GRUNDLOVSCEREMONIEN ER AFLYST, DA INGEN HAR TILMELDT SIG
GRUNDLOVSCEREMONIEN ER AFLYST, DA INGEN HAR TILMELDT SIG.
Hvis du søger om dansk statsborgerskab, skal du – som en del af processen – deltage i en grundlovsceremoni. Her skal du skrive under på, at du vil overholde grundloven, og give hånd til borgmesteren.
Hvem kan deltage?
For at kunne deltage i ceremonien skal du:
-
være bosat i Læsø Kommune
-
have indgivet en ansøgning om dansk statsborgerskab til Udlændinge- og Integrationsministeriet
-
være optaget på en lov om dansk indfødsret, hvor det fremgår, at du skal deltage i en grundlovsceremoni (fremgår af lovens § 3).
Du kan finde den relevante lov via Folketingets hjemmeside.
Hvis du ikke opfylder kravene i punkt 2 og 3, kan du kontakte Udlændinge- og Integrationsministeriet for vejledning om, hvordan du kan erhverve dansk statsborgerskab.
Bemærk, at du kun kan tilmelde dig personligt – ikke på vegne af andre.
Tid og sted
Læsø Kommune holder næste Grundlovsceremoni onsdag den 29. oktober 2025 kl. 11.00.
Tilmelding
Kontakt Borgerservice på tlf. 96 21 30 16 senest 20. oktober 2025.
Ved tilmelding skal du oplyse:
-
Navn
-
Fødselsdato
-
Adresse
-
Antal gæster (max. 10 personer)
Legitimation
Ved ceremonien skal du medbringe gyldig legitimation med foto.
Du kan bruge:
-
Opholdskort, fremmedpas, konventionspas eller kørekort udstedt i Danmark
-
Pas, ID-kort eller kørekort udstedt i et EU-/EØS-land eller Schweiz
-
Pas udstedt af anden offentlig myndighed med opholdssticker
Hvis du ikke har en af ovenstående former for ID, kan du søge ministeriet om tilladelse til at benytte anden legitimation.
Send en mail til indfoedsret@uim.dk og medbring tilladelsen til ceremonien.
Husk inden ceremonien
Senest 10 hverdage før ceremonien skal du udfylde, underskrive og indsende blanketten
”Erklæring om eventuelle strafbare forhold” til Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Du kan ikke deltage i ceremonien, hvis ministeriet ikke har modtaget din erklæring i rette tid.
Læs mere
Du kan finde yderligere information om forberedelse, deltagelse og afholdelse af grundlovsceremonier på:
👉 www.uim.dk