Derefter udfyldes oplysningsskemaet i Bilag 5. Skemaet og olieprøver afleveres til kommunens miljømedarbejder, som sender prøverne til analyse.

Oprensningsniveau 1 (Kommunen)

Miljømedarbejderen indsamler prøver fra forureningen, sender prøver til analyse hos DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi og foretager løbende optegnelser om hændelsesforløb.

Der skal samles dokumentation for forureningens omfang (mængde og udbredelse) samt de afholdte udgifter i forbindelse med strandrensningen. Disse funktioner varetages ved oprensningsniveau 1 af kommunens miljømedarbejder med mindre anden aftale indgås.

Oprensningsniveau 2 og 3 (kommuner og stat)

Staten koordinerer (sammen med kommunerne, Beredskabscenter og SOK) indsamling af prøver fra forurening af kysten, sender prøver til analyse og foretager løbende optegnelser om hændelsesforløbet.

SOK sørger for indsamling af prøver på åbent hav.

Der skal samles dokumentation for forureningens omfang og afholdte udgifter. Disse funktioner varetages ved oprensningsniveau 2 af kommunerne og ved oprensningsniveau 3 af staten.

Olieprøver skal sendes til analyse hos DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.

8. Bortskaffelse af affald

Beredskabsledelsen og miljømyndigheden afgør i hvert tilfælde, hvordan det opsamlede affald bedst kan bortskaffes. Der skal så vidt muligt foretages en sortering af det indsamlede materiale i nedenstående typer, jævnfør Miljøstyrelsens vejledning om strandrensning februar 2008:

1. Ren olie: Olie der ikke i særlig omfang er forurenet med havvand eller strandmateriale.

2. Vandholdig olie, emulsion af olie og vand, Vand-i-olie emulsioner og olieblandet is /sne.

3. Olie i fast form: Tjæreagtige klumper, asfaltklumper.

4. Olieholdigt, fast materiale: tang, planterester, opsugningsmidler. drivtømmer, tønder, dåser, plastrester m.m.

5. Olieholdigt, fast materiale: Døde fugle, havpattedyr og fisk.

6. Olieholdigt, fast materiale: Sand, jord og sten.

Deponering sker til genbrugspladsen Kokvad, som er vist på kortbilag 4.

Direkte bortskaffelse

Så vidt det er muligt, bortskaffes affaldet ved direkte bortkørsel til modtageanlæg.

Mindre mængder (< 200 kg) kan bortskaffes til Læsø Kommunes genbrugsstation i Kokvad, Byrum. For større mængder af affald tages kontakt til miljømedarbejderen i kommunen.

Type 5, døde fugle og havpattedyr, håndteres af Naturstyrelsen i henhold til Beredskabsplan for Havpattedyr, jf. også afsnit 3. Naturstyrelsen håndterer bortskaffelsen af strandede dyr på Naturstyrelsens arealer samt de mest besøgte strande i højsæsonen.

Døde sæler efterlades typisk til naturlig omsætning på mindre befærdede arealer. På private grunde skal grundejeren selv bekoste en bortskaffelse, hvis det ønskes. Naturstyrelsen har ikke pligt til at bortskaffe døde dyr, men fjerner oftest aflivede havpattedyr hvis muligt.

Alle døde havpattedyr indberettes til vildtkonsulenten fra Naturstyrelsen.

Midlertidige små depoter

Hvis forureningen er af et sådant omfang, at det ikke er muligt at bortkøre affaldet, kan der etableres midlertidige deponeringssteder. Midlertidige gravede depoter bør kun etableres, hvis det er strengt nødvendigt.

Midlertidige depoter af f.eks. tætte containere kan dog etableres efter behov nær det forurenede område. Det kan desuden være nødvendigt at etablere små lokale depoter ved opsamlingsstederne i nærheden af kysten. Små depoter kan etableres på f.eks. lokale parkeringspladser tæt på opsamlingsstederne. De små lokale depoter kan for eksempel bestå af tætte containere, hvor olie og olieaffald samles til videre transport.

Depoterne skal placeres under hensyntagen til både recipient- og vandindvindingsmæssige interesser, tilkørselsforhold, samt miljø- og sikkerhedsmæssige forhold som lugtgener og risiko for brandfare. Små lokale depoter skal ikke miljøgodkendes. Containere skal benyttes frem for gravede depoter. Ved midlertidig deponering foretages også en sortering af det forurenede materiale.

Midlertidige depoter overvåges løbende og skal afvikles hurtigst muligt for at undgå udsivning fra dem til grundvand og naturområder.

Større midlertidige oplagringssteder

Ved meget store forureninger, hvor store mængder olie samles til midlertidig deponering, kan der etableres større depoter på den eksisterende losseplads. Større midlertidige depoter skal miljøgodkendes af kommunens miljømedarbejder.

Indretning af depoter

Midlertidige depoter bør så vidt muligt bestå af helt tætte containere (eller containere foret med membran, fugeskum e.l.). Anvendes der eksempelvis et gravet depot i stedet for containere til depot, skal depotet være forsynet med mindst en plastikmembran. Flere mindre depoter kan være en fordel frem for et stort. Det gør det nemmere at foretage en sortering af det forurenede materiale.

Alternativ placering af olieaffald kan f.eks. være i gylletanke, industrianlæg eller lignende. Både små og store midlertidige depoter skal afvikles hurtigst muligt.

9. Arbejdsmiljø

Ved aktivering af beredskabet skal indsatslederen efter samråd med arbejdstilsynet sikre, at det involverede mandskab arbejder under arbejdsmiljømæssige forsvarlige forhold. Det skal sikres at der tages de nødvendige forholdsregler i forhold til oliens giftighed. Det skal ligeledes sikres, at der forefindes en hensigtsmæssig beklædning til rådighed, samt at mandskabet har mulighed for et efterfølgende bad.

For oplysninger om stoffers giftighed se evt. www.brs.dk eller kontakt Kemisk Beredskab hos Beredskabsstyrelsen, se telefonlisten i Bilag 2.

10. Pressekontakt

Beredskabschefen / indsatslederen er ansvarlig for kontakt til pressen ved mindre uheld og for at holde pressen orienteret i nødvendigt omfang.

Det er nødvendigt med et åbent og konstruktivt samarbejde med pressen.

Indsatslederen skal være opmærksom på, at pressen kan bruges konstruktivt til at formidle vigtige forholdsregler eller andre budskaber, som skal ud til et større antal mennesker. Budskabet kan f.eks. være at holde uvedkommende væk fra forurenede områder eller at omdirigere trafikken fra veje, der er spærret på grund af oprydning.

Hvis det skønnes hensigtsmæssigt kan pressekontakten overdrages til krisestyringsstaben.

Ved større uheld skal miljømedarbejderen orientere krisestyringsstaben.

Kommunens hjemmeside kan ligeledes bruges til at informere om uheldet. Specielt ved store og langvarige uheld kan det være en fordel at informere både til borgere og presse via en hjemmeside.

Ved forureninger på oprensningsniveau 3 overtager staten og politiet en stor del af pressekontakten. I sådanne tilfælde bør det være staben (KSN) der udtaler sig om de strategiske beslutninger.

11. Fordeling af udgifter og refusion af udgifter

Udgifterne til beredskab, bekæmpelse og strandrensning fordeles i henhold til bekendtgørelse 1630 af 13. december 2006 (strandrensningsbekendtgørelsen) om refusion af udgifter til beredskab, bekæmpelse og saneringsforanstaltninger samt affaldsbortskaffelse vedrørende olie- og kemikalieforurening, se Bilag 8.

Udgifterne til opretholdelse af beredskabet betales af parterne hver især.

Kommunen kan pålægge havnene at sørge for at der er nødvendigt udstyr til rådighed. Udgifter (udlæg) til oprensning af strande m.m. afholdes i første omgang af kommunen, men refunderes efterfølgende af staten hvis Miljøstyrelsen har godkendt indsatsen, eller af forureneren, hvis denne er kendt.

Det forudsætter at oprydningen først er blevet anmeldt til Miljøstyrelsen (se afsnit 3).

For at opnå fuld refusion fra Staten, har beredskabet, Natur & Vej og miljømyndigheden

ansvar for:

-at registrere de iværksatte foranstaltninger i kronologisk rækkefølge (minutrapport),

-at udarbejde timesedler for personel og materiel

-at sikre sig dokumentation for øvrige udgifter

En eventuel udgiftsfordeling i forbindelse med gennemførelse af større saneringsopgaver aftales konkret i hver enkelt sag mellem de berørte kommuner og staten.

Såfremt skadevolder findes, kan økonomisk regres rettes overfor denne. Miljøstyrelsen tager stilling hertil i hver enkelt sag3).

3) Jf. http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Havmiljoe/Olie_og_kemikalieforurening/default.htm#Udgifterne

12. Øvelser og uddannelse

Til kontrol af beredskabets funktion bør der afholdes regelmæssige øvelser, hvor såvel det kommunale beredskab som det regionale beredskab deltager. Øvelsen tilrettelægges eventuelt i samarbejde med nabokommuner og SOK.

Det anbefales at beredskabschefer og andet personale deltager i Beredskabsstyrelsens kurser om Havberedskab og Stabsmanagement / Tværfaglig ledelse.

13. Revision af planen

Beredskabsplanen ajourføres løbende. De involverede parter holder gensidigt hinanden orienteret om aktuelle ændringer.

Beredskabsplanen tages op til vurdering mindst hvert 5. år, næste gang i 2019.

Telefonlister ajourføres mindst en gang årligt, samt ved større ændringer og ved omorganiseringer.

Kommunen skal underrette Miljøstyrelsen og SOK om deres strandrensningsplaner og ændringer i disse.

Bilag 1

Navn

Funktion

Telefonnummer

E-mail

Morten Pihler

Beredskabschef

 

24 98 35 95

mpi@laesoe.dk

Indsatsleder

 

 

96 45 21 10 eller 112

 

Alex Rasmussen

Havnefoged Vesterø Havn

 

96 21 31 56

Mobil 20 33 92 22

 

ar@laesoe.dk

Kurt Kiil Nielsen

Havnefoged Østerby Havn

 

96 21 31 61

Mobil 20 24 80 27

 

kkn@laesoe.dk

Havneassistent

Østerby Havn

30 54 33 48

 

 

Havneassistent

Vesterø Havn

 

30 69 81 05

 

Stine P. Hansen

Miljømedarbejder ved Læsø Kommune

 

Tlf. 96 21 30 37

Mobil 31 38 80 58

sph@laesoe.dk

Landpoliti Læsø, v. Per Nielsen

 

Politiassistent

98 49 14 48 eller 114

Mobil 51 42 10 71

 

Tobias Birch Johansen

 

Borgmester

51 35 72 22

tobiasjohansen@laesoe.dk

Søren Abildtrup

Kommunaldirektør

 

96 21 30 15

Mobil 30 51 88 64

 

sa@laesoe.dk

Verner Larsen,

Læsø VVS

 

VVS

21 42 12 09

 

 

Øens VVS

VVS

 

98 49 91 00

 

El-vagt

Forsyning

21 42 12 79

 

 

Nicklas Christiansen,

Østerby El-service

 

El-vagt

 

61 26 85 03

 

Carl Hørby,

Læsø Kloak Service

 

Kloakservice, slamsuger

40 37 90 03

 

Læsø Færgen

 

Lai Mortensen, vedligeholdelseschef,

kontaktperson ved færgen

 

98 49 90 22

Mobil 40 13 40 22

info@laesoe-line.dk

Læge

 

98 49 15 88

 

 

Bilag 2

Navn

Adresse

Telefonnummer

E-mail

Aarhus Universitet DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

Nationalt Center for Miljø og Energi – Aarhus Universitet

Frederiksborgvej 399

4000 Roskilde

Afdeling: MITO

(ved olieprøver: mærkes ”Olieprøver”)

 

Prøv først e-mail, alternativt:

Pia Lassen, 87 15 85 81

Charlotte Schiødt, 87 15 87 22

Anne Winding, 87 15 86 15

dmuolie@dmu.dk

Søværnets Operative Kommando (SOK)

Postboks 1483

8220 Brabrand

 

89 43 30 99 – bed om vagthavende

sok@mil.dk

 

Maritime Assistance Service (MAS under SOK)

Postboks 1483

8220 Brabrand

 

89 43 34 10 direkte

89 43 32 11 vagt

martinahl@mil.dk

Beredskabsstyrelsen Nordjylland

Simons Bakke 25

7700 Thisted

 

96 17 72 00

brsnj@brs.dk

Kemisk Beredskab hos Beredskabsstyrelsen

Datavej 16

3460 Birkerød

 

45 90 60 00 (omstilling)

kemi@brs.dk

Bente Sørensen, Miljøstyrelsen (ifm. refusion af udgifter, jf. afsnit 3)

 

Strandgade 29

1401 København K

 

72 54 44 46 (mandag-fredag Kl. 9- 16)

Udenfor kontortid skal forureningen anmeldes på e-mail til bs@mst.dk

Miljøstyrelsen

Strandgade 29

1401 København K

 

72 54 40 00

mst@mst.dk

Naturstyrelsen Vendsyssel

Sct. Laurentii Vej 148

9990 Skagen

 

72 54 30 00

vsy@nst.dk

Vildtkonsulenten, Naturstyrels Vendsyssel ang. nødstedte dyr og døde dyr

 

Sct. Laurentii Vej 148

9990 Skagen

72 54 39 85

Mobil: 26 87 54 60

msh@nst.dk

Dyrenes Beskyttelse

Alhambravej 15

1826 Frederiksberg C

 

Akut: 1812

33 28 70 00

db@dyrenesbeskyttelse.dk

Rekvirering af glas til olieprøver: Brian Aggerholm hos MAS (afdeling i SOK)

 

Postboks 1483

8220 Brabrand

 

Sok-ob033@mil.dk

Eller mas@sok.dk

Nordjyllands Politi

Jyllandsgade 27

9000 Aalborg

 

112/114

96 30 14 48

njyl@politi.dk

Lægevagt

 

70 15 03 00

 

 

Bilag 3

Type

Antal

Placering

 

 

Østerby Havn

Olieabsorb. Flydespærre

36 m

 

2

Østerby Havn

 

Gummibåd/redningsbåd

 

 

 

 

Sandsække

 

 

 

 

6 kg CO2

 

1

Østerby Havn, Bødehuset, 1. sal

 

6 kg pulverslukker

 

10

Østerby Havn, fordelt på havneområdet, se kort

 

Redningskranse

 

5

Østerby Havn, fordelt på havneområdet, se kort

 

Førstehjælpskasse

 

1

Østerby Havn, havnefogedens kontor

 

Vesterø Havn

Olieabsorb. Flydespærre

45m

1

Vesterø Havn

 

Lænsepumpe (lille)

1

Vesterø Havn, Bødehuset (sydvestlige hjørne)

 

Gummibåd/redningsbåd

 

 

 

 

Sandsække

 

 

 

 

6 kg CO2

 

1

Vesterø Havn, Bødehuset, 1. sal

 

6 kg pulverslukker

 

7

Vesterø Havn, fordelt på havneområdet, se kort

 

Redningskranse

 

7

Vesterø Havn, fordelt på havneområdet, se kort

 

Førstehjælpskasse

 

2

Vesterø Havn, havnefogedens kontor og Vesterø Havns værksted

 

Hjertestarter

1

Vesterø Havn, Bødehuset

 

 

 

 

 

 

 

Betegnelse

Int. Nr.

Udstyr

TOTAL VÆGT

Bemærkninger

 

Beredskabet

 

 

 

 

Olieabsorberende midler til vand og til land

 

 

 

 

 

Baljer og kar til opsamling

 

 

 

 

 

Plast til afdækning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bilag 4

Olieforurening på strande.

Udtagelse og forsendelse af olieprøver.   

Prøveudtagning foretages i henhold til:

Vejledningen for strandrensning, juli 2007, afsnit 10

Prøveudtagning:

Prøverne udtages i rene glas. Disse findes i indsatslederbilen og kan løbende rekvireres hos Brian Aggerholm fra Maritime Assistance Service (MAS).

- Der udtages olieprøver fra de geografiske hjørner af forureningen. Hvis der er tale om en stor forurening udtages yderligere olieprøver fra forskellige områder i forureningen, således at det kan fastslås om forureningen stammer fra en og samme kilde.

- Forefindes der både oliefilm og olieklumper, skal der udtages prøver af begge dele. Prøverne beskrives hver for sig.

- Er forureningen spredt over flere områder, udtages olieprøver fra samtlige områder. Dette for at konstatere om forureningen stammer fra samme kilde.

- Driver forureningen ind over flere dage, skal der indsamles olieprøver hver dag. Dette for at konstatere om forureningen stammer fra samme kilde.

Indsamling af olieprøver fra fugle og dyr indsmurt i olie.

For at sikre korrekt procedure i disse tilfælde, kontaktes vagthavende officer hos MAS (Maritime Assistance Service), telefon 89 43 30 99 bed om vagthavende officer hos MAS.

Mærkning af olieprøver:

Udfyld 3 mærkater. (findes i indsatslederbilen). Prøverne mærkes med dato, måned, år, prøve-nr. og lokalitet. F.eks. 29/10/08 = den 29. oktober 2008, prøve nr. 1 sted: Danzigmann strand. Prøve nr. 2 Jegens strand.
Samtidigt udfyldes oplysningsskemaet for olieprøver.

Husk at signere mærkater og oplysningsskema.

Prøveglasset forsynes med en mærkat, hvorefter det kommes ned i en plastpose. For at sikre at prøven ikke ændres/manipuleres, plomberes plastposen ved at sætte den anden mærkat over lukningen af plastposen. Dette sikrer at plastposen ikke kan åbnes uden det kan ses.

Prøveglasset lægges i forsendelsesrøret (altid 2 glas i røret). Forsendelsesrøret forsegles med armeret tape i længderetningen, hele vejen rundt. Samlingen skal være i den ene ende, således at den ene label der repræsenter den ene af olieprøverne i forsendelsesrøret kan placeres over denne samling. Dette for at sikre at emballagen ikke kan åbnes uden at det ses.

Mærkaten fra den anden olieprøve sættes på forsendelsesrøret, der nu er klar til forsendelse.

Forsendelse af olieprøver skal ske til:

Nationalt Center for Miljø og Energi

Frederiksborgvej 399

4000 Roskilde

Mrk. Olieprøver

Bilag 5

Prøvetagningsskema

Identifikations-nr. (som anført på flaske)

 

Prøveudtager

Navn:

Tlf.:

Mail:

Evt. om bord på skibet:

 

  1. Prøvetagning. Tid/Init.

Dato:

Klokken:

Prøvetagers initialer:

 

  1. Sted for prøvetagning

Til SØS (Længde/Bredde, Pejling/afstand):

 

På LAND (Reference til kort, Stednavn):

 

Fra TANK (nr. på tank og i hvilken højde prøven er taget i):

 

Fra LAST (rum, SB eller BB side, for eller agter):

 

  1. Vejrforhold

Vind

 

Retning:

Hastighed:

Strøm

Retning:

Hastighed:

 

Temperatur

Luft:

Vand:

 

Sigtbarhed (sol, overskyet, god sigt, dårlig sigt):

 

  1. Prøvetagningsmetode

 

 

  1. Prøvemateriale

Konsistens (tykt-/tyndtflydende, olieklumper, blandet med vand/sand/tang eller andet):

 

Farve (lys, mørk, fluorescerende m.v.):

 

Lugt:

 

  1. Forureningen

Udbredelse (længde, bredde, tykkelse m.v.):

 

Optræden (i bælter, i flager, i klumper (størrelse), i klatter m.v.):

 

Evt. andre observationer:

 

UNDERSKRIFT:

 

 _______________________________________________________

 

             

Bilag 6

Log

Dato

Tidspkt.

Initialer

Hændelse/Aktivitet/Underretning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bilag 7

ANMELDELSE AF KYSTFORURENING

Til: Miljøstyrelsen

Strandgade 29, 1401 København K

Fra: Læsø Kommune

Doktorvejen 2, Byrum, 9940 Læsø

Tlf.:            72 54 40 00

E-mail:     mst@mst.dk

Tlf.:            96 21 30 00

E-mail:     kommunen@laesoe.dk

Orientering:

Dags Dato:

Dato for forureningshændelse:

 

Anmelder/Kontakt

Tlf.:

 

Navn:

 

Mobil:

 

E-mail:

Forureningssted

 

 

Forureningens art

 

 

Forureningens karakter

 

 

Forureningens omfang

 

 

Foranstaltninger

(iværksatte/påtænkte)

 

 

 

Omkostninger

(samlet overslag)

 

Øvrige bemærkninger

 

 

Bilag 8

Strandrensningsbekendtgørelsen – BEK. nr. 1630 af 13/12/2006 (Bekendtgørelse om refusion af udgifter til beredskab, bekæmpelses- og saneringsforanstaltninger, samt affaldsbortskaffelse vedrørende olie- og kemikalieforurening) https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=12960

I medfør af § 35 a, § 36, stk. 2, og § 48, stk. 1 og 2, i lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 925 af 28. september 2005, som ændret ved § 1 i lov nr. 564 af 24. juni 2005 og § 2 i lov nr. 1571 af 20. december 2006 og efter forhandling med de statslige havnemyndigheder, KL og havneorganisationerne, fastsættes:

§ 1. Udgifter til anskaffelse og vedligeholdelse af materiel til det kommunale beredskab afholdes af kommunalbestyrelsen, og udgifter til det statslige beredskab afholdes af staten.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at udgifter til anskaffelse og vedligeholdelse af materiel til bekæmpelse af forurening i havne afholdes af havnebestyrelsen.

§ 2. Udgifter til bekæmpelse af olie- og kemikalieforurening af havet og de kystnære dele af søterritoriet afholdes af staten.

§ 3. Ved forureninger af kyststrækninger i en kommune afholdes udgifterne til saneringsforanstaltninger af kommunalbestyrelsen. Ved forurening af havne afholdes udgifterne til forureningsbekæmpelsen af havnebestyrelsen.

Stk. 2. Ved forureninger af kyststrækninger i to eller flere kommuner afholdes udgifterne til saneringsforanstaltninger i fællesskab af de berørte kommunalbestyrelser.

Stk. 3. Kommunen afholder udgifter til bortskaffelse af affaldet.

§ 4. Miljøstyrelsen refunderer kommunalbestyrelsens dokumenterede udgifter efter § 3, såfremt betingelserne i § 4, stk. 2 og 3, er opfyldt.

Stk. 2. Enhver saneringsforanstaltning, der medfører udgifter til statslig refusion efter denne bekendtgørelse, skal anmeldes til Miljøstyrelsen, før den påbegyndes. Anmeldelsens indhold og proceduren for anmeldelse skal udarbejdes i overensstemmelse med kravene i bilag 1.

Stk. 3. Begæring om refusion af udgifter efter § 3 sendes til Miljøstyrelsen og skal være påtegnet af den kommunale revision samt indeholde de oplysninger, der fremgår af bilag 2.

§ 5. Miljøstyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 607 af 19. juli 1999 om refusion af udgifter til beredskab, bekæmpelses- og saneringsforanstaltninger, samt affaldsbortskaffelse vedrørende olie- og kemikalieforurening (Strandrensningsbekendtgørelsen) ophæves.

Miljøministeriet, den 13. december 2006

Connie Hedegaard

/Karsten Skov

Bilag 1

Anmeldelsen i henhold til § 4, stk. 2, skal indeholde følgende:

Før iværksættelse af enhver foranstaltning i henhold til § 3 skal kommunen foretage en anmeldelse af forureningen til Miljøstyrelsen.

Anmeldelsen skal som minimum indeholde oplysninger om, hvor forureningen har fundet sted, anmeldelsestidspunkt samt angivelse af navn og telefonnummer på den kommune, der anmelder forureningen.

Anmeldelsen skal snarest muligt følges op med en skriftlig anmeldelse som f.eks. fax, brev eller e-mail, der skal indeholde en mere detaljeret beskrivelse af forureningens karakter og omfang, kommunens påtænkte/iværksatte foranstaltninger samt et overslag over de samlede udgifter til saneringsforanstaltningerne.

Inden for Miljøstyrelsens almindelige kontortid ( man.-fre. kl. 9-16), skal anmeldelse ske ved telefonisk henvendelse, efterfulgt af en skriftlig anmeldelse.

Uden for styrelsens normale kontortid skal anmeldelse ske skriftligt.

Bilag 2

Oplysninger, der skal indeholdes i kommunens refusionsbegæringer i forbindelse med saneringsforanstaltninger ved olie- og kemikalieforureninger

– Kommunens navn og adresse

– Kommunens kontooplysninger

– Rapport opført i kronologisk rækkefølge over de iværksatte foranstaltninger (minutrapport)

– Kopi af timesedler med angivelse af timepris for alt personel og materiel som har været indsat til forureningsbekæmpelsen.

– Kopi af bilag vedrørende øvrige relevante udgifter, som ønskes refunderet.

Kort 1

Fredninger og sårbar natur

Kort 2

Kysttyper

Kort 3

Grundvand/vandindvinding

Kort 4

Adgangsveje og genbrugspladsen Kokvad

Kort 5

Oversigt Østerby Havn

Kort 6

Oversigt Vesterø Havn

Regulativ vedr. afbrænding

Miljø- og Energiministeriets Bekendtgørelse nr. 1309 af 18.12.2012 om affald.

Forsvarsministeriets Bekendtgørelse nr. 1186 af 12.12.2012 om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding i det fri af halm, kvas, haveaffald og bål m.v.

Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 963 af 11.09.2009 om brug af åben ild og lys m.v.

Miljøministeriets Bekendtgørelse nr.1317 af 20.11.2006 om forbud mod markafbrænding af halm m.v.

Formålet med dette regulativ er at sikre, at afbrænding af haveaffald og sankthansbål m.m. sker således:

  • at afbrænding og bortskaffelse sker på en for miljøet forsvarlig måde
  • at dette foregår uden væsentlige ulemper for omgivelserne
  • at der skabes størst mulig sikkerhed for at ilden ikke spredes
  • at dyrelivet skånes ved, at der ikke er mulighed for at bygge bo i affaldet på bålpladsen

Evt. gamle regulativer, der regulerer området, annulleres ved dette regulativs ikrafttræden.

Regulativet er godkendt af Kommunalbestyrelsen den 24. juni 2013.

Regulativet er gældende for Læsø Kommune og omfatter afbrænding af haveaffald, sankthansbål, og lejrbål. Haveaffald og sankthansbål må kun bestå af grene, blade, kvas, græs m.v. fra beskæring og klipning. Lejrbål må kun bestå af brænde udskåret i passende stykker.

Afbrænding af haveaffald, herunder park- og gartneriaffald, i en mængde på højst 200 liter skal ske i en afstand af mindst:

10 m fra bygninger med hårdt tag, dog 5 m såfremt afbrændingen sker i en metalbeholder til afbrænding.

30 m fra bygninger med letantændeligt tag.

30 m fra steder, hvor der anvendes eller oplagres større oplag af brandfarlige, brandnærende, eksplosive eller letantændelige stoffer.

30 m fra nåletræsbevoksninger, lyngklædte arealer eller anden letantændelig vegetation.

30 m fra letantændelige markafgrøder.

Afbrænding af haveaffald, herunder park- og gartneriaffald, i mængder større end 200 liter og indtil 500 liter skal ske i en afstand af mindst:

30 m fra bygninger med hårdt tag.

100 m fra bygninger med letantændeligt tag.

100 m fra steder, hvor der anvendes eller oplagres større oplag af brandfarlige, brandnærende, eksplosive eller letantændelige stoffer.

100 m fra nåletræsbevoksninger, lyngklædte arealer eller anden letantændelig vegetation.

30 m fra letantændelige markafgrøder.

Afbrænding af haveaffald, herunder park- og gartneriaffald, i mængder større end 500 liter skal ske i en afstand af mindst:

30 m fra bygninger med hårdt tag.

200 m fra bygninger med letantændeligt tag.

200 m fra steder, hvor der anvendes eller oplagres større oplag af brandfarlige, brandnærende, eksplosive eller letantændelige stoffer.

200 m fra nåletræsbevoksninger, lyngklædte arealer eller anden letantændelig vegetation.

60 m fra letantændelige markafgrøder.

De nævnte afstande fordobles i vindens retning.

Afbrændingen må først påbegyndes ved solopgang og skal være afsluttet ved solnedgang.

Afbrændingen skal være under konstant opsyn af en person, der er fyldt 18 år.

Afbrændingen må ikke ved røg eller på anden måde være til væsentlig ulempe for omgivelserne.

Afbrænding af haveaffald er tilladt i perioden 1. december til 1. marts.

Afbrænding må ikke finde sted i byzone og sommerhusområder.

Sankthansbål må tidligst klargøres 14 dage før afbrændingen.

I en periode med tørke, kan der eventuelt være udstedt et generelt afbrændingsforbud, som annonceres i dagspressen.

Herudover kan oplysninger fås ved henvendelse til brandmyndigheden.

Er det for vådt til at afbrænde sankthansbål sankthansaften, kan en senere afbrændingsdag aftales med brandmyndigheden.

Afbrænding af sankthansbål må ikke finde sted i mindre afstand end:

30 m fra alle bygninger med hårdt tag,

60 m fra brændbare markafgrøder,

200 m fra bygninger med tag af strå eller andet let antændeligt materiale

200 m fra stakke og andre oplag i det fri af let antændelige stoffer, større oplag af bearbejdet træ, plast, brændbar emballage og lign., samt oplag af brandfarlige væsker, F-gas og trykbeholdere med brandfarlige gasser

og 200 m fra nåletræsbevoksninger, lyngklædte arealer og anden brændbar vegetation.

Afstandene fordobles i vindens retning.

Lejrbål, som udelukkende er beregnet til madlavning og hygge på dertil indrettede pladser, er

principielt tilladt overalt i kommunen på følgende betingelser:

Lejrbål må ikke etableres i mindre afstand end:

10 m fra alle bygninger med hårdt tag,

30 m fra bygninger med tag af strå eller andet let antændeligt materiale,

30 m fra stakke og andre oplag i det fri af let antændelige stoffer, større oplag af bearbejdet træ, plast, brændbar emballage og lign., samt oplag af brandfarlige væsker, F-gas og trykbeholdere med brandfarlige gasser og

30 m fra nåletræsbevoksninger, lyngklædte arealer og anden brændbar vegetation, herunder brændbare markafgrøder.

Afstandene fordobles i vindens retning.

Lejrbål må først tændes ved solopgang og skal være slukkede ved solnedgang, og må kun etableres på dertil indrettede pladser.

Bemærk, at flere sommerhusområder er beliggende i plantager og plantagelignende områder, hvor afbrænding ikke kan foregå på grund afstandskravene.

Reglerne for lejrbål gælder også for bålhuse. Bålhuse skal godkendes af brandmyndigheden i hvert enkelt tilfælde.

Yderligere oplysninger og anvisningsmuligheder for bortskaffelse af større mængder haveaffald, kvas m.v. samt andet affald, oplyses ved henvendelse til kommunens administration og skal i øvrigt bortskaffes i henhold til kommunens affaldsregulativ.

Dette regulativ medfører ikke indskrænkninger i forhold til bekendtgørelse nr. 1317 af 20. november 2006 om forbud mod markafbrænding af halm m.v. Affaldstyper der er reguleret i bekendtgørelsen kan afbrændes i henhold denne.

Der gælder særlige restriktioner for naturplejeaktiviteter.

Jf. bekendtgørelse nr. 1186 af 12.12.2012 om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding i det fri af halm, kvas, haveaffald og bål m.v., må der ikke fra 1. marts til 31. august i søer, åer moser, rørskove og enge foretages afbrænding af siv og rør, der står på roden. Fra 1. april til 31. august må der ikke foretages afbrænding af lyng, der står på roden på hede- og mosetørv samt hede- og mosejord.

Brandmyndigheden kan, i tilfælde af tørke eller på grund af andre ekstraordinære forhold, forbyde enhver form for afbrænding i det fri i hele kommunen eller inden for et nærmere angivet område, eller fastsætte særlige vilkår herfor.

Brandmyndigheden kan, når sikkerhedsmæssige grunde taler herfor, forbyde eller fastsætte nærmere vilkår for en påtænkt eller påbegyndt afbrænding i det fri og dermed afvige fra regulativet.

Klager vedrørende forhold omfattet af dette regulativ skal rettes til Kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsens afgørelser, truffet i medfør af dette regulativs bestemmelser, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.