Vand er en livsnødvendig, men begrænset ressource, som du skal passe på

Hvem har ansvar for vandkvaliteten?

Vandværkerne har ansvaret for, at drikkevandets kvalitet er i orden. Kvalitetskravene betyder, at der er fastsat grænseværdier for en lang række stoffer, herunder jern, mangan, nitrat, pesticider og for bakterier. 

Kommunerne er myndighed på vandforsyningsområdet. De skal godkende vandforsyningens kontrolprogram, føre tilsyn med om vandforsyningen lever op til kravene til drikkevandets kvalitet og tilse vandforsyningens tekniske anlæg. Vandværkets størrelse afgør, hvor ofte kvaliteten af vandet bliver målt. Du kan se de seneste registreringer af drikkevandskvaliteten fra dit vandværk ved at bruge selvbetjeningen 'Tjek din vandkvalitet'. 

Hvis dit vand er forurenet, kan det skyldes en lokal forurening i ejendommens vandrør. Du kan få mere at vide om, hvordan du kan få kontrolleret dit eget drikkevand hos kommunen. Du skal selv betale for vandanalysen. På borger.dk kan du læse, hvad du skal gøre i tilfælde af en akut forurening.

På Miljøstyrelsens hjemmeside kan du på følgende link læse mere om regler for kontrol af drikkevandet: 

Private boringer

Nogle ejendomme har egen vandboring eller brønd. Hvis vandet kun bliver leveret til én husstand, som hverken rummer offentlig eller kommerciel aktivitet, har man ikke pligt til at kontrollere vandet. Ejere af sådanne vandforsyninger har derfor selv ansvar for at sikre, at deres drikkevand er rent. Hvert femte år skal kommunen give ejerne besked om, at de med fordel kan foretage kontrol af drikkevandet. Som ejer skal du selv bestille og betale for analysen. 

På Miljøstyrelsens hjemmeside kan du på følgende link læse mere om regler for forsyningsanlæg, der forsyner én husstand: 

Vandforbrug

Vandforbruget afregnes efter det målte vandforbrug. Det er et krav, at alle ejendomme har vandmålere installeret. En ejendom kan bestå af flere husstande. 

I nybyggeri og ved nyinstallering af vandinstallationer i eksisterende byggeri skal der installeres separate vandmålere i hver husstand. Vandmåleren skal medvirke til, at hver enkel husstand bliver opmærksom på eget forbrug og dermed bliver motiveret til at spare på vandet. 

Hvis du vil klage

Hvis du vil klage over drikkevandets kvalitet, skal du først kontakte vandværket. Hvis det ikke hjælper, eller du har mistanke om noget virkelig alvorligt, skal du gå til kommunen.

Grundvandsbeskyttelse

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Kommunalbestyrelsen har på sit møde den 30. september 2013 vedtaget Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, kortlægningsområde 1438 Læsø.

Jf. Vandforsyningsloven skal kommunerne vedtage indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse for indsatsområder, udpeget i de statslige vandplaner. Indsatsplanerne udarbejdes med baggrund i statens detaljerede kortlægning af grundvandsressourcen samt arealanvendelsen.

Indsatsplanen, der omfatter Læsø Vandværk, beskriver planlagte indsatser for at sikre grundvandet mod forurening og herved sikre den fremtidige vandindvinding i området. Planen angiver, hvem der er ansvarlige for at gennemføre indsatserne, og hvornår de skal gennemføres.

Planen indeholder også retningslinjer for beskyttelse af mulige fremtidige grundvandsressourcer i områder, der ikke i dag benyttes til indvinding. Disse områder, der ligeledes udpeges i statens vandplaner, benævnes OSD-områder, Områder med Særlige Drikkevandsinteresser.

Endelig indeholder planen nogle retningslinjer, som skal lægges til grund for afgørelser af sager af betydning for grundvandskvaliteten i området indenfor de lovgivne beføjelser.

De væsentligste indsatser i denne plan er at fastholde den ekstensive arealanvendelse i indvindingsområdet, der ligger i klithede og plantage.

Frederikshavn og Læsø kommunes Grundvandsråd har bistået ved udarbejdelsen af indsatsplanen. I Grundvandsrådet er der repræsentanter fra landbrugets organisationer, Læsø Kommunalbestyrelse, Frederikshavn Erhvervsråd, vandværkerne, Danmarks Naturfredningsforening, Region Nordjylland, Embedslægeinstitutionen og Naturstyrelsen. Bemærkninger fra Grundvandsrådet er indarbejdet i planen.

Kommunen har lavet vurdering af, om planerne kan medføre væsentlig utilsigtet indvirkning på miljø og Natura-2000-områder, jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer samt habitatbekendtgørelsen. Det konkluderes, at planen ikke vil medføre væsentlige utilsigtede påvirkninger af miljø og natur.

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Læsø Kommune:

Læsø Kommune fremlægger hermed forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, der skal sikre at Læsø Vandværk fortsat kan levere godt drikkevand til forbrugerne.

Det område som indsatsplanen omfatter, indeholder Område med særlige drikkevandsinteresser, OSD 1438 Læsø samt indvindingsopland til Læsø Vandværk

Indsatsplanen er lavet i samarbejde mellem Frederikshavn Kommune, Læsø Kommune, Læsø Vandværk og Naturstyrelsen.

Forslag til indsatsplan er udarbejdet af Frederikshavn Kommune, jf. aftale omkring forpligtigende samarbejde mellem Frederikshavn og Læsø kommuner.

Indsatsplanen er udarbejdet i henhold til:

  • Lov om vandforsyning, lov nr. 635 af 7. juni 2010
  • Lov om miljømål mv. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, lov nr. 932 af 24. september 2009
  • Lov om miljøbeskyttelse, lov nr. 879 af 26. juni 2010
  • Bekendtgørelse om indsatsplaner, bekendtgørelse nr. 1319 af 21. december 2011

Som baggrund for indsatsplanen har Miljøcenter Aalborg lavet en kortlægning af grundvandsressourcen samt lavet en registrering af arealanvendelsen og kortlægning af mulige forureningstrusler mod grundvandsressourcen. Kortlægningens resultater er præsenteret i Sammenfattende redegørelse for kortlægningsområde 1438 Læsø, august 2010 som kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside, www.nst.dk.

Forslag til indsatsplanen har været forelagt Frederikshavn kommunes Grundvandsråd til drøftelse d. 25. oktober 2012.

Forslag til indsatsplan har været i offentlig høring i perioden 6.februar til 1.maj 2013.

Den offentlige høring har givet anledning til mindre tilføjelser og rettelser i planen.Ændringerne har været forelagt Frederikshavn kommunes Grundvandsråd d. 26. august 2013.

Indsatsplanen er endelig vedtaget af Læsø Byråd d. xx.xx 2013.

Resume

Det er Læsø Kommunes målsætning at sikre, at drikkevandsforsyningen i kommunen også fremover er baseret på uforurenet grundvand. Målet skal sikres gennem en forebyggende grundvandsbeskyttelse. Indsatsplanen er et af de vigtigste værktøjer til sikring af den fremtidige drikkevandsforsyning.

Ifølge Vandforsyningsloven skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan for hvert af de indsatsområder, der er udpeget i Vandplanen for Nordlige Kattegat og Skagerrak. Indsatsområderne omfatter Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandværker.

Denne indsatsplan omfatter Aktivitetsområde 1438, indeholdende OSD 1438 Læsø samt indvindingsoplandet til Læsø Vandværk. Indsatsområdet dækker et areal på ca.10 km2.

Læsø’s dannelse er knyttet til tykke aflejringer af ler, landhævninger og -sænkninger

samt kystprocesser og dannelse af klitlandskab.

Der er ét grundvandsmagasin i OSD området. Magasinet er frit og består af postglacialt flyvesand

og postglaciale kystaflejringer. Bunden af magasinet defineres af saltvandsgrænsen, som ligger 15 m.u.t. Kemisk betegnes vandet i grundvandsmagasinet som reduceret.

Der findes ikke noget lerdække over grundvandsmagasinet, som beskytter mod nedsivning

af nitrat og andre forurenende stoffer. Årsagen til, at magasinet stort set er nitratfrit er

derfor, at arealanvendelsen domineres af klitplantage, samt hede og mose.

Hele OSD samt vandværkets indvindingsopland er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde ud fra kortlægningen af grundvandsmagasinet’s sårbarhed. Det nitratfølsomme indvindingsområde er dækket af statsejet fredskov, hvor der er vurderet at være blivende minimal nitratudvaskning. Der er derfor ikke udpeget indsatsområde med hensyn til nitrat indenfor kortlægningsområdet.

Der er en række naturgivne kemiske problemstillinger som gør, at Læsø Centralvandværk

må fortage en kompliceret vandbehandling for at overholde drikkevandskriterierne.

Et højt indhold af organisk stof medfører forhøjet indhold af NVOC og farvetal i vandet. Områdets lave indhold af kalk medfører forhøjet indhold af aggressivt kuldioxid, hvilket igen giver øget risiko for frigørelse af uønskede stoffer fra jorden, f.eks. aluminium. Disse problemstillinger behandles ikke i indsatsplanen. Forholdene reguleres via vandværkets indvindingstilladelse.

Ud fra kortlægningen samt den statslige vandplan vurderes det, at den samlede grundvandsressource er tilstrækkelig stor til at kunne dække øens nuværende drikkevandsbehov.

Ud over de naturgivne forhold vurderes der ikke på nuværende tidspunkt at være problemer med drikkevandsressourcens kvalitet. Hvis den nuværende eller en anden ekstensiv arealanvendelse fastholdes, forventes der heller ikke i fremtiden at være problemer med kvaliteten af ressourcen indenfor kortlægningsområdet.

De indsatser der er beskrevet i indsatsplanen skal som udgangspunkt gennemføres ved frivillige aftaler mellem de berørte parter. Vandværket afholder udgifterne til gennemførelse af tiltag som vandværket er ansvarlig for.

Indledning

Indsatsplanen er en handlingsplan, der beskriver hvad der konkret skal iværksættes for at beskytte grundvandet i et bestemt område. Planen angiver hvem der er ansvarlig for at gennemføre forskellige indsatser og hvornår de gennemføres. En vedtaget indsatsplan er en aftale mellem aftaleparterne om disse forhold.

De statslige vandplaner angiver retningslinjerne for den generelle beskyttelse af grundvandet. Indsatsplanen angiver rammerne for de nødvendige ekstra indsatser, som skal iværksættes for at sikre godt drikkevand i fremtiden.

En indsatsplan er en dynamisk plan, hvor effekten af indsatserne og behovet for disse løbende vurderes. Planen vil blive revideret hvis effekten af indsatserne udebliver, hvis ny teknologi giver mulighed for bedre og eventuelt billigere indsatser eller ny viden ændrer forudsætningerne for indsatserne. Det er Læsø kommune der tager stilling til revision af planen.

For at sikre indsatsplanens virkninger er der behov for løbende at sikre, at de konkrete indsatser gennemføres, at forudsætningerne for indsatserne stadig er aktuelle samt at evaluere indsatsplanens effekt i forhold til målsætningerne.

Vandværket indkaldes til opfølgningsmøde 1 år efter planens vedtagelse samt herefter til opfølgende møde hvert andet år.

Indsatsplanen består af 3 dele:

  • Målsætninger for fremtidig vandindvinding og grundvandsbeskyttelse.
  • Handlingsplan. For hvert vandværk er opstillet en oversigt over de indsatser der skal gennemføres, hvem der er ansvarlig herfor samt hvornår indsatserne gennemføres.
  • Der redegøres desuden for de administrative bestemmelser, der er gældende for indsatsområdernes fremtidige anvendelse og beskyttelse i forhold til grundvandet, samt de retningslinjer som kommunalbestyrelsen skal lægge til grund for afgørelser af sager indenfor de lovgivne beføjelser.
  • Redegørelsen indeholder baggrunden for indsatsplanen, herunder en opsummering af resultaterne af kortlægning af geologien, arealanvendelsen og forureningskilderne, som er grundlaget for de konkrete indsatser.

For en mere detaljeret beskrivelse henvises der til baggrundsrapporterne, jf. www.nst.dk.

Rapporterne kan anvendes som arbejdsgrundlag ved gennemførelsen af de beskrevne indsatser.

Redegørelsen indeholder endvidere baggrund og procedure for udarbejdelse af indsatsplaner, administrative forhold og indsatsplaners retsvirkning

Læsø Kommune består af et samlet areal på ca. 118 km2. Aktivitetsområde 1438 Læsø består af omtrent 129 km2, da en del af de lavvandede områder syd for øen er med i afgrænsningen af Aktivitetsområdet. OSD 1438 udgør 10 km2 og er beliggende på den nordlige del af øen i Læsø Klitplantage.

OSD 1438 udgøres stort set af Læsø Klitplantage, som er Læsøs topografiske højdepunkt. Langs øens sydkyst findes et større naturområde kaldet ”Rønnerne”. De tre største byer på Læsø er Byrum, Vesterø Havn og Østerby Havn.

Vandindvindingen på Læsø er knyttet til et enkelt alment vandforsyningsanlæg, Læsø Centralvandværk. Vandværkets indvindingsopland fremgår af nedenstående figur.

Det ses, at det cirkulære indvindingsopland mod nord strækker sig ganske lidt udover OSD grænsen, hvilket dog ikke har nogen praktisk betydning, da der udelukkende findes strand og klitter på dette areal.

I kapitlet ”Redegørelse” findes en beskrivelse af vandværket og indvindingsboringerne.

Baggrunden for grundvandsbeskyttelsen og indsatserne ved vandværket er baseret på:

  • Den fremtidige indvinding baseres på det eksisterende vandværk

 

  • Den ekstensive arealanvendelse fastholdes.
    Anvendelsen og håndteringen af pesticider og miljøfremmede stoffer begrænses mest muligt.
  • At der er balance mellem ressourcernes størrelse og det vand, der indvindes.
    De statslige vandplaner indeholder retningslinjer for hvor stor en del af grundvandsdannelsen der kan anvendes til indvinding. Der tages stilling til tilladelige indvindingsmængder i vandværkernes indvindingstilladelser.

VV = Læsø vandværk FK = Læsø Kommune

Emne

Ansvar

Tidsplan

Indsats

Vandindvinding

Indvindingsstrategi

VV

2013 og frem

Vandværket skal have opmærksomhed på indvindingsstrategien, så der sker en jævn og skånsom oppumpning på kildepladsen.

Der arbejdes på at etablere flere boringer til spredning af indvindingen.

Landbrug, skovbrug og lignende – nitrat og miljøfremmede stoffer, herunder pesticider

Nitrat og miljøfremmede stoffer herunder pesticider

VV/LK

2013 og frem

Den nuværende ekstensive arealanvendelse i OSD bibeholdes.

Vandværket skal arbejde for, at lave aftale med Miljøministeriet, der ejer klitplantagen, om at bibeholde den nuværende arealanvendelse eller lign. ekstensiv anvendelse.

Der laves aftale om pesticidfri drift af arealerne samt i øvrigt om grundvandsvenlig drift og vedligehold af arealerne.

Øvrige indsatser

Ubenyttede brønde og boringer

LK / VV

2013 og frem

LK og VV registrerer ubenyttede brønde og boringer i OSD. Hvis nødvendigt sker sløjfning af ubenyttede brønde og boringer på ejerens bekostning evt. efter påbud.

Opfølgning

Opfølgning

LK

2014 og frem

Vandværket indkaldes til møde 1 år efter planens vedtagelse.

Herefter opfølgende møde hvert andet år.

Læsø Kommune indkalder til opfølgningsmøder. På møderne fremlægges status for indsatser mv.

 

I dette afsnit er der opstillet retningslinjer for planlægning, sagsbehandling og andre opgaver i forhold til gældende lovgivning. Retningslinjerne gælder, hvor intet andet er angivet, indenfor hele indsatsområdet (indvindingsoplande og OSD).

Kommunalbestyrelsen skal lægge retningslinjerne til grund for deres afgørelser indenfor de lovgivne beføjelser. For andre myndigheder udgør indsatsplanen en vigtig del af beslutningsgrundlaget.

 

Læsø Kommune

Naturplanlægning

Grundvandshensyn prioriteres ved udpegning af områder til naturgenopretning i Natura2000-området og ved udarbejdelse af plejeplaner.

Kommunale

handleplaner

Der indarbejdes grundvandshensyn i kommunale planer der kan medføre brug af pesticider, f.eks. plan for bekæmpelse af bjørneklo.

Tilladelser efter vandforsyningsloven

Ved indvindingstilladelser udpeges et beskyttelsesområde med radius på 300 m ved boringer, jf. § 22, MBL

Spildevandsslam eller lign.

Ved information appelleres til landbrug om ikke at anvende spildevandsslam eller lign. som jordforbedringsmiddel.

Drift af kommunale arealer, pesticidanvendelse og slamudspredning

Offentlige arealer friholdes som udgangspunkt for pesticider, jf. pesticidaftale mellem KL og Miljøministeren.

I særlige tilfælde kan tillades anvendelse af pesticider.

Der spredes ikke spildevandsslam på kommunale arealer.

 

I redegørelsen uddybes baggrunden for indsatsplanen. Resultater fra kortlægninger og undersøgelser af en række forhold er refereret i redegørelsen med de vurderinger og konklusioner der har indflydelse på de konkrete indsatser.

De detaljerede undersøgelser er afrapporteret separat eller findes i opsamlingsrapporten, se Naturstyrelsens hjemmeside www.nst.dk.

Grundvandsressourcen

Gennemførte undersøgelser

Der er ikke udført fladedækkende geofysiske undersøgelser på Læsø og det er vurderet, at det ikke er formålstjenligt at udføre geofysiske undersøgelser i OSD 1438. Dette beror på, at bunden af grundvandsmagasinet i forvejen er kendt i form af grænsen til det salte grundvand, og at denne grænse er konstateret i den dybeste af vandværkets boringer.

Data baseres således på de forholdsvis mange boringer i OSD 1438 Læsø samt kemiske analyser af vandet.

Grundvandsmagasin

Grundvandsmagasinet findes i de øverste aflejringer i postglacialt flyvesand og postglacialt saltvandssand. Bunden af grundvandsmagasinet er defineret ved den dybde, hvor der findes saltholdigt grundvand. Saltvandsgrænsen træffes omkring 15 meter under terræn.

I samtlige indvindingsboringer findes intet lerdække over filteret.

Der er på grund af et utilstrækkeligt datagrundlag ikke optegnet et kort over grundvandspotentialet for Læsø. Grundvandspotentialet vurderes ud fra pejlinger i indvindingsboringer overordnet at følge topografien i området. Fra Højsande og kildepladszonen falder terrænet både mod syd, øst, nord og vest.

Der er ingen vandløb beliggende indenfor indvindingsoplandet til kildepladsen.

Indvindingsoplandet

Indvindingsboringerne er beliggende i område med sandede aflejringer og uden dæklag af ler over grundvandsmagasinet. Indvindingen sker fra det terrænnære ferske grundvandsmagasin, der forefindes ned til maksimalt 15 meter under terræn. Grundvandets opholdstid vurderes at være lille.

Grundvandskvalitet

Grundvandskemien hænger tæt sammen med områdets geologi.

Grundvand kan inddeles i fire kategorier: De oxiderede vandtyper, ilt- og nitratzonen (hhv. vandtype A og B) og de reducerede vandtyper, jern-sulfat- og methanzonen (hhv. vandtype C og D).

Vandtyperne indikerer beskyttelsen af grundvandsmagasinet. Hvis grundvandet indeholder ilt, er der ofte tale om overfladenære grundvandsmagasiner, som sjældent vil være beskyttet. Nitrat er ligeledes relateret til overfladenære grundvandsmagasiner, som ikke er beskyttet af et lerdække, men kan også være relateret til, at nitrat er trængt længere ned i grundvandsmagasinet. Grundvandsmagasiner med reducerende forhold, dvs. jern-sulfat (vandtype C) og methan (vandtype D), er sjældent påvirket fra overfladen og betegnes som velbeskyttede.

OSD 1438 er domineret af reducerede vandtyper og vandtypen i boringerne ved Læsø vandværk er vandtype D.

De vandkemiske data indikerer, at der er tale om et velbeskyttet magasin. Denne tildeling sker på trods af, at der er tale om et terrænnært grundvandsmagasin uden lerdække. Vandtypen afspejler således arealanvendelsen som klitplantage uden tilførsel af kvælstof.

Der er ikke fundet betydende indhold af nitrat i boringerne ved Læsø Vandværk.

Kloridindholdet i boringerne er generelt under kvalitetskriteriet på 250 mg/l. Normalt er kloridindholdet i vandværkers indvindingsboringer nogenlunde konstant over tiden. I indvindingsboringerne tilhørende Læsø Centralvandværk ses det påviste indhold at fluktuere mere end der normalt observeres i indvindingsboringer. Dette skyldes, at indvindingsboringerne er beliggende på en ø, og hermed er lettere påvirkelige i forhold til saltvand end indvindingsboringer beliggende på fastlandet er. Analyseresultaterne viser en faldende tendens for kloridindholdet i råvandet over de sidste ca. 10 år. Der er, hvis der ses bort fra en enkelt boring, der er filtersat dybere end øvrige boringer (ned til 18 m.u.t.), ikke tale om alarmerende høje værdier. Man skal dog være opmærksom på, at en uhensigtsmæssig oppumpningsstrategi kan medføre oppumpning af saltvand.

Grundvandet har et naturligt et højt indhold af organisk stof (NVOC) , hvilket giver anledning til forhøjet farvetal i vandet. Der findes aggressiv kulsyre i råvandet. Vandets naturgivne indhold af disse stoffer stiller krav til vandbehandlingen på vandværket.

Der er ikke påvist pesticider samt øvrige miljøfremmede stoffer i råvandet.

Forureningsfølsomme områder

Hele OSD 1438 samt vandværkets indvindingsopland er udpeget som nitratsårbart indvindingsområde, NFI.

På nuværende tidspunkt er der ikke viden til at udpege følsomme områder i forhold til andre

stoffer end nitrat.

Indsatsområder

Indsatsområder med hensyn til nitrat er områder, hvor der gennem kortlægningen er dokumenteret et behov for en særlig indsats for at begrænse nitratudvaskningen.

Det nitratfølsomme indvindingsområde er dækket af statsejet fredskov, hvor der er vurderet at være blivende minimal nitratudvaskning. Der er derfor ikke udpeget indsatsområde med hensyn til nitrat indenfor kortlægningsområdet.

Arealanvendelse

I dette afsnit redegøres for arealanvendelsen og potentielle forureningskilder i kortlægningsområdet.

Redegørelsen indgår sammen med resultaterne fra den øvrige kortlægning i en samlet vurdering

af indsatsbehovet i forhold til at beskytte grundvandet som drikkevandsressource.

Som baggrund for vurderingen henvises til rapporten ”Kortlægning af arealanvendelse og

forureningskilder i område 1438 Læsø” , se www.nst.dk.

Arealanvendelse generelt

Arealanvendelsen på landbrugsarealer og i byområder kan udgøre en forureningstrussel i forhold til grundvandet. Skov- og naturarealer vil ofte medføre en god beskyttelse af grundvandet.

Som det fremgår af figuren, findes der naturarealer i den centrale og nordøstlige del af OSD 1438 Læsø bestående af hedearealer og et mindre moseområde. Derudover er området generelt domineret af skov. Andelen af landbrugsarealer repræsenterer kun en begrænset del af kortlægningsområdet, og der er ingen bebyggelse.

Der findes en enkelt mindre sø i den nordøstlige del af OSD. Området afgrænses af et vandløb mod sydvest.

Naturområder og fredede arealer

Hede- og mosearealerne indenfor OSD området er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens

§ 3, som gør at områdernes tilstand ikke må ændres.

Der er også et større fredet areal beliggende indenfor OSD og indvindingsoplandet. Det fredede areal er stort set sammenfaldende med det internationale naturbeskyttelsesområde, EF-habitatområde nr. 10 ”Holtemmen, Højsande og Nordmarken”. Arealet strækker sig mod Læsø’s nordlige kyst og er præget af hede. Store dele af indvindingsoplandet til Læsø Centralvandværk er omfattet af fredede områder.

SFL-områder og MVJ-aftaler

Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL-områder) er udpeget af de tidligere amter, hvor ekstensiv og miljøvenlig landbrugsdrift i særlig grad vil være til gavn for miljøet og naturen.

Inden for disse områder var det til og med 2006 muligt at få tilskud til en række miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ). SFL-områderne er udpeget i forhold til grundvand, overfladevand og natur.

Der er ikke registreret MVJ-aftaleområder inden for kortlægningsområdet.

Skov og skovrejsningsområder

Figuren viser et kort over områder med eksisterende skov, områder med mulighed for Skovrejsning og områder hvor skovrejsning er uønsket.

Eksisterende skov

Skovarealer bortset fra juletræskulturer giver som udgangspunkt en god beskyttelse af grundvandet.

OSD 1438 Læsø er domineret af eksisterende skovarealer.

Mulighed for skovrejsning

Det er et overordnet politisk mål at opnå en fordobling af det danske skovareal, så skovlandskaber dækker 20-25 % af landets areal. Dette er begrundet i, at skove kan tilgodese en lang række forskellige interesser på samme tid og sted: Produktion af træ, friluftsliv,

naturhensyn og beskyttelse af grundvandet.

Der er i kortlægningsområdet ikke udpeget arealer med mulighed for skovrejsning.

Skovrejsning uønsket

Områder, hvor skovrejsning er uønsket, er udpeget på baggrund af eksempelvis naturmæssige, kulturhistoriske, geologiske og landskabelige interesser, råstof-, vindmølle- og byudviklingsområder samt vejtekniske anlæg, der ikke er forenelige med skovrejsning.

Skovrejsning i disse områder er derfor ikke tilladt.

Der er i området udpeget arealer, hvor skovrejsning er uønsket. Dette skyldes, at områderne er beskyttede naturarealer bestående af hede- og mosearealer.

Råstofområder

Som det fremgår af figuren er der ikke er råstofgraveområder eller råstofinteresseområder beliggende inden for OSD eller indvindingsoplandet.

Forureningskilder med tilknytning til landbruget

Landbrugsbedrifter kan være potentielle forureningskilder både i forhold til fladekilder og punktkilder.

Fladekilder kan være udbringning af kvælstof, pesticider og andre miljøfremmede stoffer på marker. Punktkilder kan være opbevaringsfaciliteter til husdyrgødning (gyllebeholdere, møddingspladser, ajlebeholdere og markstakke), vaske- fyldpladser for marksprøjter, olie- og drivmiddeltanke, værkstedsaktiviteter og spildevandsinstallationer.

En samlet oversigt over landbrugsbedrifternes placering, størrelse og type fremgår af figuren.

Der er ikke registreret nogen landbrugsbedrifter inden for kortlægningsområdet. Kortlægningsområdet omfatter hovedsageligt skovarealer og fredede naturområder. De få arealer, der er klassificeret som værende landbrugsarealer, udgøres udelukkende af planteavl.

Husdyrtryk

Figuren viser husdyrtrykket for de enkelte markblokke. Endvidere er bedriftstypen og - størrelsen visualiseret.

Husdyrtrykket er beregnet på baggrund af gødningsregnskaberne på bedriftsniveau. Husdyrtrykket siger noget om tilførslen af kvælstof til det dyrkede areal i form af husdyrgødning, men det siger ikke direkte noget om tabet af kvælstof fra markerne.

Husdyrtrykket er gennemsnitligt på 0,03 dyreenheder pr. hektar (DE/ha) for OSD området.

Til sammenligning er gennemsnittet 0,44 DE/ha for hele aktivitetsområdet.

Det kan ses på figuren, at der generelt ikke konstateres noget husdyrtryk i hverken OSD

eller indvindingsoplandet. Kun et meget begrænset areal i den sydlige del af OSD er afgørende for, at det gennemsnitlige antal dyreenheder pr. hektar ikke er lig nul.

Potentiel nitratudvaskning

Figuren viser den ”potentielle nitratudvaskning” i landbrugsarealerne, populært sagt den mængde nitrat, der med udgangspunkt i kvælstofoverskuddet og nettonedbøren principielt kan sive fra rodzonen ned mod grundvandet.

Det fremgår af figuren, at der generelt ikke forekommer en potentiel nitratudvaskning i

kortlægningsområdet, da dette hovedsageligt henligger som skov og hede.

Den gennemsnitlige nitratudvaskning i OSD området er 3 mg/l. Til sammenligning er den gennemsnitlige nitratudvaskning i aktivitetsområdet 63,6 mg/l.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at den gennemsnitlige nitratudvaskning kun er beregnet for de dele af kortlægningsområdet som anvendes til landbrug (markblokarealer).

Den gennemsnitlige udvaskning for hele kortlægningsområdet vil derfor være væsentligt lavere.

Lokaliteter kortlagt efter jordforureningsloven

Der er ikke registreret kortlagte potentielle forureningskilder indenfor OSD og indvindingsoplandet.

Beskrivelse af vandværk og kildeplads

 

Boring DGU nr

Dybde

M

Filter

(m.u.t.)

Vandspejl

(m.u.t.)

Magasin

Udførelsesår

Vandtype

Status

12.40

13,7

8-10

1,1

sand

1963

D

Aktiv

12.44

12,5

8,5-12,5

1,4

sand

1970

D

Aktiv

12.45

12,5

8-12

0,8

sand

1970

D

Aktiv

12.46

12,5

8,5-12,5

1,1

sand

1970

D

Aktiv

12.47

12,5

8-12

1,5

sand

1970

C

Aktiv

12.49

12,5

8,5-12,5

0,8

sand

1971

D

Aktiv

12.50

12,5

8,5-12,5

1,5

sand

1971

D

Aktiv

12.51

13

9-13

2

sand

1971

D

Aktiv

12.64

12,5

8-12

2,9

sand

1974

D

Aktiv

12.65

12,9

8,5-12,5

3

sand

1973

D

Aktiv

12.66

13,3

8,8-12,8

3,6

sand

1974

D

Aktiv

12.67

14,6

10-14

4,7

sand

1974

D

Aktiv

12.166

12,5

7,5-12,5

3

sand

1978

D

Aktiv

12.238

14

9-14

5,45

sand

1984

D

Aktiv

12.239

15

9-14

4,37

sand

1984

D

Aktiv

12.240

18,5

13-18

3,1

sand

1984

D

Aktiv


Den almene vandforsyning til husholdninger og industri på Læsø forestås udelukkende af Læsø Centralvandværk, der er oprettet i 1973. Vandværket indvinder ca. 250.000 m3 årligt fra 16 indvindingsboringer. Vandværkets vandindvindingstilladelse er på 312.500 m3/år.

Indvindingstilladelsen forudsætter blandt andet, at indvindingen sker fra mindst 16 boringer, og at disse skal være spredt ud med mindst 150 meter imellem dem. Forudsætningerne er opstillet for at sprede belastningen over området og for at sikre, at grundvandsænkningen ikke påvirker området.

En oversigt over boringernes placering og kildepladszonerne fremgår af figuren.

Indvindingsboringerne er placeret indenfor et område på 600 x 600 meter i den nordlige del

af Læsø Klitplantage. Generelt er arealerne i nærområdet dækket af plantage og udyrkede naturarealer.

Med undtagelse af DGU nr. 12.240 er alle indvindingsboringerne filtersat i lag beskrevet som postglacialt saltvandssand og/eller sand og ført ned til mellem 12,5 og 15 m.u.t. Boringen

med DGU nr. 12.240 er filtersat dels i postglacialt saltvandssand og dels i senglacialt saltvandssand og er ført ned til 18 m.u.t.

Læsø Centralvandværk søger pt. om tilladelse til etablering af yderligere fem drikkevandsboringer i Højsande, Læsø Klitplantage, som supplement til de eksisterende.

Der søges ikke om øget indvinding, den nuværende indvinding ønskes spredt ud over flere boringer.

Geologi ved kildepladsen

De øverste jordlag ved kildepladsen er jævnfør boringsoplysningerne, postglacialt saltvandssand og postglacialt flyvesand.

I samtlige indvindingsboringer forefindes intet lerdække over filteret.

Sårbarhedsvurdering

I boringerne indenfor indvindingsoplandet findes kun vandtype C og D - overvejende vandtype

D. Der er imidlertid tale om et frit magasinet uden dæklag af ler. På den baggrund er hele området udpeget som værende med nogen sårbarhed overfor nitrat

Samlet vurdering af kildepladsen og behov for indsatser

På baggrund af kildepladsens placering i klitplantage er der ingen væsentlige forureningstrusler for grundvandet. Der er behov for en indvindingsstrategi der beskytter mod indtrængen af saltvand til grundvandsmagasinet samt at bevare den ekstensive arealanvendelse i området.

Baggrund og lovgrundlag

Ifølge vandforsyningsloven skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan for de indsatsområder, der er udpeget i Vandplanen. Indsatsområderne omfatter områder, udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandværker. I forbindelse med udarbejdelse af indsatsplanen skal kommunalbestyrelsen oprette et koordinationsforum, også kaldet Grundvandsråd, der består af repræsentanter for vandforsyningerne i Kommunen, andre berørte myndigheder, jordbruget, industrien og eventuelle andre relevante parter i Kommunen.

Indsatsplanen må ikke stride mod kommuneplanlægningen, Vandplanen eller Vandforsyningsplanen.

I indsatsområderne skal sårbarheden i forhold til forureningskilder vurderes og der skal fastsættes de nødvendige indsatser for at sikre, at der også i fremtiden kan leveres godt drikkevand til forbrugerne.

Indsatsplanen er udarbejdet i henhold til følgende lovgivning:

  • Vandforsyningsloven
  • Miljømålsloven
  • Miljøbeskyttelsesloven
  • Indsatsplanbekendtgørelsen

Planen er desuden udarbejdet på baggrund af:

  • Vandplan for Nordlige Kattegat og Skagerrak 2010 - 2015

 

Krav til indsatsplanlægning

Indsatsplanen skal ifølge bekendtgørelsen om indsatsplaner indeholde følgende oplysninger:

  • Et resume af den kortlægning, der lægges til grund for indsatsplanen.
  • En angivelse af de områder, hvor en indsats skal gennemføres.
  • En angivelse af de foranstaltninger, der skal gennemføres i indsatsområdet, samt retningslinjer for de tilladelser og andre afgørelser, der kan meddeles, og som har betydning for beskyttelse af vandresursen.
  • En angivelse af i hvilket omfang og hvem der skal gennemføre overvågning.
  • En detaljeret opgørelse over behovet for beskyttelse.
  • En tidsplan for gennemførelsen af den samlede plan.

Procedure for udarbejdelse af indsatsplaner

Når kommunalbestyrelsen i samarbejde med de berørte parter har udarbejdet et forslag til en indsatsplan, skal kommunalbestyrelsen forelægge forslaget til drøftelse for grundvandsrådet.

Kommunalbestyrelsen offentliggør herefter forslaget i mindst 12 uger. I denne periode har alle berørte parter (ejere og lejere af ejendomme, vandforsyninger, kommuner, Regionsråd og Miljøstyrelsen) mulighed for at komme med indsigelser og ændringsforslag til forslaget.

Efter offentlighedsfasen vurderer Kommunalbestyrelsen om de eventuelle indkomne indsigelser og ændringsforslag skal imødekommes. Det reviderede forslag til indsatsplanen fremlægges til orientering for Grundvandsrådet.

Når indsatsplanen har været til orientering i grundvandsrådet, kan planen endelig vedtages af kommunalbestyrelsen. Efter vedtagelsen skal kommunalbestyrelsen informere de direkte berørte parter skriftligt og individuelt om påtænkte tiltag på ejendommen, samt om indholdet i indsats-planen i øvrigt. Andre berørte parter skal informeres om vedtagelsen og indholdet i indsatsplanen.

En indsatsplan kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Retsvirkning

En indsatsplan indeholder ikke nye retsvirkninger ved administration af lovgivningen.

Frederikshavn kommune er forpligtiget til at gennemføre indsatsplanen og skal følge indsatsplanens retningslinjer ved administration efter lovgivningen.

Øvrige myndigheder kan inddrage indsatsplanens retningslinjer med betydelig vægt ved skønsmæssige afgørelser.

I det følgende beskrives hvilken betydning indsatsplanen kan få for henholdsvis berørte lodsejere, vandværker og kommunen. For en mere udførlig beskrivelse af indsatsplanens retsvirkning henvises til vandforsyningslovens §13 a-d.

Lodsejere m.fl.

Kommunen eller vandværket kan indgå aftaler med ejere eller indehavere af andre rettigheder over en ejendom om dyrkningspraksis eller andre restriktioner i arealanvendelsen. Aftaler skal som udgangspunkt indgås frivilligt, og de kan tinglyses på ejendommen. Aftaler indgås mod erstatning.

Vandværker

Hvis et vandværk ønsker at indgå aftale med ejere eller indehavere af andre rettigheder over en ejendom om dyrkningspraksis eller andre restriktioner i arealanvendelsen, skal vandværket først orientere kommunen. Kommunen har herefter en frist på to uger til at gøre indsigelse.

Hvis kommunen indgår en sådan aftale om dyrkningspraksis eller giver pålæg om dyrkningsrestriktioner efter MBL 26a, se nedenfor, kan vandværket efter en høring blive pålagt helt eller delvist at betale erstatningsbeløbet i forbindelse med aftalen.

Kommunen

Indsatsplanen må ikke stride mod Læsø Kommunes kommuneplan og vandforsyningsplan samt Vandplanen for Nordlige Kattegat og Skagerrak.

Kommunen kan indgå aftaler med ejere eller indehavere af andre rettigheder over en ejendom om dyrkningspraksis eller andre restriktioner i arealanvendelsen.

Når der er vedtaget en indsatsplan for et område kan kommunen, hvis der ikke kan opnås en aftale på rimelige vilkår, endeligt eller midlertidig mod fuldstændig erstatning pålægge ejeren af en ejendom i området de rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider (MBL § 26a).

Ved kommunens pålæg af rådighedsindskrænkninger skal de meddelte pålæg respekteres af indehaveren af enhver rettighed over ejendommen, med mindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde.

Kommunen kan for ejerens regning lade et pålæg tinglyse på ejendommen. Hvis pålægget bortfalder skal kommunen lade det aflyse af tingbogen.

Staten

Miljøministeren kan indenfor indsatsområder med hensyn til nitrat fastsætte regler om godkendelsesordninger for etablering eller udvidelser af husdyrhold og regler til begrænsning af eller forbud mod tilførsel af husdyrgødning og affaldsstoffer. Disse reguleringer medfører ikke erstatning.

Andre lovbestemmelser

For at gennemføre indsatserne i denne plan kan kommunerne bl.a. anvende de regler, der er nævnt nedenfor.

Kommunen kan generelt give påbud over for aktiviteter, som skønnes at indebære en nærliggende risiko for væsentlig forurening (Miljøbeskyttelsesloven, § 42).

Påbud om ændring af vaske- og påfyldningspladser i landbruget.

Tilladelser til etablering af vaske- og påfyldningspladser gives i medfør af § 19 i MBL og kan jf. § 20 ændres eller tilbagekaldes uden erstatning ved fare for forurening af vandforsyningsanlæg.

Påbud om sløjfning af ubenyttede brønde og boringer

Kommunen kan give påbud til den enkelte lodsejer om foranstaltninger til beskyttelse af vandet i et vandindvindingsanlæg mod forurening eller påbud om sløjfning af overflødige brønde og boringer (Bekendtgørelse om udførelse af boringer og brønde på land).

Påbud om reparation eller sløjfning af olietank

Kommunen kan give påbud til den enkelte grundejer om at reparere eller sløjfe en olietank, hvis den tydeligt fremstår i dårlig stand. Kommunen kan forbyde etablering af nye nedgravede olietanke, hvis der er en særlig risiko for forurening af grundvandet eller nærliggende indvindingsanlæg (Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, mv.).

Påbud efter Miljøbeskyttelseslovens § 24

Kommunen kan give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand.

Påbuddet gives mod erstatning.